Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Kræft hos hunde

Af specialdyrlæger i Onkologi Peter Maasbøl Skov og Steen Engermann,
samt dyrlæge Mogens Brix Christensen.

Hvad er kræft hos hunde?

Ordet kræft kommer af det latinske ord cancer. Det er en fællesbetegnelse for en række sygdomme hos dyr og mennesker, som er karakteriseret ved uhæmmet vækst af celler, der fører til dannelse af svulster.

Man skelner mellem:

  • godartede kræftsvulster, som er karakteriseret ved, at...
    ...de ofte vokser langsomt.
    ...de ofte er vel afgrænsede, og kan skubbes rundt i forhold til omkringliggende væv.
    ...et eksempel på en godartet kræftsvulst er et lipom, også kaldet en fedtknude.
  • ondartede kræftsvulster er karakteriseret ved, at...
    ...de ofte vokser hurtigt, og kan invadere det omkringliggende sunde væv.
    ...celler fra svulsten kan løsrive sig og føres med blod eller lymfe til andre organer og her danne metastaser.

De typiske organer for metastaser er lunger og lever. Cellerne sætter sig ofte fast et sted, hvor blodkarrene er snævre. Ondartede svulster kan forekomme i alle organer, f.eks. i mundhulen, i mælkekirtlerne, i milten, i lymfesystemet, i huden, i urinblæren, i testiklerne etc.

Hvordan undersøges min hund for kræft?

  • Du skal starte med at få din hund undersøgt hos din dyrlæge. Her vil en knude/
    svulst blive grundigt undersøgt ved den kliniske gennemgang. Dyrlægen vil nøje undersøge knudens placering og størrelse, samt de omkringliggende lymfe-
    knuder.
  • Ved en forundersøgelse kan din dyrlæge med en specialkanyle udtage en celleprøve fra knuden. Efter en specialfarvning undersøger dyrlægen celle-
    præparatet i mikroskopet. Resultatet vil nogle gange give et fingerpeg om, hvilken kræfttype der er tale om, og i visse tilfælde vil man på dette grundlag alene kunne tage stilling til evt. operation.
  • For at stille en sikker diagnose m.h.t. hvorvidt en svulst er godartet eller ondartet, er det nødvendigt at undersøge vævsprøver fra svulsten, og en af de nærmeste lymfeknuder. Vævsprøverne sendes til et speciallaboratorium, der foretager denne undersøgelse. Alternativt kan hele den bortopererede knude sendes ind til undersøgelse. Her kan det også konstateres, om det har været muligt at fjerne hele kræftsvulsten, eller om der er enkelte kræftceller tilbage, der nødvendiggør yderligere behandling.
  • Hvis din dyrlæge på baggrund af ovenstående undersøgelser kan stille en kræft-
    diagnose, er det vigtigt at der undersøges for evt. spredninger. Hertil anvendes røntgenbilleder af lunger og ultralydsscanning af bughulen. Endvidere vil der blive udtaget blodprøve. I særlige tilfælde kan CT-scanning og evt. knoglemarvsprøver være indicerede. 

Hvorfor får hunde kræft?

Den egentlige årsag til kræft kendes ikke, men der er enighed om, at sygdommen har såvel genetisk som miljø- og ernæringsmæssig baggrund.

Enkelte former for kræft vides med sikkerhed at være forårsaget af en virus-
infektion, og der arbejdes også med teorier om immunforsvarets betydning for udvikling af kræft.

Tævehunde der ikke får hvalpe eller steriliseres har en 25% risiko for at udvikle brystkræft p.g.a. gentagne hormonpåvirkninger fra løbetider.
Hanhunde der ikke får deres testikler på plads i pungen (kryptorchisme) har en øget risiko for at få testikelkræft senere i livet, hvis de ikke opereres.

I alle kroppens forskellige organer er der hos den udvoksede hund en fin regulering af cellenydannelse og cellehenfald, hvorved det enkelte organ opretholder sin normale størrelse. I kræftceller forstyrres denne regulering imidlertid, og kræft-
svulsten vokser derfor uden at respektere kroppens normale regulerende faktorer. Bl.a. laver svulsten sin egen blodforsyning, således at kræftcellerne får optimale delingsvilkår.

Hvad er symptomerne på kræft?

  • Hunde i alle aldre kan få kræft, men hyppigheden er størst hos midaldrende
    og ældre dyr.
  • Du skal være opmærksom, hvis din hund begynder at tabe sig i vægt, uden at der har været ændringer i fodring og fysisk aktivitet.
  • Hoste kan være tegn på metastaser i lungerne.
  • Blødninger fra kropsåbninger eller forøget drikkelyst kan i visse tilfælde være første tegn på en kræftsygdom
  • Ændrede vaner i forbindelse med afføring. Det kan f.eks. være at der er blod i afføringen, eller at den er meget ildelugtende.
  • Forøget bugomfang kan være et symptom på at væske akkumuleres i bughulen.
  • Gullig misfarvning af slimhinder er et klassisk tegn på, at leveren ikke fungerer normalt.
  • Små synlige knuder i eller under huden skal altid tages alvorligt og ikke slås hen med, at det nok er en uskyldig fedtknude.
  • Lad altid din dyrlæge afgøre, om det er nødvendigt med en nærmere undersøgelse og evt. operation.

