Hovsenebenssyndrom

Hvad er hovsenebenssyndrom hos heste?

Hovsenebenssyndrom er et kompleks af sygdomme eller skader i den bagerste del af hestens hov. Sygdommen kan ramme selve hovsenebenet, hovleddet, den dybe bøjesenes tilhæftning på hovbenet, eller en slimsæk, som ligger mellem hovsenebenet og den dybe bøjesene.

Hovsenebenssyndrom er en af de mest almindelige årsager til kronisk forbenshalthed, og rammer oftest rideheste fra 7 til 14 år gamle.

Hvad er symptomerne på hovsenebenssyndrom?

Der kan være forskellige symptomer på hovsenebenssyndrom. Nogle af symptomerne er som følgende:

• Langsomt tiltagende halthed på et eller begge forben.
• Hvis begge forben er involveret i sygdommen, ses en stiv og stikkende gang, og hesten går med sænket hoved.
• Halthed på indvendige forben ved longering på hård bund og lille volte.
• Hesten kan have tendens til at snuble, da den pga. ømhed i den bagerste del af hoven sætter den forreste del af hoven i jorden først.
• Haltheden vil ofte aftage eller helt forsvinde, når hesten får en periode med ro, men kommer igen, når hesten sættes i arbejde.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen vil foretage en mønstring og se, hvordan hesten bevæger sig i trav på hård bund. Herefter udføres en bøjeprøve, som ofte vil forværre haltheden ved fornyet mønstring, hvis en ømhed i hovleddet er årsag til haltheden.

Hvis longering på hård bund fremprovokerer en halthed på det indvendige forben, vil dyrlægen foretage en blokade af den bagerste del af hoven.

Hvis blokaden gør hesten haltfri eller i nogle tilfælde halt på det modsatte forben, vil hesten sandsynligvis lide af hovsenebenssyndrom.

Herefter vil dyrlægen, ved hjælp af røntgenundersøgelse og blokader som er meget specifikke, kunne finde ud af om det er hovleddet, den dybe bøjesene, hovsenebenet, eller slimsækken som er årsagen til haltheden.

Hvordan behandles hovsenebenssyndrom?

Hovsenebenssyndrom behandles dels medicinsk, dels ved pålægning af sygebeslag:

• Hesten skal have smertestillende medicin. Herved vil hesten sætte benet til jorden mere normalt, med dragten (den bagerste del af hoven) først og derved komme til at udnytte sygebeslaget optimalt.
• I visse tilfælde vil man give hesten blodfortyndende medicin, som øger blodgennemstrømningen i hoven.
• Når dyrlægen ved hjælp af blokader har fundet ud af, hvor i hoven problemet sidder, kan man behandle med medicin direkte i hovleddet, eller i den betændte slimsæk.
• Hesten skal beskæres så den stilles højt i dragterne. Herved aflastes trykket på den dybe bøjesene.
• Ofte vælger dyrlægen at pålægge en ringsko ( egg bar sko ), med en rejst tå. Dette er et specialbeslag, som giver støtte til den bagerste del af hoven og hjælper med at stabilisere hele hoven.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har hovsenebenssyndrom?

Hovsenebenssyndrom er en alvorlig lidelse. Det er derfor vigtigt at præcisere hvilke af de nævnte strukturer, som indgår i syndromet. Når den endelige struktur findes, kendes årsagen til haltheden og hesten kan derefter få den mest optimale behandling. Hvis lidelsen opdages i tide og eventuelle sygdomsfremkaldende tilstande i hoven rettes med beskæring, beslag og medicin, kan din hest i mange tilfælde blive haltfri.

I de tilfælde hvor man ved røntgenundersøgelsen finder knogleforandringer i hovledet eller i hovsenebenet, er chancerne små for at få hesten helt i orden.

Hvorfor får heste hovsenebenssyndrom?

Hovproblemer, som lang tå og lave dragter (bagtil brudt tåakse), underløbne dragter, forsnævrede dragter, og små smalle hove, menes at disponere for hovsenebenssyndrom.

Hos visse racer fx. varmblodsheste ses hovsenebenssyndrom oftere.

Lidelsen kan også opstå akut som en overbelastningsskade.

Hvad er risikoen for, at din hest får hovsenebenssyndrom?

Risikoen for at udvikle hovsenebenssyndrom er størst for heste mellem 7 og 14 år.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får hovsenebenssyndrom?

Almindelig hovpleje med regelmæssig beskæring, nedsætter risikoen for udvikling af hovsenebenssyndrom.

Ved køb af hest er det vigtigt at få dyrlægen til at vurdere benstilling og hovform for at undgå disponerende hovproblemer.