Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Selskabshunde

Selskabshunde, tempel- og alarmhunde

Eksempler på hunderacer i denne gruppe: Bichon frisé, bichon hanavais, bolognese, boston terrier, cavalier king charles spaniel, chihuahua, chinese crested, coton de tulear, dalmatiner, griffon belge / bruxellois, fransk bulldog, king charles spaniel, lhasa apso, löwchen, malteser, mops, papillon, pekingeser, petit brabancon, phalene, puddel, shih tzu, tibetansk spaniel og tibetansk terrier.

En stor gruppe hunde der har det til fælles, at de er fremavlet med henblik på at være mennesket til glæde, og holde os med selskab. Sikken en opgave! De fleste af disse racer er små af statur, ofte så små, at de kunne bruges som levende "varmedunke" under tøjet. Andre var ofringsgaver i templet, og andre igen blev anvendt som "handelsvarer" eller en slags "alarmklokker", som gav lyd fra sig ved uventet besøg. - Og det er vel også en slags arbejde? Flere af hundene i denne gruppe er miniatureudgaver af større racer.









Cavalier King Charles Spaniel







Vælger man en af selskabshundene som familiehund, bør man - som navnet antyder - prioritere selskab højt. De vil gerne deltage i familiens aktiviteter, og er grundet størrelsen nemme at have med. Hundene er som oftest meget samarbejdsvillige og nemme at træne. De skal have tryghed og få tillid gennem mange gode oplevelser - også med fremmede hunde i forskellige størrelser, og de skal ikke overbeskyttes! Hunden behøver ikke at sidde på armen af os. Selv de mindste hunde har fire ben, og bruger dem gerne!

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud