Hvad er med i en VetPlan?

Hver dyrlæge sammensætter selv en plan med de ydelser, han/hun vurderer, at en hund, kat, hest eller kanin har brug for i løbet af et år.
Du vil derfor se, at en VetPlan kan indeholde forskellige ydelser og koste forskelligt.
Hvorfor er planerne forskellige?
VetPlan er skræddersyet af den enkelte dyreklinik, fordi lokale dyrlæger kender dit dyr og din egn bedst.
I nogle landsdele er visse sygdomme mere udbredte end i andre landsdele, og derfor er planerne forskellige. På Sjælland er der fx ofte afføringsprøver med i planerne på grund af risikoen for hjertelungeorm, mens det ikke er så udbredt i Jylland.
Nogle dyrlæger tilbyder fri konsulation i deres planer, fordi det passer til deres kunder, mens andre planer kun indeholder sundhedstjek og vaccination.
Det vigtige er, at du finder en plan, der passer til dig og dit kæledyr. På dyrlægens hjemmeside kan du typisk se, hvad der er inkluderet i lige præcis deres plan. På dette kort finder du en oversigt over dyrlæger med sundhedsplaner i dit lokalområde, og der er også link til deres hjemmesider.
▶ Læs mere om VetPlan sundhedsordning på www.vetplan.dk
Behøver jeg så ikke en sygeforsikring?
Et sundhedsprogram er et abonnement på forebyggende tjek og ydelser hos din dyrlæge, ikke en sygeforsikring. Vi anbefaler derfor, at du kombinerer en sundhedsordning med en sygeforsikring.
Relaterede artikler