Sponsoreret
Aflivning
Døden er den naturlige afslutning på livet. Alligevel er døden ofte tabu i vores samfund, fordi vi ikke helt ved, hvordan vi skal forholde os til den. I de tilfælde hvor man vælger at lade sin kat aflive, er det ofte ud fra meget tungtvejende overvejelser, hvor man ønsker at spare den for den sidste tid. Aflivningen foretages altså af hensyn til katten, og man tilsidesætter derved sit eget egoistiske ønske om at beholde katten.
Hvordan foregår en aflivning?
Ofte foregår en aflivning på klinikken efter forudbestilt tid. I nogle tilfælde kommer dyrlægen ud og foretager aflivning i hjemmet. Ejerne må selv vælge, om de ønsker at være til stede, eller om de f.eks. først ønsker at se katten, når det er overstået. Nogle ejere ønsker ikke at være med og afleverer derfor katten på klinikken. Det er en meget personlig sag, hvordan man ønsker at tage afsked med sin kat, og dette respekteres til fulde.
Katten vil i mange tilfælde få en beroligende sprøjte, således at den bliver ligeglad med, hvad der foregår omkring den. Den beroligende sprøjte gives enten i lårmusklen eller i nakkemusklen og gør ikke ondt på katten.
Den næste sprøjte, som er den, katten sover ind på, gives direkte i en blodåre. Ofte vælges den blodåre, som ligger på forbenet. Når der er sikret en direkte adgang til blodåren med en kanyle eller en butterfly, sprøjtes det bedøvende middel ind. Lægemidlet er i en så kraftig koncentration, at det umiddelbart bedøver hjertet, således at katten sover ind med det samme. Åndedrættet ophører kort tid efter. Katten undersøges med stetoskop for at være sikker på, at hjertefunktionen er ophørt.
Der er tale om en meget skånsom metode, som sikrer, at katten ikke er udsat for unødigt ubehag.
Om det at miste sin kat
I dag er katte en stor del af en families hverdag, og katte betragtes da også i stigende grad som familiemedlemmer. Derfor er det en stor sorg, når den dag kommer, hvor katten skal aflives. De fleste er ikke vant til at træffe så afgørende beslutninger, og derfor kan der opstå en konflikt ved at være den, der holder mest af dyret, samtidig med at man bestemmer, at tiden nu er inde.
Det er vigtigt at tale om denne sorg - at dele den med andre.
Det er ligeledes vigtigt, i de tilfælde hvor der er børn i familien, at man taler om katten og forklarer, hvorfor den er død. At den enten var "meget gammel" eller "meget syg" eller begge dele, fremmer børnenes forståelse. Børn er ikke i samme grad som voksne bange for at tale om døden, og det er de voksnes opgave at forsøge at tale om det.
I nogle kommuner er det lovligt at begrave sin kat i haven, hvis man graver mellem 0,5 og 1,0 meter i dybden. Andre vælger at lade dyreklinikken bortskaffe katten. Der er nogle, som vælger at få katten kremeret eller begravet på en dyrekirkegård. Det ene valg er ikke mere rigtigt end det andet - det handler om at vælge det, som passer bedst i den pågældende situation, og også det er meget personligt.
Rundt om i landet findes gravpladser til katte.
Din dyrlæge kan rådgive dig
Tag en snak med din dyrlæge, hvis du kan mærke, at det er ved at være tid for din syge eller gamle kat. I vil sammen finde den rigtige løsning i den pågældende situation.