Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Klassiske sommeruheld hos unghunde

  • Frisk drikkevand
    Såfremt der ikke er rigeligt med frisk drikkevand, vil de fleste hunde drikke af de tilgængelige vandressourcer. Tilbyd rigeligt frisk vand i flere skåle, og skift det flere gange dagligt. Vandkvaliteten påvirkes af varmen, og der er gode vækstbetingelser i det lunkne vand. Husk også at medbringe frisk vand og en skål på alle udflugter. De fleste hunde vil gerne drikke løbende, mens andre "tanker op" om aftenen, når det atter er blevet køligere.
  • Pas på vandet fra de mange havebassiner. I de tilfælde, hvor vandet ikke tilsat kemikalier, som f.eks. klor, vil bakterier og alger have gode opformeringsmuligheder i det lunkne vand, hvilket kan resultere i opkast og diarre.
    Er havepoolen derimod tilsat forskellige former for kemikalier, vil også de kunne irritere maveslimhinden, så hunden kaster op.
  • Grillben
    De fleste hunde har ingen appetit i varmen, men bliver sultne når aftenen begynder at blive køligere.
    Lad ikke hundene få resterne fra aftenens grillfest. Dels tåler dyrene dårligt knoglerne, som kan splintres, og give anledning til forstoppelse. Men også grillpølser og hamburgere med rester af barbecue dressing kan give dyrene maveproblemer.
  • Sneglegift
    At snegle invaderer haver og parker er ikke noget nyt fænomen. Men mange haveejere har forskellige sneglegifte stående fremme, for at sikre afgrøderne i køkkenhaverne. Der findes mange forskellige former for sneglegift, men hold dem udenfor hundenes rækkevidde. Selvom det er sjældent at hunde spiser sneglegift, er giften dødelig for hunde, hvis de optager tilstrækkelige mængder.
  • Fiskekroge
    Mange lystfiskere nyder at tage af sted på fisketur. Fiskekroge og fiskestænger lugter spændende for en nysgerrig hund. Hvert år fjernes mange fiskekroge på dyreklinikkerne landet over. Sørg for nogle gode rutiner og læg altid al fiskegrej et sikkert sted ved hjemkomsten.
  • Myggelys (Citronella)
    Det er almindeligt at bruge forskellige former for mygge- og duftlys, når man skal nyde livet på terrassen om sommeren. Mange hunde tiltrækkes af den karakteristiske lugt, og specielt unghunde vil ofte forsøge at spise dem. Resultatet er som regel opkast og diarre.
  • Skygge
    Hunde skal have adgang til skygge. Når solen står højt på himlen og temperaturerne når maksimum, er det vigtigt at hundene kan finde skygge i haven. Skygge opnås bedst ved at ligge under et halvtag eller en parasol, men mange hunde ligger ligeså gerne i halvskygge under træer og buske. Selvom haven er indhegnet, bør du efterlade din hund inden døre.
  • Hundeslagsmål
    Vær særligt opmærksom på at have hunden i snor, og efterlad den aldrig alene i haven. På grund af sommerferie, har mange hunde adgang til det fri, som plejer at være lukket inde. Det betyder at din hund pludselig kan få "besøg" af hunde som plejer at være låst inde. Nye hunde i området på grund af sommergæster og turister, kan også rykke ved den normale magtbalance, og det kan resultere i slagsmål. Hundeslagsmål kan resultere i store dybe sår, som kræver langvarig dyrlægebehandling.
  • Hedeslag
    Efterlad aldrig hunde i biler om sommeren. Selvom du har parkeret i skyggen, har solen flyttet sig hen over himlen. Temperaturen stiger hurtigt i kabinen, og trods mange advarsler mod opbevaring af dyr i biler, indbringes hvert år mange overophedede hunde, hvoraf nogle dør.
Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud