Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Dufthormoner og feromoner

Af Finn Jørgensen Tema om dufthormoner/feromoner hos katte - Feliway

Hvad er dufthormoner?

Katte udskiller dufthormoner i ansigtet, som formidler et signal om ro og velbefindende. Når en kat føler sig tryg i omgivelserne, gnider den ansigtet mod mennesker, møbler, tæpper, dørkarme eller sin soveplads, og derved overføres dufthormonerne til genstandene. Alle katte i husholdningen bidrager på den måde til at signalere overfor sig selv og hinanden, at miljøet er ustresset.

Ansigtsferomonerne er individuelle fra kat til kat, og kan indeholde op til 40 forskellige kemiske komponenter. Ud af de 40 mulige, er der altid 13 kemiske forbindelser, der går igen, og det er bl.a. årsagen til, at alle katte kender betydningen af de ikke-stressende signaler.

Hvilken effekt har dufthormoner på killinger, som skal have et nyt hjem?

Flytning af de 12 uger gamle killinger er ofte ledsaget af megen stress. Selvom der er kommet meget mere opmærksomhed på, at man som ejer bør have to killinger frem for een, stresses de små alligevel, når de flyttes væk fra deres mor og de vante omgivelser. Som ny ejer kan man med fordel behandle transportkassen og det nye hjem med feromoner. Syntetiske feromoner på sprayflaske kan købes i dyrenes e-butik eller hos din dyrlæge. Herved sender man et signal til killingerne om, at de nye omgivelser ikke er farlige.

Hvilken effekt har dufthormoner på katte, som opholder sig under stressede forhold?

Det er vist, at katte, som transporteres over større afstande, stresses mindre, hvis transportkassen behandles med feromoner. Katte, som f.eks. indlægges på dyrehospitaler, begynder ligeledes at spise tidligere i sygdomsforløbet, hvis omgivelserne er behandlet med feromoner. Endvidere er det vist, at katte håndteres lettere og at det f.eks. er nemmere at tage blodprøver eller ilægge venekateter, når kattene oplever feromoner i omgivelserne.

Introduktion af nye katte, f.eks. avlskatte i et katteri, kan med fordel lettes med feromoner, ligesom de fysiske rammer kan behandles, inden katten ankommer.

Katte, som medbringes i sommerhus, flytter hjem eller opholder sig i kattepension, har mindre stress, hvis de nye omgivelser er behandlet med feromoner.

Nye møbler uden ansigtsferomonerne, kan være attraktive som nyt kradsebræt. Det kan undertiden undgås ved at behandle møblerne med feromoner, inden katten kommer i nærheden af dem.

Hvilken effekt har feromoner på katte med uønsket adfærd?

Nogle adfærdslidelser opstår, fordi katten protesterer imod de forhold, den lever under. Ofte vil en sådan protest blive markeret ved, at katten enten har urinmarkeringer eller at den bliver decideret urenlig. Er katten urenlig eller har urinmarkering, er det vigtigt at man får undersøgt en urinprøve fra katten, for at udelukke sygdomme i urinvejene.

Hvis der ikke er tale om sygdomme i urinvejene, vil man forsøge at fastslå en anden årsag til den ændrede adfærd. Årsagen vil i sidste ende afgøre, om det er muligt at begynde en feromonterapi.

Urinmarkerer katten over et ændret mønster i dagligdagen, kan feromoner hjælpe i op mod 70 % af tilfældene. Er årsagen derimod aggressioner rettet mod andre katte, hjælper det ikke nær så hyppigt at behandle kattens omgivelser med feromoner.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis…

  • du ønsker at behandle omgivelser, transportkasse eller møbler med feromoner, således at nye killinger eller katte får en mindre stresset introduktionsperiode i et nyt hjem.
  • du ønsker at få stillet en diagnose angående din kats ændrede adfærd.
Hill's Feline c/d Urinary Stress, Reduced Calorie, 8 kg

Til overvægtige katte med urinvejslidelser

579,00 kr
Køb her
Hill's PD Metabolic+Urinary, 4 kg

Vægt og urinveje i ét

439,00 kr
Køb her
Royal Canin Urinary S/O, Moderate Calorie, 7 kg

Diætfuldfoder til katte

628,00 kr
Køb her
SPECIFIC FCD-L Crystal Prevention Light, 7,5 kg

Lightfoder til forebyggelse af blæresten og krystaller

571,00 kr
Køb her
Catrine Premium Extra Kattegrus, 7,5 kg

Kattegrus til hjem med flere katte

104,00 kr
Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud