Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Gensplejsede dyr og planter

Af journalist Vibeke Brock 

Hvert eneste år er der 15-20.000 mænd, kvinder og børn, der dør eller bliver lemlæstet som følge af, at de færdes i områder, hvor der er udlagt landminer. Den afdøde engelske prinsesse Diana gjorde den brede offentlighed opmærksom på problemet, og hun gjorde en indsats for at få penge til at lette ofrenes tilværelse.

Nu har danske forskere fremavlet en ukrudtsplante, der måske kan afsløre, om der findes landminer i jorden, hvor den vokser. Og det er der glædelige perspektiver i, for er "plantealarmen" effektivt, kan mineryddere hurtigt lokalisere og fjerne minen, og dermed helt forebygge de rædselsfulde kvæstelser.

Minerydning og bioteknologi
Planten hedder gåsemad (Arabidopsis thaliana), og det er en lille uanseelig slægtning til den dyrkede raps. Ved at ændre på gåsemads arveanlæg har molekylær-biologerne frembragt en afart af gåsemad, der bliver rød, når dens rødder kommer i kontakt med miner. Hvis planten er ændret så meget, at den er en helt ny art, vil det være oplagt at opkalde den efter den engagerede prinsesse. I så fald kunne dens navn for eksempel blive Dianas gåsemad, Arabidopsis dianae.

Som de fleste andre planter er gåsemad grøn. Den grønne farve skyldes, at plantens arveanlæg indeholder DNA-stykker, der koder for proteinstumper, som går sammen med andre forbindelser og danner det grønne pigment, der gør planten grøn, og som gør den i stand til at udnytte lysenergi. Men de grønne planter danner også andre farvestoffer, for eksempel gule og røde pigmenter, farver der som hovedregel først bliver synlige, når de grønne pigmenter opløses om efteråret, og planterne får efterårsfarver.

Det er et velkendt fænomen i naturen, at forhold i miljøet kan fremkalde farveændringer i planter. Således bliver den saftige, grønne strandplante, kveller (Salicornia europaea) ofte rødlig, når der er meget salt i dens omgivelser.

De danske forskere har med bioteknologiske metoder ændret på gåsemads gener, så den lille plante skifter farve, når den vokser ved en mine, og hvem kan have ondt af det?

For og imod genetisk ændrede fødevarer
En del mennesker kan i hvert fald ikke acceptere at genetisk ændrede planter benyttes som fødevarer. Herhjemme har modstanden mod genetisk ændrede sukkerroer for eksempel været stor. Men det er faktisk svært at afgøre, om der er tale om en generel modstand mod at ændre generne ved hjælp af bioteknologi, eller om modstanden går på det produkt, der blev fremavlet.

Produktet var nemlig en roeplante, som ikke blev påvirket af et ukrudtsmiddel, der fjernede ukrudtet. Resultatet kunne medføre et overforbrug af ukrudtsmidlet og en deraf følgende forringelse af miljøet.

Men i andre tilfælde kan man ved at ændre på planters gener komme frem til, at der er mindre behov for gødning på markerne. Hvis man kan opnå, at kornarterne, lige som visse bakterier, selv kan fremstille kvælstofholdige forbindelser, kan man altså spare på gødningstilførslen og på den måde skåne miljøet.

Et andet eksempel på en vellykket gensplejsning er fremstilling af en ristype, der indeholder A-vitaminet og dermed giver de fattige mennesker, der ernærer sig på ris en mindre usund diæt, end de har ved at spise traditionel ris.

Hvis man kan acceptere de sidst nævnte former for genetisk modifikation af fødevarer, er man ikke principiel modstander, men tager stilling fra sag til sag.

Traditionelt og bioteknologisk avlsarbejde
Mennesket har altid arbejdet på at ændre arveanlæggene hos planter og dyr. Det er sket ved et mere eller mindre systematisk avlsarbejde, hvor man udvalgte de bedste planter og lod dem bestøve hinanden eller sig selv (nogle planter er enten hanner eller hunner, mens andre er både-og). Og man lod de mest attraktive avlsdyr parre sig med hinanden, og moderne hvede og hunderacer som pekingeseren er gode eksempler på, hvordan man ved at hele tiden vælge individer med ønskede arveanlæg, har opnået racer, der er langt væk fra vildtypen.

Bioteknologiske metoder på dyr er underkastede meget strenge regler. Dette er bl.a. for at beskytte dyrenes integritet, som nøje skal respekteres. Da dyrene ikke selv kan sige fra, må det være mennesket, der skal sikre, at dyret har et godt liv. Derfor skal dyr behandles hensynsfuldt - også i genteknologiske forsøg.

Dyrevelfærden reguleres i Danmark gennem Dyreværnsloven og Lov om dyreforsøg, der skal sikre dyrene mod smerte, lidelse, angst og varige men. Herudover er der under Justitsministeriet oprettet Det Dyreetiske Råd, der har afgivet en udtalelse om bioteknologi i forbindelse med dyr.

Nu er det muligt at benytte bioteknologiske metoder i avlsarbejdet og altså mere målrettet prøve at opnå, at bestemte arveanlæg slår igennem. Det er arbejde, der har stor betydning i de dele af verden, hvor der er knaphed på fødevarer.

I vores rige del af verden, hvor vi har rigeligt med mad til rådighed med de eksisterende landbrugsplanter og -dyr, kan vi tillade os den luksus at lade alt være ved det gamle. Det kan mennesker, der sulter ikke. Hvis en genetisk ændret ko kan give 10% mere mælk på den samme kost i en indisk landsby i forhold til  en uændret ko, er det så acceptabelt at lade være med at ændre generne? Hvis genetisk ændret ris giver sundere ris og færre mangelsygdomme end almindeligt fremavlet ris, kan man så tillade sig at stå i vejen for gensplejsningen? 

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud