Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Fysisk/mental udvikling

Ved hjælp af tidslinien kan du følge med i hundens udvikling og bl.a. læse, hvad der venter jer forude, få råd om hvad du skal være opmærksom på i en specifik periode, få tips til hensigtsmæssig træning og særlige hensyn du bør tage overfor din hund.

Hundens fysiske og psykiske udvikling
Alle hunde - uanset race - gennemgår de samme udviklingsstadier fra de fødes til de dør. Alle hunde har derfor de samme behov for, at lære hvilken art de tilhører (prægning), at udvikle deres sociale adfærd og lære hvordan de sociale regler fungerer, at øve jagtlege og afprøve grænser overfor floklederne, når de kønsmodnes fysisk og psykisk, for blot at nævne nogle eksempler.   

Udviklingshastigheden varierer dog lidt afhængig af race. Generelt udvikler hvalpe af små og  mindre racer sig lidt hurtigere end hvalpe af store racer. Nogle små racer er derfor at betragte som voksne, når de er omkring 12 måneder, og andre store racer anses først for at være voksne, når der er omkring 20-24 måneder.

Som hundeejer (og opdrætter) er det vigtigt, at man har indsigt i hundens udviklingsstadier. Man kan give hvalpen en god start på livet ved at præge og socialisere den i de rette perioder. Det er vigtigt, at hvalpens første oplevelser bliver gode og tilsigtede. Man kan tilrettelægge træningen således, at den i tempo og sværhedsgrad ikke presser hunden unødigt. Man kan undgå mange misforståelser og i stedet udvikle et optimalt samarbejde med hunden, der bygger på tillid, respekt og glæde.

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud