Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Fugleinfluenza

Af videnskabsjournalist Vibeke Brock

Bekymringer vedrørende fugleinfluenza kommer blandt andet til udtryk ved tvivl om, hvorvidt man kan blive smittet med fugleinfluenza ved at spise fjerkræ. For det er nærliggende at forestille sig, at det kan foregå på samme måde, som når kogalskab overføres til mennesker, der spiser oksekød fra inficerede kreaturer.

Her i det tidlige forår er fugletrækkene sydfra allerede startet, og det ville være underligt, hvis vi i Danmark skulle kunne undgå at få smittet danske vild- og tamfugle. Dermed er problematikken yderligere aktuel. Heldigvis er der ingen risiko forbundet ved at spise gennemstegt eller -kogt fjerkrækød, hvorimod der er risiko forbundet med at have med levende fjerkræ at gøre og med at tilberede det. Der er også risiko forbundet med at drikke fjerkræets blod eller have kontakt med fugles afføring, og fugleinfluenzavira tåler at ligge i en død fugl eller på jorden og i vand i en til flere uger. Længst, når der er koldt.

I denne artikel vil jeg blandt andet beskrive smitstofferne for de to sygdomme, det drejer sig om henholdsvis fugleinfluenzaens virus og kogalskabens prion.

Fugleinfluenzavirus
Smittebæreren i forbindelse med fugleinfluenza er et lille virus. Virus er aldrig en selvstændig organisme som for eksempel en bakterie, og virus eksistens er helt afhængig af, om det kan finde en passende celle at trænge ind i. Celler fra vidt forskellige fuglearter kan bruges, og i levende fugleceller kan en viruspartikel blive til mange, der kan ødelægge fuglens celler i et sådant omfang, at den bliver syg og eventuelt dør af infektionen. Den syge fugl kan smitte andre fugle i omgivelserne for eksempel gennem kontakt med den inficerede fugl eller via dens ekskrementer.

Virus kan i nogle tilfælde overføres fra den syge fugl eller dens ekskrementer til mennesker, der kan blive så syge, at de dør. Men de fuglevira, der florerer for tiden, opformeres åbenbart ikke på en sådan måde i mennesker, at de kan smitte andre mennesker, i hvert fald indtil videre. Det siger sig selv, at der er stor frygt for, at der opstår en fugleinfluenzavirus, der har skiftet karakter i en sådan grad, at den kan stortrives i menneskeceller, så virus derefter kan smitte fra person til person. Og at det vel at mærke er en influenza, der giver stærkt ubehagelige symptomer, der endog er dødelige.

Enkeltstrenget RNA-virus
Fugleinfluenza er en form for type-A-influenza. Disse influenzaers vira består af et lille hylster, der dels indeholder proteiner og dels noget cellemembran. Proteinerne er ægte virusmateriale, mens cellemembranen er stof, der er stjålet fra den levende celle, som virus udviklede sig i. Inden i hylstret ligger en RNA-streng med den genetiske kode for det pågældende virus.

Virus-RNA er opbygget på samme måde som værtscellens eget RNA, der er aftryk af cellens genetiske kode. Cellens kode ligger inde i cellekernens kromosomer som dobbeltstrenget DNA. RNA koder altså for forskellige proteiner uden for cellekernen, og når der ligger RNA i en celles saft, går cellen i gang med at producere de proteiner, som det pågældende RNA nu en gang koder for. Cellen kan nemlig ikke skelne virus-RNA fra sit eget RNA. 

De proteiner, cellen nu danner for virus, er dels proteiner til hylstret, de såkaldte kappeproteiner, dels proteiner, der fungerer som hjælpeenzymer. Hjælpeenzymet RNA-replicase bevirker, at der dannes utallige kopier af det pågældende RNA-virus. Det nydannede RNA pakkes så ind i ligeledes nydannede kappeproteiner, og når pakken forlader cellen, får den en stump cellemembran med. Så er det nydannede virus klar til at smelte sammen med en ny celles membran, så virus kan inficere den og gøre den til en værtscelle, der danner nyt virus-RNA og virusproteiner.

Kappeproteinerne H og N
Når der opstår fejl i forbindelse med dannelse af en ny RNA-streng, kan det bevirke, at der dannes et protein, der er anderledes end det oprindelige. Og det sker let, når RNA dannes ved kopiering ud fra RNA. På den måde er der med tiden opstået og påvist i hvert fald 16 forskellige N-proteiner (neuraminidaser) og 9 forskellige H-proteiner (haemagluttininer) i forskellige A-influenza typer. Vira med nogle af N og H kombinationerne medførerer ret ufarlige infektioner, mens andre er dødeligt farlige. Type-A-influenza virus kendes udover hos fugle og mennesker blandt andet hos heste og svin. 

