Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Termometre - kat

Af dyrlæge Peter Kierk.

Hvordan ser de forskellige termometre ud?

I dag produceres flere og flere digitale termometre. De termometre, der vil blive omtalt her, er dem, vi kender som stuetermometre eller som lægetermometre, som består af en glassøjle med en farvet væske eller kviksølv.

Hvordan kommer katten i kontakt med termometre?

Hvert år er der katte, som kommer i kontakt med indholdet i termometre, fordi disse går i stykker og indholdet flyder ud.

Hvilken gift indeholder termometre?

Et lægetermometer indeholder ca. 1 gram kviksølv svarende til ca. 0,1 milliliter kviksølv. De termometre, vi kender som indendørs- og udendørstermometre, indeholder normalt fra 0,3 til 0,5 milliliter triethylfosfat, tuluene, xylene eller en alkohol.

Hvordan viser forgiftningssymptomer sig?

Den mængde kviksølv, der er i et lægetermometer, vil ikke i væsentlig grad blive absorberet af tarmkanalen, og kan derfor kun i mindre grad forårsage en irritation i tarmen, indtil stoffet er blevet udskilt med afføringen.

De indholdsstoffer, der er i indendørs- og udendørstermometre, vil i den mængde, de optræder heri, på ingen måde kunne forårsage forgiftning eller yderligere irritation.

For begge termometertyper er det imidlertid vigtigt at konstatere, at der ikke sidder rester af glas i kattens mundhule eller på poterne.

Hvad kan man gøre for, at der ikke sker skader med termometre?

Sørg for at husets kat ikke kan komme i kontakt med termometre, hvad enten disse er gået itu eller er hele. Er skaden sket med et kviksølvtermometer, kan man ved røntgenfotografering konstatere, om kviksølvet passerer normalt gennem tarmkanalen.

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud