Bange for høje lyde

Hvis din hund er blevet bange for fyrværkeri og/eller andre høje lyde, må du endelig ikke lukke øjnene for problemet og tænke, at det vænner den sig nok til, når den bliver ældre, eller når den hører tilpas meget af det. For det gør den desværre ikke. Tværtimod risikerer du, at problemet forværres ved, at angsten for lyde spreder sig til at omfatte flere og flere lydindtryk.

Læs her om de mentale udfordringer, hunde der er bange for lyde, gennemgår.

Oplevelsen af lydangst

Hunde og mennesker er forskellige arter med forskellig levevis – og alligevel har vi reaktioner, der er nervesystemmæssigt sammenligneligt på tværs af arterne. Det har den fordel, at vi kan sætte os ind i, hvor ubehageligt det er for vores hund, når vi ser, at den bliver bange.

Der kan dog være en ret markant forskel på hundens og menneskes oplevelse af den samme følelse, fordi menneskets hjerne er mere logisk tænkende.

Hunde bliver bange for lyde, ting og hændelser, som vi ejere overhovedet ikke kan sætte os ind i kan være angstprovokerende. For eksempel lyden fra stanniol, der bliver revet af rullen, eller lyden fra en lastbil, der bakker. ”Ej, hold nu op – kan du ikke forstå, at det ikke er farligt?”, vil være en typisk ejerreaktion, imens stanniolrullen holdes frem imod hunden, der går ud af køkkenet med lavt hoved og halen imellem benene.

Vores lydbibliotek

En menneskehjerne har opbygget et enormt omfattende ”lydbibliotek” over alle de lyde, vi har hørt igennem livet. Hvis vi hører en lyd, der gør os forskrækket, leder hjernen straks efter en genkendelig lyd fra lydbibliotektet, der kan give en logisk forklaring på og årsag til lyden. Og den findes oftest.

Det giver os en følelse af kontrol og overskud til at indse, at der ikke var nogen grund til at blive forskrækket. Og så tager vi denne erfaring med til næste gang, vi hører lyden – og bliver ikke forskrækkede, fordi den nu er genkendelig.

Hundens manglende reflektion

Hunden har ikke helt samme evne til at drage logiske refleksioner: ”den voldsomme lyd må komme fra naboens trailer, der bliver læsset med noget metal. Klokken er 17, og han er hjemme fra job, så det passer fint med, at det er ham, der skaber de voldsomme, metalliske lyde”…

At hunden ikke har samme egenskab til at associere den angstprovokerende lyd med noget logisk genkendeligt, sætter den i en situation, hvor den oftere bliver forskrækket over nye lyde.

Opbyg din hunds lydbibliotek
Som hundeejer kan vi gøre vores til at hjælpe vores hvalp eller hund med skabe et så omfattende ”lydbibliotek” som muligt, så den med en neutral følelse kan høre lyde, genkende dem og lagre dem i biblioteket, så den ikke bliver forskrækket næste gang, den hører lyden.

Se mere under emnet ”Fysisk og mental udvikling”, 5 til 8 uger og 8 til 12 uger, hvor du kan læse om den vigtige socialiseringsfase, hvor hvalpens hjerne helst udelukkende skal opleve positive eller neutrale oplevelser med både lyde og hændelser.

Kropslig reaktion på angst

Hjernen arbejder i tæt samarbejde med nervesystemet. Nervesystemet bliver informeret af hjernen om, at der er ”fare på færde”, hvis hunden hører en høj, angstprovokerende lyd. På et splitsekund udskilles adrenalin og noradrenalin, der skærper hundens sanser og sikrer, at den er i stand til at reagere lynhurtigt med flugt eller kamp, hvis det er nødvendigt! Hundens hjerte slår hurtigere end normalt, alle sanser er skærpede, og den har 100% opmærksomhed og ”tunnelsyn” på den hændelse, den er blevet bange for. Det sikrer den imod at komme til skade og/eller slippe væk fra det, den er bange for.

Når hjernen og nervesystemet samarbejder, foregår det inden for få tiendedele af et sekund og helt uden indblanding fra hundens bevidsthed.