Hvad kan der gøres, hvis min hund får kræft?

Operativ fjernelse af kræftknuden vil ofte være den foretrukne behandling. Kræftsvulster kan dog have en størrelse eller placering på kroppen, hvor en 100% fjernelse ved operationen er vanskelig eller umulig. I sådanne tilfælde kan det være nødvendig at reducere (eller helt fjerne) kræftsvulsten med strålebehandling eller kemoterapi. Nogle gange kan kemoterapi og/eller strålebehandling alene være den foretrukne behandlingsform f.eks ved lymfekræft.

I USA og i en række vesteuropæiske lande bruges stråle- og kemoterapi i stigende grad til at bremse ondartede kræftcellers eksplosive vækst. Herved kan hundens levetid forlænges ; ved nogle kræfttyper kun med nogle måneder, men ved andre eks. lymfekræft i gennemsnit 13 måneder undertiden op til 2 år. Stråleterapi kan for nuværende kun tilbydes i København gennem henvisning fra Landbohøjskolen.

I foråret 2007 har 7 danske dyrlæger afsluttet en 3-årig efteruddannelse i Onkologi (viden om kræftdiagnostik og - behandling). Disse dyrlæger er nu certificeret af Den Danske Dyrlægeforening til at tilbyde kemoterapibehandling på deres klinikker. 4 af disse dyrlæger er knyttet til netdyredoktor:

  • Morten Bentsen, Dyrlægegruppen Midt-Vest A/S, 7400 Herning
  • Steen Engermann, Virklund Dyreklinik, 8600 Silkeborg
  • Anne Greisen , Københavns Dyrehospital , 2450 Kbh SV
  • Helle Elkjær Johansen, Bygholm Dyrehospital, 8700 Horsens

Der arbejdes i disse år meget intenst på at udvikle målrettet kemoterapi på basis af en præcis vævsdiagnose. Herved mindskes de uønskede bivirkninger. Kemoterapi vil være et fornuftigt valg i behandling af nogle typer kræft, men bestemt ikke alle kræfttyper.

Det er derfor vigtigt at der stilles en helt korrekt diagnose, både med hensyn til hvilken kræfttype der er tale om, hvor aggressiv den er og hvor fremskreden den er i sit forløb.

Det er vigtigt, at dyr i kemoterapi følges nøje, og at ethvert symptom på smerter og ubehag kontrolleres.

Det må aldrig glemmes, at paragraf 1 i Dyreværnsloven kræver, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

En aflivning kan derfor være den mest skånsomme løsning for din hund, hvis den lider af en ondartet kræftform, som har spredt sig til andre organer.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...

  • Din hund taber sig.
  • Din hund hoster.
  • Din hund har ændrede vaner med f.eks. urin og afføring eller hyppige opkastninger.
  • Din hund får forøget bugomfang.
  • Din hund får gule slimhinder.
  • Du opdager, at din hund har fået en svulst. Alle små eller store knuder skal tages alvorligt og undersøges af din dyrlæge.
Mængde
rabat
Aptus Pro Sport Dog, 100 gr.

Koncentreret energipasta

78,00 kr
Ned til 62,40 kr Køb her
Tilbud
Advantage vet. til katte over 4 kg, 4 pipetter

Til forebyggelse og behandling af lopper

204,00 kr
142,00 kr
Køb her
Mængde
rabat
VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg)

Fuldfoder til katte

502,50 kr
Ned til 449,00 kr Køb her
Mængde
rabat
VetPro voksen hundefoder, 8 kg

Hundefoder til alle racer

303,00 kr
Ned til 269,00 kr Køb her
Mængde
rabat
Kalm tabletter til hund og kat, 30 stk.

Tabletter mod angst, utryghed, og stress

215,00 kr
Ned til 195,00 kr Køb her
Mængde
rabat
Royal Canin VD Dog Anallergenic 8 kg

Allergidiæt til hunde

424,00 kr
Ned til 399,00 kr Køb her
Frontline Pour-on Vet kat 4 stk.

Mod lopper, lus og flåter på katte

169,00 kr
Køb her
Hill's PD Metabolic Weight Management, 4 kg

Fuldfoder til overvægtige katte

409,00 kr
Køb her
Prac-Tic Hund 22-50 kg, 3 pipetter

Behandling af lopper og flåter til hunde

179,00 kr
Køb her
Tilbud
SPECIFIC CT-HY Hypoallergenic Treats, 300 g

Godbidder til allergiske hunde

41,00 kr
35,00 kr
Køb her
Virbac HPM Baby Dog Large & Medium, 12 kg

Fuldfoder til hvalpe

609,50 kr
Køb her
Mængde
rabat
Canosan tyggetabletter til hund, 60 stk

Fodertilskud til støtte og vedligehold af sunde led

233,00 kr
Ned til 199,00 kr Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud