Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Aggression i leg

Af Peter Weis

Hvad er lege-aggression hos hunde?
Lege-aggression er en uønsket adfærd, hvor hunden under leg gøer, knurrer eller snapper/bider efter den person, den leger med. Lege-aggression kan også ses overfor andre hunde.

Hvad er symptomerne på Lege-aggression?

  • Hunden knurrer efter den eller de personer, den leger med. Den måde, hvorpå hunden knurrer på ved lege-aggression, er ofte i en langvarig sekvens og i en dybere tone, end hvis der "bare" er tale om leg.
  • Hunden gøer
  • Hunden snapper eller bider efter den eller de personer, den leger med
  • Nogle hunde vil også viser andre tegn på, at de bliver aggressive under leg. Det kan være tegn som, at de rejser hårene i nakken, at deres pupiller bliver store og/eller deres ører lægges ned.

De omtalte symptomer kan som nævnt ligeledes ses ved leg med andre hunde.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen lege-aggressiviteton hos hund?
Diagnosen lege-aggression stilles dels ud fra de oplysninger, du som ejer kan give, og dels ud fra dyrlægens observationer af hundens adfærd under leg. Ejerens oplysninger gives bedst ved udfyldelse af et skema, som udleveres af dyrlægen.

Observation af hundens lege-aggression kan enten ske ved, at der er optaget en video af hunden, eller ved at ejeren leger med hunden, direkte mens dyrlægen iagttager dette.

Hvordan behandles lege-aggression hos hund?
Hvis man har en hund, der er lege-aggressiv, må man under ingen omstændigheder lege vildt med hunden. Derudover er der nogle regler der skal overholdes:

  • Det er den person, der leger med hunden, der bestemmer, hvornår legen starter og slutter.
  • Undgå at hunden bider i den person, den leger med. Hvis hunden bider, stoppes legen øjeblikkeligt, og personen skal forlange, at hunden skal sidde, lægge sig eller andet tilsvarende.
  • Benyt legetøj under leg, således at hunden har andet at bide i end personen, den leger med.
  • Hvis hunden trods ovenstående forsætter med at bide i personen efter ovenstående, må man benytte andre redskaber/hjælpemidler. De personer, der skal lege med hunden, kan være "bevæbnet" med en vandpistol, båthorn, fløjte eller lign. Når hunden så udfører sin aggression under legen, stoppes det ved hjælp af "værktøjet". Lige så snart hunden stopper den uønskede adfærd, forlanges det, at den sidder, lægger sig eller tilsvarende, hvorefter hunden belønnes.
  • Det kan evt. overvejes at sætte en klokke i halsbåndet på hunden, således at man er forberedt, hvis hunden pludselig er der og vil lege.

Hvad er fremtiden for din hund, hvis den er lege-aggressiv?
Lege-aggression er en af de typer aggression, der ofte lader sig behandle. Det er for det meste muligt ved behandling at opretholde et fornuftigt forhold under leg.
I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at man i en længere periode, afholder sig fra direkte leg med hunden.

Hvorfor bliver hunde lege-aggressive?
Det kan der være forskellige årsager til, men nogle af de forklaringer, der kan gives, er:

  • Manglende korrekt (lege-) stimulation af hunden, mens den er hvalp.
  • Hunden er vokset op i en kennel eller lignende, hvor der ikke er blevet leget med hvalpen.
  • Manglende kontakt til andre hvalpe og hunde i normale legesituationer.
  • Der er blevet leget vildt med hunden, mens den var hvalp, og den er måske blevet slået/dasket til i hovedet under leg.
  • Lege-aggression har en tendens til at være selvforstærkende, således at hunden efterhånden reagerer mere og mere voldsomt overfor dem, den leger med.

Hvad er risikoen for, at din hund bliver lege-aggressiv?
Der foreligger ingen tal på, hvor mange hunde, der er lege-aggressive. I mange tilfælde registrerer ejeren ikke problemet, men holder i stedet op med at lege med hunden. Samtidig kan graden af lege-aggressivitet variere meget, og det vil derfor opfattes forskelligt, om dette er et problem eller ej.

Hvilke racer er særligt udsatte for at blive lege-aggressive?
Der er ligeledes heller ingen sikre tal på, hvilke racer, der er mest udsatte for at blive lege-aggressive. Men alt andet lige vil det opfattes som et større problem hos store racer end hos små, p.g.a. de skader der kan opstå.

BUSTER Soft Cube blå

Aktivitetslegetøj uden støj til hunde over 10 kg

209,00 kr
Køb her
Nina Ottosson DogFighter, træ

Aktivitetslegetøj til hunde

339,00 kr
Køb her
BUSTER DogMaze Mini, sort

Aktiveringslegetøj og foderskål

149,00 kr
Køb her
Nina Ottosson MixMax Puzzle, træ, Style B, Level 2

Aktivitetslegetøj til hunde

255,00 kr
Køb her
Tilbud
Whimzees tyggeben, alligator, M, pose m/12 stk.

Whimzees alligator tyggeben reducerer dannelsen af plak

99,00 kr
89,00 kr
Køb her
Nina Ottosson DogTrubble, træ

Aktivitetslegetøj til din hund

359,00 kr
Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud