Sponsoreret
Opdræt af et kuld hvalpe
Går du med ”en opdrætter i maven” og har lyst til at få et kuld hvalpe på din tæve? Men er novice og har ikke prøvet det før? Så vil denne række af artikler og videoer kunne guide dig et stykke hen af vejen ift. hvalpenes udvikling frem til de er otte uger og klar til at rejse ud i deres nye familier.
Da jeg opdrættede dette kuld, var jeg selv novice i forhold til at opdrætte. Jeg har haft et enkelt kuld hvalpe for 20 år siden, hvor jeg ikke havde den samme opmærksomhed og viden om hvalpe og deres udvikling, som jeg har i dag. Derfor ser jeg dette kuld som værende mit første. Og det bevirker, at jeg kommer ud i flere situationer, hvor jeg skal lære, hvad ”man gør” – og disse spørgsmålstegn og erfaringer bliver videregivet igennem teksten og videoerne.
Kuldet er af racen ft springer spaniel og blev et lille kuld bestående af tre hanhunde.
Se videoer og forklaring om hver alder:
- 0-2 uger - biosensor program
- 2-3 uger - åbne øjne, begyndende hørelse og begyndende socialisering
- 3-4 uger - alt det sjove starter
- 4-5 uger - oplevelser i nærmiljøet
- 5-6 uger - nysgerringe og søgende
- 6-7 uger - oplevelser uden for nærmiljøet
- 7-8 uger - hvalpene klar til at flytte hjemmefra
Inden parring
Husk vigtigheden i at sikre dig, at din tæve og den udvalgte hanhund ikke blot er ”søde hunde”. De skal være ”søde og sunde hunde”, hvor hofter og albuer som minimum bør være røntgenfotograferet.
Undersøg om der er andre sundhedsparametre, du bør undersøge/teste for den/de racer, du parrer. Du kan finde informationer igennem Dansk Kennel Klub.
Baggrundsmateriale
Igennem drægtigheden fandt jeg en hjælp igennem gode venner, der er opdrættere. Og her udover var jeg hjulpet langt hen af vejen af:
Bøger:
- ”Hvalpe på vej” af Birgitte Schjøth (skal findes som brugt bog, da den ikke udgives længere)
- Hundeopdræt – men omhu og omtanke af Hanne Mathiasen
Internettet:
Et fosters udvikling på www.krysarik.dk
Herudover kan jeg anbefale at følge det amerikanske hvalpeprogram ”puppy culture”, hvor du får mange brugbare tips til tiden lige inden tæven skal nedkomme – og håndteringen af hvalpene igennem de første otte uger af deres liv.