Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Nutri-Plus Gel, 120 g Køb her
Tilbud
340,00 kr

VetPro Aktiv Hund, 400g. Køb her

Aptus Nutrisal pulver 10x25 g Køb her

Sponsoreret



Løbe- og cykeltræning

Af Lise Lotte Christensen Motion for hunde - og deres ejere!

Vi kender nok alle den rare fornemmelse i kroppen, efter at have været fysisk aktiv. Musklerne er trætte og efter en stund nyder kroppen godt af den afslappende effekt fra de frigivede endorphiner. Fysisk udfoldelse er en integreret del af velværefølelsen for både mennesker og hunde. De fleste hundeejere går dagligt ture med deres hund, men for nogle hunde og ejere kunne en løbe- eller cykeltur også være en mulighed. I denne lille artikel giver vi nogle råd om, hvordan man kommer i gang med at få lidt ekstra motion sammen med sin hund.

Hvem kan være med?

  • Fuldt udvokset - Dvs. mindst 1-1½ år gammel afhængig af race. Det kan være direkte skadeligt for ikke færdigudviklede hunde at overanstrenge muskler, knogler, ledbånd og sener ved længerevarende løb.
  • Sund og rask - og i tilpas foderstand. Overvægtige hunde bør tabe de overflødige kilo først.

Hvis du er i tvivl om netop din hund er egnet til at tage med på løbeturen eller ved siden af cyklen, så spørg altid din dyrlæge først!

Hvordan og hvor meget?

Ligesom med så meget andet, så gælder det om at "lægge blødt ud". Tempoet må ikke være højere end hunden kun traver ved siden af dig - uanset om du cykler eller løber. Travet er den mest naturlige gangart, i særdeleshed over længere strækninger, som giver den mindste belastning for hundens krop. Du bør undgå at hunden galoperer, med mindre den løber uden line på blødt underlag og det blot drejer sig om en kort afstand.

Løb
Hvis du vil løbe, kan du med fordel tilrettelægge en form for intervaltræningfor dig og din hund. Det kunne eksempelvis gøres på denne måde:

Start med at gå i et par minutter som opvarmning (her vil hunden med stor sandsynlighed også tisse og besørge), løb så i eksempelvis 1 min., og gå derefter i 2 minutter. Gentag dette skift under hele turen som er på ca. 20 minutter. Gentag denne tur 2-3 gange i løbet af den første uge eller to.

Efterhånden som I begge kommer i bedre form, kan jeres gå-tid nedsættes til 1 min, mens I fortsætter med løb i 1 min. ad gangen. Husk, at du skal ikke være mere anstrengt, end at du kan tale med din hund under løb. Da din hund ikke kan tale, må du i stedet se på den og vurdere om den stadig ser frisk ud og har det godt (oftest er det vel det modsatte, som er tilfældet). Er du i tvivl så gå lidt. Med tiden kan I ændre på fordelingen af gå-/løbetid, således at I går i 1 min. og løber i 3-4 min osv.

Cykling
At løbe ved siden af en cykel er hårdere for hunden end cykelturen er for dig - husk det! Du bør derfor følge et intervaltræningsprogram (beskrevet ovenfor) og starte med korte ture, hver 2. eller hver 3. dag. Tempoet må ikke være højere end hunden kun traver ved siden af dig - uanset om du cykler eller løber. Du bør undgå at hunden galoperer, med mindre den løber uden line på blødt underlag og det blot drejer sig om en kort afstand.

Tips til cykelturen:

