Arvelige sygdomme hos katte

Hvad er arvelighed?

Arvelighed er de anlæg, som nedarves fra moder- og faderdyret. Al arv sidder på kromosomerne, som er mikroskopiske spiralformede kæder, der findes i vævscellerne.

Katte har 19 kromosompar, dvs. 38 kromosomer samt to kønskromosomer XX (hos hunkatten) eller XY (hos hankatten). De eneste celler, der ikke indeholder 38 kromosomer, er sæd- og ægceller, som kun indeholder hver 20 kromosomer. Når sæd- og ægcelle smelter sammen, danner de tilsammen de 40 kromosomer, som altså består af halvdelen fra faderdyret og halvdelen fra moderdyret. De i alt 40 kromosomer, som findes i næsten alle levende celler hos katten, består af gener, og det er generne, der styrer alle processer i kroppen.

Hvad er arvelige sygdomme?

Arvelige sygdomme er sygdomme, som er bundet til dyrets kromosomer, dvs. dyrets arveanlæg. Arvelige sygdomme kan vise sig allerede ved fødslen (f.eks. hareskår eller manglende lemmer), mens andre først opdages ved killingens sundhedscheck hos dyrlægen (f.eks. hjertedefekter, nervesygdomme), og andre igen først viser sig efter mange år (f.eks. hofteledsdysplasi, epilepsi, øjensygdomme). Da generne kommer fra både fader- og moderdyr, er mulighederne for at få sygdomme fra hhv. fader og moder lige store. Undtagelsen er de sygdomme, der er bundet til Y-kromosomet; i disse tilfælde optræder sygdommen kun hos handyret.

Hvordan nedarves sygdommene?

Sygdommene kan nedarves på forskellig vis, og denne er afgørende for, hvor let eller svært det er at bekæmpe sygdommen via avlsprogrammer. Det er sådan, at gener, der styrer de samme funktioner i kroppen, sidder lige over for hinanden på kromosomparrene, således at f.eks. de gener, som bestemmer øjenfarve, sidder samme sted på kromosomerne fra faderen og moderen. Generne kan så være mere eller mindre dominerende, hvor genet for mørk øjenfarve er dominerende ("dominant"), og genet for lys øjenfarve er vigende ("recessivt"). Dette betyder, at hvis der er et gen for mørk øjenfarve hos det ene forældredyr, så vil øjenfarven blive mørk, uanset genet fra det andet forældredyr, mens der skal være gen for lys øjenfarve hos begge forældredyr, før øjenfarven bliver lys.

Der findes også den mulighed, at generne er lige stærke, således at de ikke dominerer hinanden.

Hvis sygdomsgenet sidder på kønskromosomerne (som regel X-kromosomet) kaldes det en kønsbunden nedarvning, mens det hedder en autosomal nedarvning, hvis det sidder på et af de andre kromosomer.

Der findes også sygdomme, som kræver mange gener for at udvikle sig. Dette kaldes polygen nedarvning, og disse sygdomme kan være meget vanskelige at avle sig ud af.

Hvad kan man gøre for at bekæmpe sygdommene?

En lang række arvelige lidelser hos de forskellige katteracer er allerede beskrevet med hensyn til arvegangen. For en lang række af disse er der allerede igangsat bekæmpelsesprogrammer, men alt efter arvegangen kan det være mere eller mindre svært at bekæmpe sygdommene.

Forskellige fremgangsmåder for bekæmpelse af arvelige sygdomme beskrives i de følgende afsnit.

Dominant arvegang

De arvelige sygdomme, der er lettest at bekæmpe, er de sygdomme, der kun er bestemt af et eller meget få gener. Heraf er de sygdomme, hvor sygdommen er et dominant gen, de allernemmeste, idet alle dyr, som har genet, vil blive syge, og man derfor kan udelukke alle syge dyr fra avlen og få sygdommen bekæmpet.
Det eneste problem kan være, at sygdommen først viser sig hos dyret, efter det er brugt i avlen.

Recessiv arvegang

Ved sygdomme, som afhænger af et vigende (recessivt) gen, er problemerne større. Denne gruppe er langt den største inden for katte genetik. Der skal her være et sygdomsgen fra både moder- og faderdyret, førend afkommet udtrykker sygdommen. Det vil sige, at der potentielt er mange sunde sygdomsbærere, da de kan have et recessivt sygdomsgen i sig uden selv at blive syge. Et eksempel på dette er nyresygdommen PKD.

Bekæmpelsesprogrammet for recessive sygdomme kunne være:

• Rutinetests af alle dyr, før de indgår i avl. Undersøgelse af perserkatte for nyresygdommen PKD (Polycystisk Kidney Disease eller cystenyre) er en anden sygdom, der i dag undersøges for. I dag bruges DNA-tests af katte for arvelige sygdomme i meget stor udstrækning. Du kan få yderligere information om disse tests hos din dyrlæge.
• Udelukkelse af alle syge katte og begge forældrene fra videre avl, da disse er bærere af sygdommen. Hvis den syge kat har nået at få afkom, er disse også bærere og bør udelukkes fra avlen. Eftersom 2/3 af alt afkom fra forældrene vil være bærere, bør alt afkom fra disse forældredyr også udelukkes fra avlen.

Kønsbunden arvegang

Sygdomme med kønsbunden nedarvning (X-kromosom) er som regel recessive, og derfor ses sygdommene hovedsageligt kun hos handyrene, idet de kun har eet X-kromosom, og derfor kun skal have eet recessivt gen, for at sygdommen slår igennem. Hundyrene har derimod to X-kromosomer, og der skal være et recessivt sygdomsgen på begge disse, førend sygdommen kommer i udbrud.
De mest almindeligt kendte sygdomme, som er bundet til X-kromosomet, er blødersygdommene (hæmofili) og hos mennesker farveblindhed.

For at bekæmpe sygdomme, som sidder på X-kromosomet, skal man gøre følgende:

• Gennemføre rutinetests af alle dyr i risikogruppen. Ved visse af sygdommene kan man med laboratorietests og påvise bærerne og herved udelukke dem fra videre avl.
• Ved påvisning af et sygt handyr skal man udelukke moderen og alle døtrene fra videre avl. Faderdyret og eventuelle sønner er ikke bærere af sygdommen.

Multifaktorel arvegang

Arvelige sygdomme, hvor der er mange gener, som indgår i udviklingen af sygdommen, kaldes for multifaktorel eller polygen arvegang. Som det mest kendte eksempel kan nævnes hofteledsdysplasi (HD).