Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Find dyrlæge
Brevkasse
Webshop

Klikkertræning - del 3

KLIK og BELØN dig til en glad og kreativ hund!

I 1. del og 2. del af Klik og Beløb artiklerne gennemgik vi teorien og baggrunden for metoden. Vi gennemgik hvorfor det er hensigtsmæssigt at anvende klikkeren, at metoden giver hunden lejlighed til at tænke selv, og hvordan det kan gøre jeres samarbejde interessant. Vi gennemgik også vigtigheden af, at planlægge træningen, herunder opsætte delmål, således at du og din hund hurtigt får succes med træningen. Du fik ligeledes tips om klik og beløn samt de første 11 tips til en god start med klik og beløb træning. Endelig demonstrerede vi, hvordan du kan lære din hund, at ligge og rulle ved hjælp af K&B metoden.

Sådan kommer du i gang (fortsat)

Her følger de sidste tips til en god start med Klik og Beløn træning:

  • Slip det kreative løs! Du kan skabe situationer, der hjælper hunden mod målet, ved at hjælpe den i bevægelse eller manipulere (lokke) hunden lidt for at få den i en ønsket position, men du må aldrig skubbe, trække eller hive eller trykke på hunden. Arbejd gerne uden line. Det hjælper både hunden og dig til at være kreativ.
  • Forlang gradvis lidt mere af hunden. Idéen er, at hunden skal yde lidt mere næste gang for at blive belønnet. Men husk, at det er din opgave at se efter noget at belønne. Se efter delmål som øget hastighed, præcision, koncentration, tid hunden holder positionen osv. Denne form for indlæring kaldes også "shaping". Fordi dit klik meget præcist fortæller hunden, hvornår og hvad den gør det rigtigt, lærer hunden hurtigt at forstå, hvad du ønsker.
  • Nu kan du knytte et signal til den ønskede adfærd. Når hunden har lært, at en adfærd udløser KB, vil den ofte spontant begynde at vise adfærden. Når den gør det konsekvent, kan du introducere et signal (en kommando, håndtegn eller lign.) mens hunden udviser adfærden. Eksempelvis mens den dækker, kommer til dig, springer op i bilen m.m. Du må først give signalet alene, når du tør vædde 100 kr. på, at hunden også vil vise adfærden! Gør du det for tidligt, mister hunden forståelsen for signalet.
  • Når adfærden er koblet sammen med et signal, kan du nøjes med at KB, når den gør det i forbindelse med et signal. Og du kan ignorere hunden, når den udviser den adfærden, uden dit signal. Snart viser hunden kun adfærden, når du giver signalet.
  • Hvis hunden ikke udviser adfærden, når du giver signalet, er hunden som udgangspunkt ikke "ulydig". Der er større sandsynlighed for, at hunden ikke helt har forstået signalet, eller at du giver signalet under nye omstændigheder, med flere forstyrrelser m.m. Gå et skridt tilbage - hjælp hunden lidt - og KB.
  • Når hunden har forstået "legen" vil den spontant tilbyde ting den har lært, men også selv finde på nye ting, for at få din opmærksomhed, leg, godbidder og kontakt. Det kan udvikle sig til mange sjove ting. Det har resulteret i, at vores hunde bl.a. kan følgende på signal: Lægge hovedet ned på jorden, springe lige op i luften, dreje rundt om sig selv, gabe, springe op i vores arme, løfte forbenet op i luften og række tunge! (sidstnævnte til stor jubel for børnene)
  • Tag klikkeren med i lommen og KB praktiske eller sjove ting du ser hunden gøre: Hovedet på skrå, hilse pænt på børn i møder, stikke tungen ud, stå flot og lige på alle fire ben, gå pænt forbi en fremmed hund, ryste på hovedet og andre sjove eller praktiske ting.
  • Hvis du og hunden "sidder fast" i en øvelse og ikke kan komme videre, så check om din timing er korrekt. Vær tålmodig. Hunden er blot i en fase, hvor den prøver at gennemskue opgaven. Lav evt. øvelsen et andet sted og giv hunden en godbid for at prøve et eller andet. Det vil som oftest få den i gang igen.
  • Hav det sjovt! Klikker træning er en sjov og berigende måde at være sammen med din hund på, der uden tvivl vil gøre jer bedre til at kommunikere og samarbejde.


God fornøjelse!

Royal Canin VCN Neutered Adult, 10 kg

Foder til sterilisterede/kastrerede hunde

473,00 kr
Køb her
Tilbud
VetPro voksen hundefoder, 8 kg

Hundefoder til alle racer

334,00 kr
283,00 kr
Køb her
SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed,14 kg

Fuldfoder til voksne mellemstore hunde.

559,00 kr
Køb her
Tilbud
VetPro voksen hundefoder, 2 kg

Hundefoder til alle racer

129,00 kr
116,00 kr
Køb her
Hill's SP Adult Advanced Fitness, 12 kg

Fuldfoder til voksne hunde

499,00 kr
Køb her
Tilbud
SPECIFIC CT-H Healthy Treats, 5x300 g

Sunde, fedtfattige godbidder

199,00 kr
179,00 kr
Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.

Fandt du ikke svar på det du søgte? Kontakt din lokale dyrlæge. VetFamily har klinikker i hele landet.
Find dyrlæge