

Opkast
Opkast er en kraftfuld udtømning af mavesækken, og evt den forreste del af tyndtarmens indhold.
Det er vigtigt at skelne mellem opkast, regurgitation (passivt tilbageløb af indtaget foder og/eller væske) og hoste der ender i opspyt.
Opkast udløses via hjernens kvalmecenter, der modtager signaler fra mavetarmkanalen, ligevægtsorganer og tillige påvirkes af forstyrrelser i væske og mineralbalancen samt ophobning af affaldstoffer i blodet.
Opkast symptomer kan derfor skyldes lidelser i mavetarmkanalen og en lang rækker andre organer.
Opkast kan være symptom på en lang række lidelser:
Diætetiske problemer
- Bratte foderskift
- Grovæderi
- Foder intolerance/allergi
Lidelser i mavesækken
- Mavekatar
- Fremmedlegemer
- Hårboller
- Kræft i mavesækken
Lidelser i tyndtarmen
- Tarmbetændelse
- Indvoldsorm
- Spolorm
- Bændelorm
- Amøbedyssenteri
- Cryptosporidiose
- Fremmedlegemer
- Hårboller
- Tarmkræft
Lidelser i tyktarmen
- Tyktarmsbetændelse
- Forstoppelse
- Kræft i tyktarmen
Andre lidelser i bughulen
- Betændelse i bugspytkirtlen
- Bughindebetændelse
- Livmoderbetændelse
Ophobning af affaldstoffer
- Leversvigt
- Nyresvigt
Forstyrrelser i mineralbalancen
- Addisons syndrom
Neurologiske lidelser
- Køresyge
- Epilepsi
- Hjernerystelse
I forbindelse med indgift af lægemidler
- I forbindelse med indgift af lægemidler
Forgiftning
- Forgiftning
Artiklen er skrevet af dyrlæge Helle Johansen.