Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Dyrevelfærd

Af journalist Vibeke Brock

De fleste af os har en fornemmelse af, hvad dyremishandling er. Den helt oplagte form for mishandling finder sted, når mennesker med vilje påfører dyr smerte og lidelse; den mindre ondskabsfulde, men for dyret lige så pinefulde mishandling forekommer ved forglemmelse og undladelsessynder. Et dyr lider lige så meget ved at mangle vand, fordi en ondsindet person ønsker at påføre det tørst, som ved at en kærlig person glemmer at give det vand.

Mens vi har en forholdsvis klar fornemmelse af begrebet mishandling, er vores opfattelse af, hvad velfærd drejer sig om, mindre klar.

Nogle mener, at dyrevelfærd er det modsatte af dyremishandling, og selv om det umiddelbart kan virke rimeligt, er det ikke en god definition. Hvis vi ser på den parallelle situation for mennesker, vil vi jo heller ikke mene, at et menneske, der har været udsat for tortur, automatisk oplever velfærd, når torturen slutter. Velfærdet er andet og mere end fraværet af tortur, og dyrevelfærd er andet og mere end fraværet af dyremishandling.

Vi er forbrugere af dyr
Når mennesker udnytter dyr som jagtdyr, er det kun selve aflivningen, man som menneske er ansvarlig for, resten af dyrets "velfærd" er overladt til naturen. Sådan var situationen nok for 30.000 år siden, men siden da er der sket betydelige ændringer i retningen af, at vi udnytter dyr på måder, der i tiltagende grad dækker en lang række af vores øvrige behov.

Vi udnytter ikke mere kun dyrene til føde og beklædning, men også som arbejdskraft og til at tilgodese vores behov for konkurrence, underholdning, skønhed, statussymboler, selskab og kærlighed.

I industrisamfundet benyttes forskellige dyr derudover til afprøvning af nye produkter indenfor medicin, kemikalier, kosmetik og fødevarer. Og i den nærmeste fremtid vil dyr som svin formodentlig forsyne os med reservedele til vore egne syge kroppe, det kan for eksempel dreje sig om hjerter og hornhinder.

Det er den omfattende brug af dyrene i vores tjeneste, der nødvendiggør, at vi forholder os til deres velfærd. Vi udnytter dyrene, altså må vi prøve at bruge dem på en måde, der gør, at vi kan være os selv bekendt.

Medfølelse er ofte et godt udgangspunkt
Når vi forholder os til dyrevelfærd, kan vi umiddelbart tage udgangspunkt i, hvad vi selv oplever som behageligt. Denne lægmands-fornemmelse for dyrevelfærd er ikke noget dårligt udgangspunkt for en vurdering af forholdene, da vi jo har rigtig mange adfærdsmønstre fælles med vore husdyr og ikke mindst kæledyr.

Den aktive håndboldsspiller har spontant ondt af den sportshest, der lever en tilværelse bundet i spiltove døgnet rundt bortset fra en daglig motionstime. Og den nybagte mor gyser ved tanken om den griseso, der hele sit voksenliv er indespærret i en beholder, der forhindre hende i at gå lidt rundt. Følelser, der kan danne basis for at ændre forholdene mod bedre dyrevelfærd. Men den lille pige, der synes, at mis skal have dukketøj på, før den skal "ud og lege" i sneen, har nok misforstået, hvad der tjener kattens velfærd.

Forskning i dyrevelfærd
Ønsket om, at de dyr, vi udnytter og har taget ansvaret for, eksisterer under rimelige betingelser, er baggrunden for forskning i dyrevelfærd. Det er forskning, der sigter mod at afdække uacceptable forhold og forbedre dem. At forskerne ikke kan nøjes med en enkelt begrebsramme for undersøgelse af dyrevelfærd, fremgår af følgende eksempler vedrørende velfærd for grisesøer:

En gruppe har valgt at definere dyrevelfærd ud fra, hvad søerne selv foretrækker. De lader dyr, der har været indespærret i farebokse, frit vælge, om de vil lægge sig i et hjørne med halm eller i boksene, når de skal have unger. Søernes fravalg af fareboksene tolkes som tegn på, at dyrenes velfærd ikke er tilgodeset ved brug af disse.