  • Find et egnet sted uden forstyrrende trafik.
  • Start med tilvænning. Dvs. at hunden skal vænne sig til cyklen. Hold cyklen (på din højre side) med venstre hånd, og lok hunden (i line) bagom cyklen og på højre side af denne, mens du siger ordet "cykle".
    Træk cyklen fremad, og lok hunden med. Tilstræb, at hunden er relativ tæt på cyklen. Gå stille og roligt fremad, medens hunden opmuntres. Prøv herefter at lave bløde venstre og højre sving, hvorunder du opmuntrer/lokker hunden til at følge dig. Det kræver lidt øvelse at kunne håndtere både hund og cykel, når man går. Det er til gengæld nemmere, når først man sidder på cyklen.
  • Når hunden er tryg ved cyklen, og kan følge dig naturligt både til højre, venstre og omkring, ja, så er tiden inde til at hoppe i sadlen.
  • Få hundens opmærksomhed (sig opmuntrende "cykle") og kør langsomt fremad.
  • Undlad indledningsvis at lave skarpe sving, og ros hunden for blot at følge dig.
  • Af sikkerhedsmæssige årsager, er det en god ide at lære hunden at sætte sig (på din højre side) når du standser. Derfor, i samme øjeblik du standser cyklen, så sig "Sit" og ros hunden.
  • Når hunden er fortrolig med at løbe ved siden af cyklen, kan man gradvist cykle på mere befærdede områder. OBS!Hunden skal løbe på højre side - væk fra trafikken.
  • Hundens halsbånd, hvis der er tale om et kvæler/glide halsbånd, skal vendes om, når hunden går på din højreside.
  • Hold hundens line i højre hånd, men undlad at holde fast på styret med denne hånd. Hvis hunden stopper eller trækker hårdt i linen, genvinder du hurtigere balancen ved at denne hånd holdes fri fra styret.
  • Undgå akutte opbremsninger ved at give hunden gå-pauser med passende mellemrum, derved får hunden mulighed for at tisse og besørge. 
  • Hvis hunden uheldigvis kommer for tæt på cyklen (rammer den) - så ynk den ikke, men afled dens opmærksomhed og tal i stedet meget opmuntrende til den.
  • Undlad at bruge flexi-line til denne øvelse af sikkerhedsmæssige årsager.

    Tidligt og sent
    I den varme periode på året kan man med fordel cykle og løbe tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Det er mere behageligt, og både hund og ejer "holder længere".  

Vand!
Husk at medbringe vand på turen, hvis hunden skal løbe en længere afstand. Hunden sveder ikke gennem huden som mennesker gør det, men kommer i stedet af med overskudsvarme ved at trække vejret hurtigt og afgive varme (vand) gennem bl.a. tungen. Ved at medbringe vand på turen, bliver hundens "kølesystem" restitueret.

Fodring
OBS! Undlad at fodre hunden (godbidder eller søgeøvelser med lidt mad er OK) et par timer før og efter løbeturen, for at mindske risikoen for mavedrejning.

Tænk på underlaget
Asfalt er hårdt for hundens krop at løbe på og slider også en del på trædepuderne. Asfaltens overflade kan også blive meget varm på solrige dage. Græsrabatter og jordstier er derfor at foretrække.

Vis hensyn!
Husk at holde din hund i line, hvor det er påbudt (bl.a. i de fleste skove året rundt og ved de fleste strande i bade- og yngle perioden). Hvis hunden løber løs og I ser andre mennesker (både med og uden hund) i det fjerne, så kald altid hunden til dig. Det er godhundeejer-etik at signalere til sine omgivelser, at man er opmærksom og ansvarlig. Det er ikke til at se, om din hund er venlig, og selv om den er, så er deres hund måske ikke! Det kan også være at den person du møder er bange for hunde. Derfor: Kald på din hund - du kan jo altid slippe den igen!  

Ikke lige før du forlader hunden
Planlæg hundens løbemotion således, at den ikke lades alene umiddelbart efter I er kommet hjem. Hunden virker måske fysisk træt, men er bl.a. grundet adrenalin i blodet stadig i mentalt alarmberedskab. Hunde med alene hjemme problemer (separationsangst) vil være endnu mere tilbøjelige til at være ulykkelige og ødelægge, hvis de ikke er faldet til ro når de forlades. Hvis du skal gå fra hunden, så lad den evt. søge efter nogle godbidder og siden slappe af . Lad hunden falde helt til ro (ca. 20 minutter) før du forlader den.

Husk hjerne-gymnastikken!
Der er vigtigt, at der er en fornuftig balance mellem fysisk aktivitet (motion) og mental stimulering - og hunden har brug for begge dele. Man kan med fordel bruge hundens foder til forskellige hjerne opgaver. Når hunden anvender sin lugtesans, skal den bruge en masse energi på at analysere duftindtrykkene, og hunden bliver derved mentalt træt. Alle former for søge øvelser (mad, legetøj, personer, spor-søg osv.) har denne effekt. Træning og indlæring af nye øvelser trætter også på denne vis. Husk derfor at variere hundens aktiviteter ved at kombinere fysisk og mental trættende træning.

Læs mere: Hundeskolens sommertips og om mentalstimulering: Aktiverende legetøjTræningspas - søgeudvikling og Klikker-træning.

Produkter fra vores butik

Tilbud
340,00 kr
238,00 kr

VetPro Aktiv Hund, 400g. Køb her
219,00 kr

Nutri-Plus Gel, 120 g Køb her
219,00 kr

Aptus Nutrisal pulver 10x25 g Køb her
Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop