Sponsoreret
Racekendskab
Artiklen er skrevet af Irene Jarnved og Lise Lotte Christensen.
Om vigtigheden af at vælge rigtig race, og kende til hundenes oprindelse
Hvis man overvejer at anskaffe sig en hund, er der ca. 200 hunderacer at vælge imellem i Danmark og mere end 400 i verden - samt et utal af blandinger. Hunden er nok den husdyrart i verden, der optræder mest forskelligartet. Der er meget små hunde og kæmpestore hunde, med en vægt fra et halvt til ca. 100 kg - med en højde fra en snes centimeter til godt én meter. Der er næsten hårløse hunde, og hunde med stor bølgende pels, strithårede, korthårede, uldhårede og hunde med en pels glat som silke. Der er blide og skrappe hunde, rolige og livlige, arbejdsivrige og flegmatiske hunde. Ja, der er mange at vælge imellem!
Mange fristes til at vælge hunderace primært efter hundens udseende, eller eksteriør som det også kaldes. Det er naturligt at vælge en race, som appellerer til ens smag, men det er endnu vigtigere at vælge en race, hvis mentalitet og behov passer til ens egen livsstil og til det, man kan tilbyde hunden.
Fremavlet til at løse forskellige opgaver
Alle hunderacerne har ulven som forfar, men i løbet af de mange tusinde år tamhunden har været i menneskets hænder, er flere forskellige hundetyper blevet fremavlet til at løse bestemte opgaver for mennesket. Hundene blev først og fremmest udvalgt efter deres ydeevne og funktionalitet i forhold til den opgave, de skulle udføre. Ligheden i udseendet fremkom gennem parring af beslægtede hunde i afsides beliggende områder. Evnen og lysten til at løse opgaverne, de er "designet" til, er uløseligt forankret i hundens mentalitet, og som hundeejer må man respektere dette eller vælge en anden type hund.
Før man bestemmer sig for, hvilken slags hund man vil dele de næste 10-15 år med, skal man derfor sætte sig grundigt ind i racernes forskellighed - herunder hunderacernes oprindelige arbejdsopgaver og mentalitet. Med denne viden er det nemmere at vælge rigtig race, og senere at omgås og træne med hunden på en hensigtsmæssig måde.
For overskuelighedens skyld er det hensigtsmæssigt at opdele racerne i 15 hovedgrupper:
Overvejende selvstændige racer
1. Tempel- og hofhunde
2. Kamp- og muskelhunde
3. Gravende hunde og rottehunde
4. Gårdhunde
5. Vagthunde
6. Hyrde- og vagthunde
7. Træk- og slædehunde
8. Glammende jagthunde
9. Hurtigt drivende jagthunde
10. Stillende jagthunde
Overvejende samarbejdende racer
11. Politi- og tjenestehunde
12. Samlende og flyttende hunde
13. Apporterende fuglehunde
14. Stødende og apporterende fuglehunde
15. Stående hunde
Vi har valgt at sammensætte racer, som ligner hinanden og/eller har fælles oprindelse, og som har nogenlunde samme anvendelses- og funktionsområde. Bemærk: Ovenstående er ikke FCI's standardgrupper, men grupper der er inddelt ud fra arbejdsmæssig baggrund og oprindelse. Én race kan derfor godt forekomme i flere grupper, da racen kan have haft flere arbejdsfunktioner.
I det følgende kan du se nogle eksempler på racer i de forskellige grupper, og læse om fællestræk i deres baggrund og mentalitet. Vi anbefaler, at du læser mere om hunderacerne og deres baggrund. Du bør også besøge Dansk Kennel Klub's hjemmeside, hvor du kan læse mere om bl.a. køb af hund og komme i kontakt med DKKs specialklubber.
Racer i to typer - udstilling og arbejde
Nogle racer er avlet til brugsarbejde (vagt, hyrdning, jagt osv.). Vær opmærksom på, om den race, du interesserer dig for, er opdelt, så der avles to typer: udstillingstypen og arbejdstypen.
Højavl schæfer - udstillingstypen
Foto af Gitte Beck Nielsen
Grå schæfer - brugs-/arbejdstypen
Foto af Karin Jørgensen
Generelt vil hunde af arbejdstypen være mere aktive og have et større behov for at blive trænet med og brugt til det, de er avlet til. Eller aktiviteter, der minder om. De er typisk gode til at slappe af, når de holder fri, så du behøver ikke at være bange for at få en hund, ”der løber på væggene” – selvfølgelig med mindre du ikke bruger den fornødne tid på fornuftig beskæftigelse og træning.
Dette skal du tale med din opdrætter om. Den seriøse opdrætter vil nøje sætte dig ind i, hvad det kræver at give præcis den pågældende race af arbejdslinjer et godt og meningsfyldt liv.
Eksempler på racer, der er opdelt i udstillings- og arbejdstypen:
- Beagle, der er en rendyrket støver. Den jager i flok med andre hunde og opsøger vildtet på meget store afstande (flere kilometer).
- Irsk setter, der er en stående jagthund. Den arbejder i samarbejde med jægeren, men løber helt op til 300–400 meter fra jægeren, når den arbejder.
- Schæferen, der er en politi- og tjenestehund. Det er en meget aktiv og alsidig race, som har mange forskellige samarbejdsopgaver, f.eks. bevogtning, forsvarsarbejde og sporarbejde. Findes i udstillingslinjen ”højavls schæfer” og brugstypen kaldes for ”grå schæfer”.
- Labrador retriever, der er en apporterende jagthund. Den sidder ved siden af jægeren og afventer at blive sendt ud og hente det vildt, der er blevet skudt. Findes i udstillingslinjen ”standard labrador” og brugstypen ”labrador af jagtlinjer”/”formel 1 labrador”.
- Golden retriever, der er en apporterende jagthund. Den arbejder som labradoren. Findes i udstillingslinjen ”golden retriever” og brugstypen ”jagtgolden”.
- Engelsk springer spaniel og engelsk cocker spaniel, der er en stødende og apporterende jagthund. Den arbejder aktivt med at finde vildtet på jagten. Og når vildtet er skudt, skal den apportere det. Findes i udstillingslinjen ”engelsk springer spaniel” og ”engelsk cocker spaniel” og i brugstypen ”ft springer spaniel” og ”ft cocker spaniel”.