Glammende jagthunde

Alle støverne som for eks. hamilton-, gotlands-, dunker-, finsk og andre racer, der er sjældne i Danmark, Airedaleterrier, Basset griffon (2 varianter), Beagle, Border terrier, Engelsk blodhund, Foxhounds, Gravhund (3 varianter), specielt fremavlede sporhunde: Hannoveransk og bayersk vildtsporhund.

Oprindelig anvendelse:

Hundene af denne type forfølger klovvildt (råvildt, hjorte, elge osv) og andet vildt med en vedholdende gøen, når de har fået fært af vildtet. De løber gøende på færten i flere timer, hvis det er nødvendigt. Jægeren står ofte stille og følger jagten på hundens gøen (intens er hundens gøen og hvor langt er den væk). Hvis vildtet bevæger sig i nærheden af jægeren, og det kommer på skudhold, kan han/hun skyde. Hundene arbejder ofte flere sammen, derfor kaldes de også ”packhounds”. I gamle dage fulgte jægeren drevet til hest på grund af de store afstande, som hundene arbejder på. I dag er det helt normalt at anvende gps på jagthunden, så jægeren hele tiden kan følge hundens færden.

Egenskaber:

• Racerne har alle en meget stor vildtinteresse – løber gerne selvstændigt af sted i timevis for at opspore en fært efter vildt.
• Er ihærdige og vedholdende og skærmer verden udenfor, når de arbejder – har kun jagt som interesse.
• Arbejder selvstændigt og vender ikke om, så længe færten er eksisterende. Hvis hunden er uden snor og får fært af vildt, vil den typisk ikke kunne kaldes ind af ejeren. Af samme årsag er det oftest tilrådeligt ikke at slippe disse racer af snoren på en gåtur.
• Kan blive ret vagtsomme og gøende – og svære at stoppe, hvis de først starter.
• Nogle af racerne hyler i stedet for at gø.
• De kan læres samarbejde i et mindre omfang, men er ikke deres naturlige adfærd – det er meget selvstændigt arbejdende hunde.
• De fleste individer har et stort behov for at blive beskæftiget med at gå spor og andre selvstændige opgaver, hvor de får deres færtbehov opfyldt.
• Har ekstremt stor flokfølelse – er ”packhounds” - og befinder sig absolut bedst med at være to hunde under samme tag.
• Over for familien er de meget hengivne, hvis de behandles med venlig konsekvens.
• Nogle af racerne kan være reserverede over for fremmede mennesker.
• Kønsmodningen indtræder omkring 7–12 mdr.´s alderen, hvor de små racer bliver tidligst kønsmodne.
• Kan blive udfarende/intolerante over for fremmede hunde efter kønsmodning (han til han og tæve til tæve)

Gennemsnitligt, forventet aktiveringsniveau for et voksent individ: 2–3 timer pr. dag