Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Alene hjemme-problem

Af dyrlæge Peter Weis

Hvad er et alene hjemme-problem hos hunde?
Alene hjemme-problemer hos hunde er en samlet betegnelse for de forskellige lidelser, der giver sig udslag i, at hunden opfører sig problematisk, når den er alene hjemme. De problemer, der forekommer hyppigst, strækker sig fra hylen/gøen over urenlighed til direkte ødelæggelse af hus og indbo, når hunden er alene hjemme. Det er vigtig at være opmærksom på, at der er flere forskellige årsager til, at hunde kan have alene hjemme-problemer. Derfor er det nødvendigt at finde ud af, hvad problemet skyldes, for at kunne behandle og hjælpe hunden.

Hvad er symptomerne på, at en hund har alene hjemme-problemer?
De mest almindelige tegn på alene hjemme-problemer er hylen/gøen, urenlighed og ødelæggelse af indbo og hus. Men andre symptomer, som f.eks. nedsat appetit, opkastninger, diarré, forøget slikken, sløvhed og depression, forekommer også.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen alene hjemme-problem?
Da alene hjemme-problem ikke er en egentlig diagnose, men derimod en betegnelse for et sygdomskompleks, vil din egen beskrivelse af problemet være særdeles afgørende. For at dyrlægen kan stille en korrekt og præcis diagnose ved alene hjemme-problemer, er det nødvendigt med en meget fyldestgørende beskrivelse af hundens adfærd.

Adfærdsproblemer er tit komplekse problemstillinger, og derfor er det vigtigt, at alle de forhold, der kan have betydning for den korrekte diagnose og behandling, bliver taget med i vurderingen. For at dyrlægen kan afdække disse forhold, vil han bede dig udfylde et omfattende spørgeskema. På baggrund af spørgeskemaet og en efterfølgende samtale med dig vil dyrlægen kunne stille den rette diagnose. Hvis der kan optages en video, når hunden er alene hjemme, er dyrlægen godt hjulpet, når den præcise årsag til alene hjemme-problemet skal fastlægges.

Hvordan behandles en hund, der har alene hjemme-problemer?
Alene hjemme-problemer har forskellige årsager, som f.eks. separationsangst, jagtlyst, destruktiv adfærd, angst og jagtadfærd, og behandlingen vil afhænge af, hvilken type alene hjemme-problem, der er tale om.

I alle tilfælde vil en adfærdsmodificerende (adfærdsændrende) behandling være nødvendig. I nogle tilfælde vil det også være nødvendigt at behandle hunden med medicin i en kortere eller længere periode.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har et alene hjemme-problem?
Hvis din hund har et alene hjemme-problem, kan man ofte - med en aktiv indsats - nedbringe problemets omfang, så det bliver acceptabelt for både dig og din hund.

Hvorfor får hunde et alene hjemme-problem?
Der findes ikke en specifik grund til, at hunde får et alene hjemme-problem.
Der er mange forskellige årsager, som kan medføre, at hunde får et alene hjemme-problem, f.eks. separationsangst, jagtlyst, destruktiv adfærd, angst og jagtadfærd.

Hvad er risikoen for, at din hund får et alene hjemme-problem?
I en mindre dansk undersøgelse havde mere end hver 5. hund tegn på alene hjemme-problemer. Det er med andre ord ret almindeligt, at hunde i en eller anden grad oplever symptomer på alene hjemme-problemer. I nogle tilfælde vil problemet forsvinde af sig selv, og i andre tilfælde vil ejeren ikke opfatte det som et problem og derfor heller ikke søge hjælp til at få det løst.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få et alene hjemme-problem?
Alle hunderacer er lige udsatte for at få et alene hjemme-problem.

Mængde
rabat
Kalm tabletter til stor hund, 30 stk.

Tabletter mod angst, utryghed, og stress

350,00 kr
Ned til 319,00 kr Køb her
Mængde
rabat
Kalm Hund flydende, 250ml

Fodertilskud mod angst, utryghed, og stress

187,00 kr
Ned til 168,00 kr Køb her
Mængde
rabat
Kalm tabletter til hund og kat, 30 stk.

Tabletter mod angst, utryghed, og stress

215,00 kr
Ned til 195,00 kr Køb her
Virbac Anxitane S, 30 tabletter

L-theanin kosttilskud til ro hos hunde og katte

179,00 kr
Køb her
Royal Canin Calm CD25, 4 kg

Hjælper hunde under 15 kg med at håndtere stressende situationer

339,00 kr
Køb her
Mængde
rabat
Zylkène 225 mg, 30 tabletter

Fodertilskud til utrygge eller urolige dyr

257,00 kr
Ned til 231,50 kr Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud