Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop


Thomas O. Larsen

Email: thomas.larsen@netdyredoktor.dk

Jeg blev færdig som dyrlæge i 1991. Jeg arbejder på Dyrehospitalet City Syd, Aalborg, og har tidligere arbejdet på Sulsted Dyreklinik og Gistrup Dyreklinik.

I 1996 blev jeg ansat hos dyrlæge Viggo A. Mortensen på Dyrehospitalet Hobrovej og arbejdede sammen med ham indtil 1998. I 1998 blev jeg medejer af stedet.

I 2002 blev min afsluttende opgave om chlamydiainfektioner hos kat godkendt, og jeg er dermed fagdyrlæge i sygdomme hos hunde og katte.

Mine faglige hovedinteresser er knoglelidelser og ledlidelser bl.a. ryglidelser, herunder behandling af diskusprolaps bl.a. ved operation.
Øjensygdomme og behandling af disse er det hovedfelt min videreuddannelse koncentrerer sig om i disse år efter at jeg blev godkendt til diagnostik af arvelige øjensygdomme 2008.

Desuden har fugle og krybdyr min interesse.

Jeg er gift med Trine, som er veterinærsygeplejerske, og sammen har vi Emil født 1999 og Frederik født 2000. Desuden huser hjemmet en labrador ved navn Gina, et par katte og flere fugle herunder opdræt af amazonpapegøjer. Mine fritidsinteresser er først og fremmest at være sammen med familien samt at se på fugle og holde formen ved at cykle og spille badminton.

CV:

  • 1991 Kandidat
  • 1991-1992 Assistent Sulsted Dyreklinik 
  • 1992-1993 Assistent Gistrup Dyreklinik 
  • 1993-1996 Assistent Sulsted Dyreklinik 
  • 1996-1998 Assistent hos Viggo A. Mortensen, Dyrehospitalet Hobrovej, Aalborg 
  • 1998- Medejer af Dyrehospitalet Hobrovej, Aalborg 
  • 2002 Fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat 
  • 2002 Godkendt af Dansk gravhundeklub til røntgenfotografering af arvelige ryglidelser 
  • 2002 Optaget som aspirant til diagnostik af arvelige øjensygdomme hos hund og kat 
  • 2005 Deltaget i den europæiske kongres for fuglesygdomme 
  • 2008 Øjenkursus (ESAV) 2 uger i Luxemborg
  • 2008 Nordisk eksamen i øjensygdomme 
  • 2008 Medlem af det danske panel af øjendyrlæger 
  • 2009 Kursusfoløb i ledelse (VetFamily) 
  • 2010 Bygget og flyttet til Dyrehospitalet City Syd 
  • 2010 Deltaget i øjenkongres Dublin
  • 2011 Øjenkirurgi (ESAV) 2 uger i Toulouse