De kropsfremmede proteiner, der sidder på overfladen af virus, får kroppens immunforsvar til at gå til angreb. Det kan dels resultere i at virusinficerede celler bliver dræbt, dels i at immunforsvarets celler registrerer de fremmede proteiner og danner antistoffer mod dem. Antistofdannelsen tager tid, men såfremt organismen overlever virusinfektionen, vil den fremover være godt beskyttet mod en tilsvarende infektion, fordi den nu har antistoffer, der straks vil binde sig til virusproteinerne, så immunforsvarets celler kan registrere faren og uskadeliggøre virus.

Vaccination mod fugleinfluenza
Det er netop den ovenfor beskrevne mekanisme, man benytter sig af, når man vaccinerer. Ved for eksempel at indsprøjte kappeproteinerne i kroppen på et dyr eller et menneske vil immunforsvaret danne antistoffer mod proteinerne. Hvis der så senere kommer rigtige viruspartikler med de samme overfladeproteiner og RNA ind i kroppen, vil de dannede antistoffer mod kappeproteinerne sætte sig på virus, der så bliver tilintetgjort af immunforsvaret. Problemet er bare, at virus let ændrer sig, og der er ikke sikker beskyttelse forbundet med at være vaccineret mod A-influenza type H7 N2, hvis man eksempelvis inficeres med H5N1. De vacciner, der fremstilles, er i sagens natur altid flere måneder bagud for virus.

Udover influenzavirus's evne til at ændre sit RNA, altså til at mutere, har virus også mulighed for at udveksle materiale med andre virusformer. Man frygter især muligheden for at en form for fuglevirus fusionerer med et eksisterende human virus - det kunne for eksempel foregå i en person, der har influenza, og som derudover inficeres med fugleinfluenza - og at blandingsproduktet derefter spredes fra person til person.

Man frygter simpelthen en verdensepidemi af en type A influenza virus, der smitter fra person til person, en pandemi. Og de vacciner, der er forsøgt udviklet til at forebygge influenzaen er ikke designede til den mulige influenza, for man kender den jo ikke.

Kød på bordet
Fuglekød er verden over en vigtig kilde til det livsnødvendige protein. Ydermere er nogle typer af fuglekød fedtfattigt, hvilket er vigtigt i de velhavende områder af verden, hvor fedme truer folkesundheden. Det ville være synd, hvis konsumptionen af fuglekød ophørte på grund af misforståelser. For det gennemstegte eller gennemkogte kød er sikkert nok, og skulle det have indeholdt virus, er dette blevet ødelagt ved opvarmningen.

Helt modsat er tilfældet, når det drejer sig om kogalskab eller fårs drejesyge, hvor prionerne netop ikke ødelægges ved opvarmning til over 100 grader celcius. Her kan man altså få infektionen ved at spise selv omhyggeligt gennemstegt eller langtidskogt kød.

Prionerne er yderst modstandsdygtige proteinstrenge, der er filtret sammen på en måde, der gør dem modstandsdygtige overfor de påvirkninger, der får andre proteiner til at opløses, såsom opvarmning eller fordøjelse ved hjælp af enzymer.

Prion-strengene er opbygget på samme måde som proteiner, der ligger i cellemembranerne, og det er formodentlig ved at imitere disse sunde proteiner, at de ufordøjede prioner kommer ind i blodbanen gennem tarmens celler, så de kan føres rundt i kroppen og fordeles i kroppens øvrige celler.

De konsumerede prioner er i sig selv næppe i stand til at skade organismen, men i hjernens celler starter de en kædereaktion, der kan resultere i den dødelige sygdom Kreutzfels Jacobs sygdom. Det sker, ved at det sammenfiltrede prion ligger tæt op ad det tilsvarende velfungerende membranprotein og påvirker dette, så det ændrer struktur og også bliver "filtret". Det nyfiltrede protein påvirker sit naboprotein, så det ændres, og efterhånden er cellemembranen så ødelagt, at cellens funktioner ikke mere kan forgå. Når det sker med tilstrækkeligt mange hjerneceller, bliver organismen uhelbredeligt syg og dør efterhånden.

Risikogrupper
De personer, der er i direkte kontakt med fugle, er naturligvis mest udsat for at få fugleinfluenza, og det gælder, hvad enten der er tale om ringmærkning af vildfugle eller pasning af store eller små fjerkræhold. Det gælder endvidere for jægere og fjerkræslagtere, der let kan komme i kontakt for eksempel med fuglenes tarmindhold. Og så gælder det personer, især børn, der bader i søer, soppebassiner og strandlaguner, hvor der er risiko for infektion fra døde fugle eller blot fugleekskrementer. Det er også værd at være opmærksom på, om fodtøjet har været i kontakt med fugleekskrementer for eksempel i forbindelse med en tur ved stranden, hvor der er mange måger.

Den gennemsnitlige dødelighed for knopsvaner ligger på 15-18% om vinteren.
I strenge vintre vil dødeligheden stige. Koncentrationen af døde svaner varierer fra område til område, og man kan finde flest fugle der, hvor svanerne er samlet for at raste. Alderen for svaner har også betydning for overlevelseschancerne, idet det er de yngste individer, der omkommer i størst antal.

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud