Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Har kæledyr følelser?

Af journalist Vibeke Brock

Katte og hunde kan i vid udstrækning trænes til at udføre bestemte handlinger, som deres ejere ønsker, de skal beherske. Træningen bygger som hovedregel på, at dyrets adfærd umiddelbart udløser belønning eller straf. Nogle anvender den samme fremgangsmåde ved opdragelse af børn, og der er ingen tvivl om, at det kan være bekvemt at være i stue med således velafrettede eller måske endda dresserede skabninger.

Men langt de fleste skandinaviske forældre opdrager deres børn i en form for kærlig interaktion, hvor kommandoerne blegner og helt overskygges af et fælles behov for at komme godt ud af det med hinanden. Socialiseringen bygger på kærlighed og gensidig respekt, og det er en opdragelsesform, der kræver et stort engagement og som er langt mere tidskrævende, end en gennemført disciplinær opdragelse. Fordelen ved den interaktive opdragelse er blandt andet glæden ved samværet, mens opdragelsen foregår.

Den form for harmonisk samvær, som forældre har til deres børn, er der mange, der mere eller mindre ubevidst ønsker at opleve i forbindelse med forholdet til kæledyr. Således angiver 31% af verdens hunde- og katteejere ifølge en undersøgelse foretaget af det amerikanske tidsskrift Newsweek, at de har husdyr, fordi det giver en oplevelse af kærlighed, mens 27% siger, at de har dyret for selskabs skyld.

Ejere af kæledyr ved som regel godt, at det anses for at være uvidenskabeligt at tale om følelser, når det drejer sig om hunde og katte. Men alligevel har de ofte en stærk oplevelse af, at netop deres dyr rummer følelser som glæde, nedstemthed, jalousi og hengivenhed.

Køligere iagttagere af kæledyrs adfærd, mener, at der over årtusinder er sket en udvælgelse af netop de dyr, der har været bedst til at indynde sig hos ejerne. De har haft udtryk og attituder, der har tiltalt mennesker, og derved har de opnået mad, husly og beskyttelse og altså også ret til at formere sig. Ved at blive udvalgt til avl er deres gener videregivet til følgende generationer: Den ønskede adfærd er altså blevet mere og mere udtalt.

Men der er de senere år kommet et nyt argument, for at husdyr har menneskelige følelser. Det ser nemlig ud til, at angstdæmpende medicin, såkaldte "lykkepiller" har samme positive effekt på nedstemte hunde og katte, som de har på visse former for depression hos mennesker. Og det kunne jo godt tolkes som et tegn på, at vores kæledyr kan rumme følelser.

For et år siden afholdt Århus Universitets Naturvidenskabelige Fakultet en faglig dag, med fremragende gæsteforelæsere, blandt andet den danske nobelpristager, professor Jens Christian Skou. Det var også lykkedes organisatorerne af mødet at få den verdensberømte adfærdsbiolog, professor Jane Goodall til at medvirke.
Til auditoriets begejstring hilste hun publikum med sin egen højlydte imitation af chimpansernes velkomst til venligtsindede artsfæller, inden hun gik i gang med at redegøre for sit spændende og banebrydende arbejde. Jane Goodall brød i 60-erne med den kølige adfærdsbiologiske tradition, hvor adfærd ansås som resultatet af ydre påvirkninger, stimuli, der fremkalder bestemte forudseelige handlinger, respons. I sine studier af chimpanser mente hun at aflæse menneskelige følelser, og mange ejere af kæledyr mener at se tilsvarende udtryk i netop deres kæledyr.

Også debatten om dyreetik afspejler, at flere og flere mennesker tillægger husdyr følelser som nedstemthed, frygt, rædsel, tilfredshed og glæde. Følelser har ellers længe været anset for at være et træk, der karakteriserede netop vores art, mennesket. Det bliver spændende at se, om fremtidig forskning helt afkræfter den opfattelse.

Netdyredoktors nyhedsbrev Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud