Sponsoreret
Medfødte misdannelser
Hvad er medfødte misdannelser hos katte?
Der kan være flere forskellige årsager til medfødte misdannelser. Som regel drejer det sig om genetiske defekter, det vil sige "fejlkodninger" i generne. Disse kan være meget raceafhængige, idet vi ser racer, som er mere disponerede for specielle misdannelser end andre. Her kan eksempelvis nævnes dværgvækst og visse hjertesygdomme hos schæferhunde. Også faktorer, som påvirker drægtigheden, kan imidlertid forårsage misdannelser. Giftstoffer, medicin, manglende ilt til fostrene, kraftig stråling og fødselskomplikationer er alle faktorer, som kan forårsage misdannelser.
Medfødte misdannelser kan være tydelige allerede fra fødslen, som ved f.eks. hareskår og ganespalte, eller de kan vise sig senere som ved visse hjertesygdomme og nyrelidelser.
Nogle misdannelser har kun en lille eller slet ingen sygdomsmæssig betydning, og kattene kan leve med dem. Som et eksempel herpå kan nævnes over- eller underbid. Andre misdannelser kan medføre dyrets død, eksempelvis som en følge af hjertefejl og leverlidelser.
Hvilke medfødte misdannelser findes der?
Denne liste er absolut ikke komplet, men illustrerer de mest almindelige misdannelser:
Lidelse |
Mest almindelige racer, der får lidelsen |
Åben bug | Alle racer |
Navlebrok | Alle racer |
Diverse brokformer (mellemgulv/lyske) | Alle racer |
Over- eller underbid | Alle racer, især racer korte kranier, f.eks. persere |
Hareskår/ganespalte | Alle racer |
Knækhale | Mange racer |
Overtallige tæer | Alle racer, karakteristisk for "rottekatte" |
Misdannelser i ryghvirvlerne | Specielt racer med korte kranier som persere |
Persisterende ductus arteriosus (manglende lukning af et kar i hjertet fra fostertilstanden) |
Siameser, perser |
Hypertrofisk cardiomyopati | Maine coon |
Defekter ved endetarm (manglende åbning/endetarm åbner ind i skeden eller blæren) |
Alle racer |
Megaeosophagus (stort, slapt spiserør) | Siameser |
Pylerostenose (forsnævring af mavemunden) | Siameser |
Døvhed | Mange racer, specielt hvide katte med blå øjne |
Entropion (indadkrængning af øjelåg) | Mange racer |
Hydrocephalus (vand i hjernen) | Siameser |
Kryptorchisme (mangel på en eller begge testikler i pungen efter ca. 2 måneders alderen) |
Alle racer |
Mangel på nyrer | Alle racer |
Polycystiske nyrer (blærefyldte nyrer) | Perserkatte |
Urachal defekter (defekt i forreste del af blære og ved navlested) |
Mange racer |
Der er mange andre genetiske defekter, men disse er enten mere sjældne eller opstår senere i livet, og kan derfor ikke erkendes som medfødte lidelser. Som eksempler kan nævnes epilepsi.
Hvordan opdager man misdannelserne?
Nogle misdannelser er så alvorlige, at de medfører dyrets død allerede i fostertilstanden, og der således fødes dødfødte killinger. Andre misdannelser forårsager dyrets død i løbet af de første leveuger; dette kaldes "fading kittens", da de langsomt bliver svagere og ikke tager føde til sig. Det skal dog nævnes, at der kan være andre årsager til dette, såsom lav temperatur, infektioner og almen svækkelse.
Af lidelser, der er så alvorlige, at de relativt hurtigt medfører killingens død, kan nævnes: organlidelser som nyre-, hjerte- og leverlidelser, hjernedefekter og bloddefekter.
En del af misdannelserne kan man selv konstatere ved fødslen, f.eks. hareskår, navlebrok, ganespalte, åben bug, overtallige tæer og knækhale. For at være sikker på at alt er, som det skal være, vælger mange ejere, at få foretaget et sundhedseftersyn hos dyrlægen af både moderkatten og killinger.
En lang række misdannelser, som er til stede ved fødslen, opdages enten i de første 12 leveuger eller ved de første sundhedseftersyn i 12- og 16-ugers-alderen. Her konstateres mange gange øjen-, hjerte-, urinvejs-, nerve-, lever- og spiserørslidelser.
Andre medfødte defekter ligger gemt i generne og dukker først op senere i livet. Dette er tilfældet med eksempelvis epilepsi, hofteledsdysplasi og mange hud- og øjensygdomme.
Hvad kan man gøre for at undgå misdannelser?
I avlsarbejdet kan man udelukke dyr, som giver arvelige misdannelser. Det er derfor vigtigt at der fokuseres på avls-etik, og alle både eksisterende og kommende opdrættere bør overveje nøje hvilke dyr, der skal indgå i avl.
Det enkelte dyr, som har misdannelsen, kan man i mange tilfælde behandle med medicin eller operation. Hos dyr, der f.eks. har en urinleder, som ender i skeden i stedet for i blæren, kan man operere urinlederen, så den udmunder i blæren, som den skal. Hareskår og ganespalte kan ligeledes opereres, og hofteledsdysplasi kan i dag behandles på mange måder, både med medicin, kosttilskud, guldakupunktur og/eller operation.