En anden gruppe definerer dyrevelfærd ud fra fysiologiske forhold: De undersøger om søerne producerer mange levedygtige smågrise, om de selv og ungerne er fri for infektioner, og om de alle vokser godt. Er de forhold i orden, konkluderes, at dyrenes velfærd er i orden ved brug af farebokse.

En tredje gruppe definerer søernes velfærd ud fra, i hvor høj grad deres forhold ligner de naturlige forhold for grisenes stamform. Hvis søerne altså lever under frie betingelser, der ligner vildsvinenes, opfattes det som, at deres velfærd er tilgodeset.

Hver af de tre måder at anskue dyrevelfærd er nødvendige, og i stedet for at vælge én enkelt definitionsmåde frem for de to andre, kombinerer moderne velfærdsforskning dem alle.

Dyrevelfærd drejer sig om dyrets natur og omgivelsernes beskaffenhed. For at klargøre forholdene har forskere, der arbejder med aspekter af dyrevelfærd som dyrenes eget valg, sundhed og naturlige anlæg, opstillet tre scenarier. Det giver hjælp til at præcisere, hvilken type problemstilling, der er tale om, når en aktuel situation diskuteres:

  • Dyret har naturlige adfærdsmønstre, som det ikke kan benytte under de givne betingelser.
    Som eksempel kan nævnes kalves behov for at sutte. Når kalven ikke får tilgodeset sit suttebehov, fordi den er taget fra koen og drikker mælk af en spand, vil den prøve at sutte på andre kalve. Kalvens velfærd vil øges, såfremt man giver den mulighed for at sutte mælk fra en beholder med "patter".
  • Dyret mangler et adfærdsmønster, der ville hjælpe det under de givne, unaturlige betingelser.
    Eksempel: Hundes manglende tilpasning til at have adgang til store mængder
    af mad. At hunden ikke er tilpasset de store madforekomster fremgår af, at den gladelig æder meget mere, end den behøver, hvilket medfører, at den bliver fed. Der er ikke tale om tvangsfodring. Her vil en præcis diæt, der går modsat hundens eget valg, øge dens velfærd.
  • Dyret har naturlige adfærdsmønstre, som kommer til udtryk under de givne betingelser.
    Eksempel: En kat, der ikke har adgang til en ren kattebakke. Katten vil forsøge at undgå griseriet og afsætte sin urin og afføring andre steder, selv om der ikke er skrabemateriale. For en kat, der er vænnet til at bruge kattebakke, øges dens velfærd, når bakken indeholder rent grus.

Forbrugerens holdning til dyrevelfærd
Det siger vist alt, at det dette forår var en mediebegivenhed, da nogle køer i Danmark blev lukket ud på græs. Og at børn ikke tager på besøg på en tilfældig bondegård i nærheden af børnehaven, men i stedet fragtes til et frilandsmuseum eller en specielt udvalgt gård, hvor de kan se husdyr uden at blive ulykkelige på dyrenes vegne.

Forsøgsdyrene i Danmark har generelt langt bedre vilkår, end dyrene i produktionen. Det skyldes blandt andet, at deres forhold i høj grad har været i mediernes søgelys. Hvis vi som forbrugere begynder at fordre, at minkene har forhold, der gør, at vi kan holde ud at se de kvikke dyrs livsbetingelser, må vi være klar til at betale langt mere for en minkpels. Og hvis vi vil have æg, kød og mælkeprodukter, der er produceret af dyr, der nyder dyrevelfærd, må vi indstille os på, at vores madbudget stiger betragteligt.

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud