Min hund er begyndt at tisse indendørs og drikke mere

Jeg har en cockerspaniel på 10 år som er begyndt at tisse indendørs. Det har den aldrig gjort før. Han drikker også meget, men hans appetit fejler ikke noget og han vejer 15 kg som han har gjort i mange år. Jeg går 3 gange om dagen med ham og den sidste tid har han været ude 2-3 gange mere end før. Han kan også færdes i vores have. Hvad kan det være? Vi går regelmæssigt til dyrlæge.

Mvh Inge

Svar fra Netdyredoktor

Hej Inge

Forøget vandindtag - og dermed forøget urinering - kan have rigtig mange årsager. Se alle årsager til forøget vandindtag hos hunde.

Nu skal du ikke blive forskrækket, for langt den hyppigste årsag til forøget drikkelyst hos ældre hunde er, at nyrerne begynder at blive lidt slidte og at de derfor drikker mere for at skylle systemet igennem. En nyrediæt kan afhjælpe problemet til en vis grad.

Du må nok en tur om ad dyrlægen, for at få ham tjekket via en blodprøve. De vil nok også gerne have en urinprøve med.

Med venlig hilsen

Kirsten Boeck

Dyrlæge og redaktør

Få VetPlan - en sundhedsordning til din hund

Læs mere

VetPlan sundhedsordning

Giv dit kæledyr adgang til ydelser som fx sundhedstjek, tandtjek, vaccination og rabatter på foder.

Læs mere