Sponsoreret
Korat
Historie
Koraten er en af de få racer, der kun eksistere i én variation. En Korat er og bliver en Korat. Hvis der kommer ændringer i pelsens farve ophører den per definition med at være en Korat. Racen kommer fra Thailand. Der blev den blandt andet brugt ved bryllupper, hvor det bragte lykke i ægteskabet, hvis man fik en Korat i bryllupsgave. Den har eksisteret i mange århundrede, men blev først ført til USA i 1959 af nogle tjenestegørende soldater fra den amerikanske hær. Racen kom til Europa i 1972.
Udseende
Katten er sølvblå fra fødsel til død. Den har en glat kort til mellemlang pels, som er kraftig men silkeagtig. Der er ingen underpels. Det er en mellemstor, smidig kat med et hjerteformet hoved og store, runde og lysende grønne øjne. Ved fødslen er øjnene blå, de skifter derefter over et par år til den lysende grønne farve.
Temperament og pleje
Som de fleste andre asiatiske katte er den meget og snakkende. Den er kendt for sine veludviklede sanser som hørelse og syn. Til trods for at den er en legesyg kat, skal man tilvænne den langsom til høje lyde og pludselige bevægelser.
Den knytter sig stærk til sin ejer og er god til at indpasse sig sammen med andre katte. Den er blid imod børn, men igen skal man vænne katten til dem.
En virkelig god side af Koraten er, at den ikke fælder som andre katte, hvilket betyder, at den er let at holde. Børstning ugentligt er i regel nok. Om det er en store fordel med henblik på allergi er nok tvivlsomt.
Sygdom og sundhed
Koraten er en fin og sund kat. Man skal som hos andre katten holde et vågent øje med mundhulen, for at den ikke får tandsten og derved tandkødsbetændelse. Men ellers er det en sund race.