Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Diapaste Hund & Kat, 30 ml Køb her
Tilbud
75,00 kr

VetPro kattemalt, 50 ml Køb her
Tilbud
159,00 kr

Canikur Pro, 30 ml Køb her

Sponsoreret



Brændenælde - kat

Brændenælde med giftstof i brændhårene

Af dyrlæge Peter Kierk.

Hvordan ser brændenælde ud?

I Danmark findes brændenælde i to udgaver i form af den store og den lille brændenælde. De fleste danskere kender til brændenælder. Den hyppigst forekommende er den store brændenælde, der vokser overalt i Danmark i kvælstofholdig jord. Nælderne har små grønlige blomster og konkave, takkede blade. En ejendommelighed for nælde-slægten er brændhårene, som beklæder stængel og blade. Et brændhår består af en giftkirtel og en derfra udspringende hul børste med en sprød, kiselholdig væg og en svag udvidelse i den let krummede spids. Ved den mindste berøring knækker den udvidede spids af og efterlader et skråt, skarpkantet brud. Som en miniature injektionsnål trænger børsten ind gennem huden og tømmer sit indhold af væske ud med en smertefornemmelse til følge.

Hvordan kommer katten i kontakt med brændenælde?

Det er typisk katte, der er aktive i naturen, f.eks. katte der jager mus og fugle, og ikke står tilbage for at løbe igennem en brændenældebevoksning, som bliver "brændt" af nælden.

Hvilken gift indeholder brændenælde?

Brændenælder indeholder flere giftstoffer i brændhårene. Idet hårene knækker af afgives små mængder af histamin, som forårsager små hævelser i huden.
Det giftige stof, der forårsager den smertefulde og kløende tilstand, er primært acethylcholin. Andre stoffer som serotonin og myresyre er også isoleret fra brændenælder.

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?

  • Symptomer afhænger af, hvor voldsomt katten har været i kontakt med brændenælden og hvilke giftstoffer, der er i denne (der kan være forskel på plantens forgiftningsgrad fra område til område).
  • Symptomerne er altid kløe og "brændende" fornemmelser, specielt i de ikke-behårede områder på poterne, i lysken og omkring munden.
  • Endvidere ses savlen, og ved udtalte påvirkninger af brændenælden ses muskelsvaghed, rystelser i kroppen, opkast og åndedrætsproblemer som følge af sammentrækning i bronkierne.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?

Ved udtalte forbrændinger skal katten behandles af dyrlægen med atropin, som er den specifikke modgift ved brændenældeforgiftning. Behandlingen mod kløen kan ske med lokalbedøvende midler eller ved indgift af cortison (prednisolon). Prognosen ved brændenældeforgiftning er god, og katten vil ved korrekt behandling normalt være symptomfri efter et døgn.