Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Lov om forbudte hunderacer

Lov om forbydelse af visse hunderacer – samt skærpelse af hundeloven

Af Hanne Friis Lund

Folketingets retsudvalg fremsatte i marts 2010 et lovforslag om forbud
mod i alt 13 hunderacer.

De pågældende racer er følgende:

Amerikansk bulldog

Centralasiatisk Ovcharka

Kaukasisk Ovcharka

Sydrussisk Ovcharka

Fila Brasileiro

Tosa Inu

Sarplaninac

Amerikansk Staffordshire terrier

Pitbull Terrier

Boerboel

Tornjak

Kangal

Dogo Argentino

Lovforslaget blev vedtaget i juni 2010 og skal implementeres pr. 10. Juli 2010.

Hvad betyder det?

Det betyder blandt andet at det er forbudt at viderformidle - det vil sige købe / sælge / videregive hunde af de pågældende racer, eller blandinger heraf.

Det påhviler ejeren af en hvilken som helst hund at kunne bevise at den ikke er af en af de ovennævnte racer eller en krydsning heraf.

Alle hunde skal pr. 10. juli 2010 registreres og chipmærkes eller tatoveres inden de
er 8 uger gamle (mod 4 måneder, som det er i dag). Det betyder, at det er opdrætterens ansvar at registrere hundene.

Alle hunde af de forbudte racer skal føres i snor og bære mundkurv, når de færdes på offentlige pladser.

Det er ligeledes forbudt at importere hunde af ovennævnte racer til Danmark.

Hvordan skal jeg håndtere det som hundeejer?

Sørg for at din hund er mærket - enten med mikrochip eller tatovering - og at den er registreret i dansk hunderegister med dit navn og adresse.

Er det en blandingshund, så før nøje protokol med forældrehundenes race og  forældrehundenes ejere. Det er klart at eksempelvis faren kan være ukendt i en lang række tilfælde, og så må man efter bedste evne dokumentere, hvor man har købt sin hund og hvad man har fået oplyst ved købet.

Ved køb af ny hund, så sørg for at få ID-nummer på begge forældrene og kræv at din hund er mærket og registreret ved køb. Derved har du dit på det tørre, og kan til enhver tid fremlægge det for politiet, hvis det påkræves.

I udgangspunktet anbefaler vi at købe hunde som er registreret i dansk kennelklub med stamtavle etc. men har selvfølgelig fuld forståelse for at mange foretrækker en blandingshund. Det er da op til den enkelte at gardere sig mod eventuelt ubehagelige krav om dokumentation etc.

Justitsministeriet har skrevet en tolkningshjælp til hundeloven.

Læs den her:

http://www.justitsministeriet.dk/hunde.html

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud