Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Mængderabat

Whimzees tyggeben, stix, S, pose m/28 stk. Køb her

SPECIFIC CT-H Healthy Treats, 6x300 g Køb her

Hill's Healthy Weight Dog Treats 6x220g Køb her
Mængderabat

Calibra Joy Dog Mini Sandwich af and og torsk, 70 g. Køb her
Mængderabat

Calibra Joy Dog Classic Oksekødstænger, 250 g. Køb her
Mængderabat

Whimzees tyggeben, gevir, M, pose m/12 stk Køb her
Mængderabat

VeggieDent FR3SH, S, 15 stk Køb her

Sponsoreret



Gåtur - 10 gode råd

Vær en hensynsfuld hundeejer

1. Vis hensyn over for andre

Det er ikke alle, der er trygge ved fremmede hunde, så kald din hund til dig, når du møder andre mennesker eller hunde.

Accepter marketing-cookies for at se videoen.

2. Hils på den gode måde 

Uanset hvor glad og venlig din hund er, skal du ikke lade den løbe hen imod fremmede mennesker eller hunde, før du er sikker på, at de gerne vil hilse på dig og din hund.

Accepter marketing-cookies for at se videoen.

3. Træn et sikkert indkald

Hvis din hund løber frit, er det vigtigt, at du har trænet et sikkert indkald, så du til enhver tid kan kalde den til dig.

Accepter marketing-cookies for at se videoen.

4. Sørg for, at din hund bliver socialiseret

Verden er stor og indtrykkene mange for en lille hvalp, og du kan hjælpe den med at blive afslappet, sikker og venlig over for omgivelserne ved grundig socialisering og miljøtræning. Læs flere tips til en god start for din hundehvalp.

Accepter marketing-cookies for at se videoen.

5. Lær hundens sprog at kende

Din hund taler med kroppen - med øjne, ører, hoved, hale og kropsholdning. Jo bedre du forstår din hunds signaler, jo nemmere er det for dig at forebygge, at der opstår konflikter og ubehagelige situationer. Husk - alle hunde er forskellige!

Accepter marketing-cookies for at se videoen.

 Dansk Kennel Klub har også lavet en video om at forstå din hund - se den her.

6. Kend din hunds personlighed

Mange hunde kan fint finde ud af at begå sig blandt andre mennesker og hunde, mens andre bliver usikre og nervøse. Tag kun i hundeskov eller på friløbsarealer med din hund, når hunden er klar til det, og du ved, at den er god til at møde andre hunde.

Accepter marketing-cookies for at se videoen.

7. Træn din hund

Anvend træningsmetoder, som er baseret på belønning. Det handler om at belønne hunden, når den gør noget ønsket - og ignorere eller forhindre det, når den gør noget, du ikke ønsker. Lad være med at tale unødvendigt hårdt til din hund og brug aldrig fysisk afstraffelse. Bliv ved med at træne din hund hele livet - det er nøglen til et tillidsfuldt og trygt samvær.

Accepter marketing-cookies for at se videoen.

 8. Søg hjælp ved uønsket adfærd

Søg professionel hjælp hvis din hund udviser en uønsket adfærd. Det kan være, hvis den er aggressiv, udviser angst eller nervøsitet, eller hvis den generelt er ulydig.Lad aldrig din hund gå med et adfærdsproblem i lang tid - jo hurtigere der bliver taget hånd om det, jo lettere er det at behandle. Læs også råd nr. 9 omkring uønsket adfærd.

Accepter marketing-cookies for at se videoen.

9. Opfyld hundens behov

Sørg for at din hunds basale behov for motion, aktivering, kontakt og oplevelser er dækket. Hvis du ikke selv har mulighed for det i en periode, kan det være, at du må trække på familie og venner. Mange hunde, der udviser uønsket adfærd, er understimulerede i deres hverdag. 

Accepter marketing-cookies for at se videoen.

 Se en video om, hvordan du aktiverer din hund her

10. Overhold regler og påbud

Hold din hund i snor, når du lufter den, hvis skiltningen påbyder det.
Sørg for altid at samle op efter din hund. Hundens efterladenskaber kan være med til at overføre smitsomme sygdomme og indvoldsorm til andre hunde - og er også til stor gene for alle. Husk selvfølgelig at smide de brugte affaldsposer i en skraldespand, ikke i naturen.

Accepter marketing-cookies for at se videoen.


Disse videoer og råd indgår i kampagnen Hund Med Hensyn. Læs mere på www.hundmedhensyn.dk

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop