Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Sikkerhed og sund fornuft

Hvis man ikke allerede har gjort sig tanker om hvalpens sikkerhed i og uden for hjemmet, er det med at komme i gang. Hundeejeres ubetænksomhed er hvert år skyld i, at mange hunde mister livet. Du skal bl.a. være opmærksom på følgende:

Stejle og glatte trapper, balkoner og altaner, blottede el-ledninger, div. kemikalier - husk badeværelset, køkkenet og udhuset, muse- og rottegift, huller i hegnet eller gammel hegn hunden kan komme til skade på, havebassiner og swimmingpools med høje kanter, giftige planter, blomsterløg, små genstande som hvalpen kan sluge m.m. Gennemgå derfor hjemmet - ude og inde - for steder, hvor hvalpen potentielt kan komme galt af sted.

Stejle trapper, El-kabler, rengøringsmidler m.v. kan gøre livet farligt for den nysgerrige hvalp.

Husk også at lukke døren til "pulterrum" og andre rum, du ikke p.t. behøver at have adgang til. Det gør det trods alt mere overskueligt at holde øje med hvalpen. Sørg også for at fjerne nipsgenstande, skrøbelige potteplanter, dyre italienske lædersko og arvestykker du ikke kan tilgive, at hvalpen sætter tandmærker i.

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud