Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Forstørret hjerte

Hvad er forstørret hjerte hos katte?
Forstørret hjerte er mere en følgelidelse end en diagnose i sig selv. Katte får forstørret hjerte, efter at den igennem længere tid har haft en hjertelidelse. Størstedelen af de kendte hjertelidelser giver en eller anden form for ændring af hjertets form, fordi hjertet forsøger at kompensere for lidelserne.

Forstørret hjerte kan også skyldes specifikke lidelser, som får hjertemuskulaturen til at vokse, eller - i sjældnere tilfælde - medfødte lidelser, som i de første leveår vil give katten forstørret hjerte.

Man vil også kunne se forstørret hjerte som følge af påvirkninger "udefra". Modstand i lungerne vil resultere i at hjertets højre side vokser, og øget blodtryk vil resultere i forstørrelse af venstre side.
Disse lidelser vil ikke her blive nøjere beskrevet her, men det er lidelser, som man skal være opmærksom på, når man skal finde årsagen til forstørrelsen af hjertet.

Hvad er symptomerne på forstørret hjerte?
Katten behøver ikke nødvendigvis at have /umbraco/#contentsymptomer. Den vil først have symptomer, når hjertets pumpekraft er så reduceret, at det har konsekvenser for kredsløbet. Symptomerne vil typisk være, at katten bliver stakåndet og træt. Enkelte katte får hoste, enten fordi der er ophobet væske i lungerne, eller på grund af mere mekaniske årsager, som f.eks. at hjertet slår op imod bronkierne.

Et andet symptom, som kan komme uden forvarsel, er lammelser i kattens bagkrop. Lammelsen opstår, hvis der sætter sig blodpropper i årerne i den bageste del af kroppen.
 
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen forstørret hjerte?
Katten kan være symptomfri, og alligevel vil dyrlægen kunne opdage sygdommen ved det årlige tjek. En række af de hjertelidelser, der er nævnt ovenfor, vil give en mislyd på hjertet, som kan afsløres med et stetoskop. Derefter er det meget vigtigt, at dyrlægen finder ud af, hvor i hjertet problemet er.

En røntgenundersøgelse af brysthulen og et EKG vil give en idé om hjertets størrelse, og om hvor lidelsen er lokaliseret. Samtidig vil dyrlægen få et overblik over, om der er væske i lungerne. En ultralydsundersøgelse er nok den bedste metode til at finde den nøjagtige årsag til lidelsen, men hvis der er mulighed for det, vil dyrlægen ofte kæde alle tre undersøgelsesmetoder sammen for at få den mest nøjagtige diagnose.

For at udelukke andre årsager vil boldtryk og en bred blodprofil ofte blive anvendt.


Hvordan behandles forstørret hjerte?
Dyrlægen vil altid starte behandlingen med at afhjælpe eventuelle livstruende symptomer. Samtidig skal den tilgrundliggende lidelse behandles. Dyrlægen vil vurdere, om der er tegn på, at kroppens væv mangler ilt, og om man derfor skal tilføre katten ilt. Hvis der er væske i lungerne, sørger dyrlægen for, at det bliver fjernet.

Enten samtidigt med eller efter at kattens tilstand er stabiliseret, vil selve hjertesygdommen blive behandlet. Behandlingen afhænger af, hvilken sygdom der er tale om.

Hvordan er fremtiden for din kat, hvis den har forstørret hjerte?
Ændringen af hjertets form er permanent, og dyrlægen vil kan derfor ikke gen-
danne hjertets naturlige form. Det afgørende er, om man ved hjælp af medicin kan give katten et velfungerende hjerte. Hvis det er muligt, vil katten ofte kunne leve i adskillige år, efter at diagnosen er stillet.
Der er dog lidelser (f.eks. HCM, aortastenose og endokardial fibroelastose), som ikke giver katten en lang overlevelsestid, og her er det vigtigt, at man som ejer tænker på kattens livskvalitet.

Hvorfor får katten forstørret hjerte?
Årsagen til, at katte får forstørret hjerte, er, at hjertet forsøger at kompensere for en anden hjertelidelse, som katten ofte har døjet med i længere tid.

Der findes også specifikke lidelser i hjertemuskulaturen, som får den til at vokse, og i de tilfælde har det ikke noget at gøre med, at hjertet forsøger at kompensere for en anden lidelse.

Visse medfødte lidelser vil inden for kattens første leveår give forstørret hjerte, men generelt vil et forstørret hjerte være noget, katte udvikler over en årrække.

Nogle af de hjertelidelser, som kan give et forstørret hjerte, er:

  • Endokardial fibroelastose
  • Dilateret cardiomyopathie (DCM)
  • Endocardiose/mitralklapsinsufficiens
  • Hypertrofisk cardiomyopathie (HCM)
  • Ventrikulær septaldefekt, "hul i hjertet"
  • Persisterende ductus arteriosus
  • Neoplasier i hjertet (kræft)

Hvad er risikoen for, at din kat får forstørret hjerte?
Der er en gennemsnitlig forekomst af medfødte hjertelidelser på omkring 0,6%. Derudover kommer andre hjertelidelser, som katten kan få i løbet af sit liv. Erhvervede lidelser er naturligvis mere udbredt blandt ældre katte.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få forstørret hjerte?
Alle racer, der er disponeret for hjertesygdomme, er i risikogruppen for at udvikle et forstørret hjerte. Flere katteracer er dog arveligt disponeret for hypertrofisk cardiomyopathie (HCM).

Anden viden om forstørret hjerte hos katte
Der er i øjeblikket stærke tiltag i gang for at nedsætte forekomsten af forstørrede hjerter hos katte. Der er flere opdrættere, som regelmæssig får deres katte hjertescannet, så de kan være sikre på, at de ikke avler på katte, der har bl.a. HCM. 

Pronefra, 180 ml

Tilskudsfoder til hunde og katte ved kronisk nyresvigt

429,00 kr
Køb her
Hill's PD Feline k/d + Mobility, 5kg

Foder til nyre- eller hjertelidelser

579,00 kr
Køb her
Hill's PD Feline k/d + Mobility, 12x85g

Vådfoder til nyre- eller hjertelidelser

180,00 kr
Køb her
SPECIFIC FKD Kidney Support, 3 kg

Fuldfoder til katte med nyreproblemer

299,00 kr
Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud