Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Lege-aggression

Hvad er lege-aggression hos hunde?

Af Peter Weis

Lege-aggression er en uønsket adfærd, hvor hunden under leg gøer, knurrer eller snapper/bider efter den person, den leger med. Lege-aggression kan også ses over for andre hunde.

Hvad er symptomerne på Lege-aggression?

  • Hunden knurrer efter den eller de personer, den leger med. Den måde, hvorpå hunden knurrer på ved lege-aggression, er ofte i en langvarig sekvens og i en dybere tone, end hvis der "bare" er tale om leg.
  • Hunden gøer
  • Hunden snapper eller bider efter den eller de personer, den leger med
  • Nogle hunde vil også viser andre tegn på, at de bliver aggressive under leg.
    Det kan være tegn som, at de rejser hårene i nakken, at deres pupiller bliver store og/eller deres ører lægges ned.

De omtalte symptomer kan som nævnt ligeledes ses ved leg med andre hunde.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen lege-aggressiviteton hos hund?

Diagnosen lege-aggression stilles dels ud fra de oplysninger, du som ejer kan give, og dels ud fra dyrlægens observationer af hundens adfærd under leg. Ejerens oplysninger gives bedst ved udfyldelse af et skema, som udleveres af dyrlægen. Observation af hundens lege-aggression kan enten ske ved, at der er optaget en video af hunden, eller ved at ejeren leger med hunden, direkte mens dyrlægen iagttager dette.

Hvordan behandles lege-aggression hos hund?

Hvis man har en hund, der er lege-aggressiv, må man under ingen omstændigheder lege vildt med hunden. Derudover er der nogle regler der skal overholdes:

  • Det er den person, der leger med hunden, der bestemmer, hvornår legen starter og slutter.
  • Undgå at hunden bider i den person, den leger med. Hvis hunden bider, stoppes legen øjeblikkeligt, og personen skal forlange, at hunden skal sidde, lægge sig eller andet tilsvarende.
  • Benyt legetøj under leg, således at hunden har andet at bide i end personen, den leger med.
  • Hvis hunden trods ovenstående forsætter med at bide i personen efter ovenstående, må man benytte andre redskaber/hjælpemidler. De personer, der skal lege med hunden, kan være "bevæbnet" med en vandpistol, båthorn, fløjte eller lign. Når hunden så udfører sin aggression under legen, stoppes det ved hjælp af "værktøjet". Lige så snart hunden stopper den uønskede adfærd, forlanges det, at den sidder, lægger sig eller tilsvarende, hvorefter hunden belønnes.
  • Det kan evt. overvejes at sætte en klokke i halsbåndet på hunden, således at man er forberedt, hvis hunden pludselig er der og vil lege.

Hvad er fremtiden for din hund, hvis den er lege-aggressiv?

Lege-aggression er en af de typer aggression, der ofte lader sig behandle. Det er for det meste muligt ved behandling at opretholde et fornuftigt forhold under leg.
I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at man i en længere periode, afholder sig fra direkte leg med hunden.

Hvorfor bliver hunde lege-aggressive?

Det kan der være forskellige årsager til, men nogle af de forklaringer, der kan gives, er:

  • Manglende korrekt (lege-) stimulation af hunden, mens den er hvalp.
  • Hunden er vokset op i en kennel eller lignende, hvor der ikke er blevet leget med hvalpen.
  • Manglende kontakt til andre hvalpe og hunde i normale legesituationer.
  • Der er blevet leget vildt med hunden, mens den var hvalp, og den er måske blevet slået/dasket til i hovedet under leg.
  • Lege-aggression har en tendens til at være selvforstærkende, således at hunden efterhånden reagerer mere og mere voldsomt overfor dem, den leger med.

Hvad er risikoen for, at din hund bliver lege-aggressiv?
Der foreligger ingen tal på, hvor mange hunde, der er lege-aggressive. I mange tilfælde registrerer ejeren ikke problemet, men holder i stedet op med at lege med hunden. Samtidig kan graden af lege-aggressivitet variere meget, og det vil derfor opfattes forskelligt, om dette er et problem eller ej.

Hvilke racer er særligt udsatte for at blive lege-aggressive?
Der er ligeledes heller ingen sikre tal på, hvilke racer, der er mest udsatte for at blive lege-aggressive. Men alt andet lige vil det opfattes som et større problem hos store racer end hos små, p.g.a. de skader der kan opstå.

Tilbud
SPECIFIC CT-H Healthy Treats, 300 g

Sunde, fedtfattige godbidder

41,00 kr
35,00 kr
Køb her
Hill's Ideal Balance Canine Adult No Grain, 12 kg

Kornfrit foder

629,00 kr
Køb her
SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed,14 kg

Fuldfoder til voksne mellemstore hunde

519,00 kr
Køb her
VetPro voksen hundefoder, 2 kg

Hundefoder til alle racer

117,00 kr
Køb her
Royal Canin VCN Neutered Adult, 10 kg

Foder til sterilisterede/kastrerede hunde

443,00 kr
Køb her
Mængde
rabat
VetPro voksen hundefoder, 8 kg

Hundefoder til alle racer

303,00 kr
Ned til 269,00 kr Køb her
Virbac HPM Adult Dog Small & Toy, 7 kg

Fuldfoder til voksne hunde

414,50 kr
Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud