Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

KONG Puppy Binkie, Small Køb her

Hill's VetEssentials Multi-Benefit Puppy Large, hvalpefoder, 14kg Køb her

SPECIFIC CPD-S Puppy Small Breed, 4 kg Køb her

RC Medium Puppy tørfoder til hvalp, 10 kg. Køb her
Tilbud
439,00 kr

VetPro hvalpefoder, 8 kg Køb her
Tilbud
240,00 kr

Adaptil halsbånd, Junior, 37,5 cm Køb her

Sponsoreret

5 til 8 uger

Hundehvalp på 6 uger Hvalpen Marvin, 6 uger gammel. Foto af Irene Jarnved.
Af Irene Jarnved Den sekundære socialiseringsfase

Efterhånden som ugerne går, vil hvalpene være i en rivende udvikling både fysisk og mentalt. De har brug for mere fysisk plads og bliver mere krævende i forhold til aktiviteter og beskæftigelse. De sover i kortere tid ad gangen, og når de er vågne, har de større og større trang til at opleve.

Forbered dig på, at denne periode er den mest tidskrævende for dig som opdrætter. Og samtidig er det bestemt også den sjoveste og mest interessante!

Motorik og trang til at udforske nyt

Fra cirka 5. leveuge vil du typisk se, at hvalpene sammen eller individuelt søger længere og længere væk fra tæven og det kendte miljø for at udforske nyt og spændende, ”uopdaget” land. Dette kan både være indenfor i hjemmet og ude i haven.

De motoriske egenskaber udvikler sig også. Dette i takt med at hvalpenes krop og ben bliver mere ”strømlignet” og egnet til både at bevæge sig hurtigere og til bedre at holde balancen.

Fra ikke at have haft en kropsbevidsthed ses det i denne periode, at hvalpene lærer at koordinere deres bevægelser. De begynder at galopere og kan løbe rundt om hjørner uden at falde (i hvert tilfælde ikke hver gang). De bevæger sig længere væk på kortere tid, hvilket de udnytter til fulde, når de nysgerrigt undersøger de omgivelser, de befinder sig i.

Leg og indbyrdes forhold

Hvalpenes syn er i starten af perioden udviklet til at se bevægelser og genstande på en 1-2 meters afstand. Og hørelsen er nu helt udviklet. Nu hvor bevidstheden i forhold til omgivelserne er meget skærpet, får hvalpene meget mere kontakt med hinanden - og deres indbyrdes, sociale forhold udvikler sig.

Deres indbyrdes leg skifter karakter og bliver mere voldsom og hårdhændet, hvilket hjælper dem til at få en indlæring om sin egen og sine søskendes styrker og svagheder.

En uundværlig viden, de tager med sig i ”erfaringsrygsækken”, når de skal ud i den virkelige verden og forholde sig til fremmede hunde.

Tævens opdragende rolle

Tæven vil følge med i hvalpenes udvikling og - når hvalpene er klar til at forstå forbud og opdragelse - i stigende grad påtage sig denne rolle. Det betyder, at den indbyrdes leg får et mere opdragende formål. Hun kan eksempelvis demonstrere ved at efterlade et kødben midt i hvalpeflokken. Herefter vil hun typisk afvente, at en af hvalpene tager initiativ til at tage kødbenet. Dette forsøg vil resultere i en øjeblikkelig tilrettevisning, ved at hun knurrer, går frem og tager kødbenet. Hun skaber situationen for at lære hvalpene at respektere de grænser, der bliver sat for dem.

Aktiviteter, der stimulerer

Hvalpene har et større og større behov for at blive stimuleret i de sidste uger hos opdrætteren. Og det er nødvendigt, at de får nye input, der kan udvikle dem på dette vigtige stadie af deres liv. De skal ikke udelukkende være i haven og i leg med de andre hvalpe i kuldet – de skal drage erfaringer med den verden, der kommer til at omgive dem i fremtiden:

  • Hverdagslyde som støvsuger, kaffemaskine, biler, smækkende dør osv.
  • Specielle lyde som metal imod metal, papirpose eller plastic med luft i, der bliver knaldet, smide godbidder i en papkasse osv.
  • Visuelle input som at opholde sig udenfor hvalpegården i opdrætters hus, forbikørende biler, at være i et fremmed hus og have, forholde sig til nye mennesker og enkelte venlige hunde, køre i bil osv.
  • Indlæring af for eksempel indkald, at blive børstet, få kigget tænder, få klippet klør osv.

Kun positive oplevelser

En meget vigtig pointe er, at hvalpene udelukkende får positive oplevelser med de situationer, de socialiseres i. Det hjælper dem til at blive tillidsfulde og nysgerrige, voksne hunde, der oplever den store verden som tryg at befinde sig i.

De må for enhver pris ikke blive udsat for negative situationer eller situationer, der varer for længe og udtrætter dem – og SLET IKKE for situationer, der risikerer at gøre dem utrygge, usikre eller bange!

Vigtigheden ligger i, at oplevelserne vil blive lagret i hvalpens hjerne på livstid. Også de negative. Og erfaringer, hvalpene får i denne unge alder, vil vægte så meget, at de udgør ca. 80% af hele livets indlærings-erfaringsbank.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop