Medfødte misdannelser og deres betydning hos katte

Tema om medfødte misdannelser og deres betydning hos katte

Mogens Østergaard Hansen

Hvad er medfødte misdannelser?
Der kan være flere forskellige årsager til medfødte misdannelser. Som regel drejer det sig om genetiske defekter, det vil sige "fejlkodninger" i generne. Disse kan være meget raceafhængige, idet vi ser racer, som er mere disponerede for specielle mis-
dannelser end andre. Her kan eksempelvis nævnes dværgvækst og visse hjerte-
sygdomme hos schæferhunde. Også faktorer, som påvirker drægtigheden, kan imidlertid forårsage misdannelser. Giftstoffer, medicin, manglende ilt til fostrene, kraftig stråling og fødselskomplikationer er alle faktorer, som kan forårsage misdannelser.

Medfødte misdannelser kan være tydelige allerede fra fødslen, som ved f.eks. hare-
skår og ganespalte, eller de kan vise sig senere som ved visse hjertesygdomme og nyrelidelser.

Nogle misdannelser har kun en lille eller slet ingen sygdomsmæssig betydning, og kattene kan leve med dem. Som et eksempel herpå kan nævnes over- eller under-
bid. Andre misdannelser kan medføre dyrets død, eksempelvis som en følge af hjertefejl og leverlidelser.
 

Hvilke medfødte misdannelser findes der?
Denne liste er absolut ikke komplet, men illustrerer de mest almindelige misdannelser:

Lidelse Mest almindelige racer, der får lidelsen
Åben bug Alle racer
Navlebrok Alle racer
Diverse brokformer (mellemgulv/lyske) Alle racer
Over- eller underbid Alle racer, især racer korte
kranier, f.eks. persere
Hareskår/ganespalte Alle racer
Knækhale Mange racer
Overtallige tæer Alle racer, karakteristisk for
"rottekatte"
Misdannelser i ryghvirvlerne Specielt racer med korte kranier
som persere
Persisterende ductus arteriosus
(manglende lukning af et kar i hjertet fra fostertilstanden)
Siameser, perser
Hypertrofisk cardiomyopati Maine coon 
Defekter ved endetarm
(manglende åbning/endetarm åbner ind i skeden eller blæren)
Alle racer
Megaeosophagus (stort, slapt spiserør) Siameser
Pylerostenose (forsnævring af mavemunden) Siameser
Døvhed Mange racer, specielt hvide katte
med blå øjne
Entropion (indadkrængning af øjelåg) Mange racer
Hydrocephalus (vand i hjernen) Siameser
Kryptorchisme (mangel på en eller begge
testikler i pungen efter ca. 2 måneders alderen)
Alle racer
Mangel på nyrer Alle racer
Polycystiske nyrer (blærefyldte nyrer) Perserkatte
Urachal defekter (defekt i forreste del af
blære og ved navlested)
Mange racer

 

Der er mange andre genetiske defekter, men disse er enten mere sjældne eller opstår senere i livet, og kan derfor ikke erkendes som medfødte lidelser. Som eksempler kan nævnes epilepsi.

Hvordan opdager man misdannelserne?
Nogle misdannelser er så alvorlige, at de medfører dyrets død allerede i foster-
tilstanden, og der således fødes dødfødte killinger. Andre misdannelser forårsager dyrets død i løbet af de første leveuger; dette kaldes "fading kittens", da de lang-
somt bliver svagere og ikke tager føde til sig. Det skal dog nævnes, at der kan være andre årsager til dette, såsom lav temperatur, infektioner og almen svækkelse.

Af lidelser, der er så alvorlige, at de relativt hurtigt medfører killingens død, kan nævnes: organlidelser som nyre-, hjerte- og leverlidelser, hjernedefekter og bloddefekter.

En del af misdannelserne kan man selv konstatere ved fødslen, f.eks. hareskår, navlebrok, ganespalte, åben bug, overtallige tæer og knækhale. For at være sikker på at alt er, som det skal være, vælger mange ejere, at få foretaget et sundheds-
eftersyn hos dyrlægen af både moderkatten og killinger.

En lang række misdannelser, som er til stede ved fødslen, opdages enten i de første 12 leveuger eller ved de første sundhedseftersyn i 12- og 16-ugers-alderen. Her konstateres mange gange øjen-, hjerte-, urinvejs-, nerve-, lever- og spiserørslidelser.

Andre medfødte defekter ligger gemt i generne og dukker først op senere i livet. Dette er tilfældet med eksempelvis epilepsi, hofteledsdysplasi og mange hud- og øjensygdomme.

Hvad kan man gøre for at undgå misdannelser?
I avlsarbejdet kan man udelukke dyr, som giver arvelige misdannelser. Det er derfor vigtigt at der fokuseres på avls-etik, og alle både eksisterende og kommende opdrættere bør overveje nøje hvilke dyr, der skal indgå i avl.

Det enkelte dyr, som har misdannelsen, kan man i mange tilfælde behandle med medicin eller operation. Hos dyr, der f.eks. har en urinleder, som ender i skeden i stedet for i blæren, kan man operere urinlederen, så den udmunder i blæren, som den skal. Hareskår og ganespalte kan ligeledes opereres, og hofteledsdysplasi kan i dag behandles på mange måder, både med medicin, kosttilskud, guldakupunktur og/eller operation.

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud