Min hund har haft hårsækmider men mister stadig pels

Min Staffordshire Bull terrier på 1 år har haft hårsækmider, men er endelig gennem sit skrab blevet dømt fri for dem.
Men det der forvirrer mig er, at hun stadig mister mere og mere pels. Er dette normalt? Hvad kan jeg gøre for at behandle det, og få hårene til at gro ud igen?

Venlig hilsen
Dea

Svar fra Netdyredoktor

Kære Dea

Angreb af hårsækmider - eller demodecose, som det kaldes - kan godt være en besværlig lidelse, som ikke altid er så nem at få has på.

Du kan læse lidt mere om den her: https://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/d/demodicose/

Hvis du kigger på tegningen kan du se, at hårsækmiderne findes helt nede omkring hårenes rødder. Når et hår falder ud, skal det nye hår dannes helt nede fra bunden af, og det kan tage rigtig lang tid, 1-2 måneder. Hvis der så fortsat falder hår ud, kan der godt være en periode, hvor det virker, som om dyret bliver mere og mere skaldet. Men det er et spørgsmål om tid.
Så du må væbne dig med lidt tålmodighed. Der er ikke noget, man selv kan gøre 😟

Med venlig hilsen

Kirsten Boeck

Dyrlæge og redaktør

Få VetPlan - en sundhedsordning til din hund

Læs mere

VetPlan sundhedsordning

Giv dit kæledyr adgang til ydelser som fx sundhedstjek, tandtjek, vaccination og rabatter på foder.

Læs mere