Når angsten griber om sig

Hvis hunden ikke finder hændelsen eller lyden i ”lydbiblioteket”, opnår den ikke følelsen af overskud og kontrol. I stedet for at blive mindre forskrækket, næste gang lyder optræder, sker det modsatte. Lyden er registreret som farlig (da den ikke blev genkendt som ufarlig), og hunden bliver lige så bange eller mere bange end sidst.

Når hunden på et senere tidspunkt oplever en lyd eller hændelse, der blot minder om den, den blev bange for, vil den opleve, at den bliver utryg eller reelt angst også for denne lyd. Mange hunde begynder også at reagere angst på lyde med lavere volumen og lyde, der er på længere afstand end dem, den startede med at være bange for.

Eksempel på hvordan lydangsten kan sprede sig ”som ringe i vandet”:

• bliver bange til nytår (hvilket er opstarten på lydangsten)
• skud fra jagt (der i lyd minder om fyrværkeri)
• tordenvejr (der både med lyd og lys minder om fyrværkeri)
• kraftig regn (der ofte følger med tordenvejr, der minder om fyrværkeri)
• kraftig blæst (der ofte følger med kraftig regn i forbindelse med tordenvejr, der minder om skud og fyrværkeri)
• dør, der smækker (minder om skud og tordenvejr, der minder om fyrværkeri)
• gennemtræk i huset (kan medføre dør, der smækker, hvilket minder om kraftig blæst, der ofte følger med kraftig regn, i forbindelse med tordenvejr, der minder om fyrværkeri)
• osv.

Problemet kan sprede sig som ringe i vandet, hvor flere og flere hændelser og situationer aktiverer nervesystemet og skaber stress og angst. Det kan blive en så stor hæmsko, at det både ændrer hundens adfærd og personlighed. Hunden kan begynde at ødelægge inventar, når den er alene hjemme, blive udfarende over for andre hunde, blive rastløs eller miste appetitten.

Hjælp til hunden

Den onde cirkel kan brydes via en målrettet, tålmodig og nøje planlagt tilvænning. Målet med tilvænningen er at hjælpe hjernen og nervesystemets til at ændre reaktion fra en angstreaktion til neutral reaktion i forbindelse med de lydindtryk.
Det siger sig selv, at det ikke er en let løst opgave. Det tager tid.

Det er helt normalt med mindst ½-1 års tilvænning for at se synlige, positive resultater på hundens reaktionsmønster.
Tilvænningstiden varierer meget, afhængig af forskellige faktorer:

• I hvor lang tid har hunden været usikker eller angst?
  Jo længere tid, des større alarmberedskab
• Var hunden hvalp, da den blev usikker eller angst første gang?
  Jo tidligere i sit liv hunden er blevet bange, des mindre positivt erfaringsgrundlag har den til at blive hjulpet tilbage til en neutral oplevelse af lyde
• Hvor voldsom var oplevelsen, da problemet startede?
  En stor forskrækkelse er meget lettere for hunden at overkomme, end at den er blevet så angst, at den for eksempel har tømt analkirtler, været i chok eller i panik er løbet hjemmefra
• Hvilken race/blanding er hunden?
  Genetisk er nogle racer mere sensitive i temperamentet end andre – og dermed mere i risikogruppen for at blive lydangst. Undersøg om din race er sensitiv i temperamentet

Søg hjælp

Den bedste vej til at hjælpe din hund er at kontakte en professionel adfærdsbehandler eller en dyrlæge med en efteruddannelse i adfærd.
Vedkommende vil kunne hjælpe dig i gang med tilvænningen og støtte dig med jævnlige møder i tiden igennem tilvænningsperioden.

Adfærdsbehandleren har stor viden om det selvstyrende nervesystem og stressmekanismer, og kan hjælpe i forhold til den optimale, afmålte tilvænning, når vedkommende har set din hund og dens reaktioner.

Det er bestemt ikke tilrådeligt selv at starte en tilvænning op. Dertil er der forbundet alt for mange risikofaktorer, hvor du uforvarende via forkert timing eller planlægning, kan komme til at forværre problemet i stedet for at mindske det.

Se mere om forebyggelse af nytårsangst i artiklen ”Nytår - nedtælling og forberedelse".