Sponsoreret
Colourpoint
Historie
Man havde igennem mange år haft lyst til at blande to populære katteracer nemlig Siameseren og Perseren.
I 1935 blev det officielt forsøgt første gang, og man valgte da også at kalde racen for "Debutante". Men disse individer blev mere skabt af genetisk interesse end udfra ønsket om at skabe en ny katterace.
En egentlig anerkendelse af racen kom først i 1955, men da havde man også haft held til at skabe en solid grundstamme, hvor man har bibehold Siameserens personlighed og intelligens og Perseren blide og afdæmpede væsen.
I Danmark så man første gang racen i 1966, og den havde op igennem 70-erne en kraftig stigning og succes i avlen.
Der har i USA været en del diskussion om kattens status, da man blandt Perseropdrættere var utilfredse med, at man valgte at lade Colourpointen indgå som en del af Perserkatteracen, hvor man da blot tilføjede, at den har et Colourpoint-gen.
I USA har man nu valgt at opfatte Colourpoint som en selvstændig race og kalde den for Himalayan, et navn som refererer til Siameserens oprindelse.
Udseende
Det er en kat med brede skuldre og hofter. Pelsen hjælper med til at understøtte dette udseende.
Der findes to typer: Den ekstreme og den traditionelle. Hos begge typer har katten små, runde ører, som sidder lavt på hovedet. Begge typer har store runde øjne. Det forhold, der adskiller typerne, er placeringen af næsen. Næsen er på niveau med ørerne på den ekstreme Colourpoint, men klart længere frem på den traditionelle.
På grund af tendens til sygdom ved den ekstreme kombineret med dyreetiske betragtninger ønsker man nu at bringe racen mere over imod den traditionelle form.
Pelsen er som hos perseren lang, kraftig og glansfuld.
Temperament og pleje
Colourpointen er blid og rolig og dermed den perfekte indendørs kat. Den er klart mere snakkende end Perseren og kan godt lide at lege. Kattene knytter sig meget til deres ejer og elsker det sociale samvær, som er en forudsætning, da den kræver meget pelspleje: Dagligt 20 min og en gang ugentligt, hvor man virkelig arbejder katten godt igennem.
Sygdom og sundhed
På grund af perserens store andel i denne race har man desværre fået en del problemer med. Udformningen af hovedet giver hos nogle katte forsnævringer i næsen, og tårekanaler der ikke fungerer. Nyrelidelser er også et problem. Derfor er det vigtig, at man udvælger killinger, som ikke har for ekstrem hovedform, og at forældrene er checket for Polycystisk Nyresygdom. Snak med din dyrlæge, inden du forelsker dig i en Colourpoint, så du kan få en dejlig killing uden følgesygdomme.