Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Hovsenebenssyndrom er et kompleks af sygdomme eller skader i den bagerste del af hestens hov. Sygdommen kan ramme selve hovsenebenet, hovleddet, den dybe bøjesenes tilhæftning på hovbenet, eller en slimsæk, som ligger mellem hovsenebenet og den dybe bøjesene.
Hovsenebenssyndrom er en af de mest almindelige årsager til kronisk forbenshalthed, og rammer oftest rideheste fra 7 til 14 år gamle.
Der kan være forskellige symptomer på hovsenebenssyndrom. Nogle af symptomerne er som følgende:
Dyrlægen vil foretage en mønstring og se, hvordan hesten bevæger sig i trav på hård bund. Herefter udføres en bøjeprøve, som ofte vil forværre haltheden ved fornyet mønstring, hvis en ømhed i hovleddet er årsag til haltheden.
Hvis longering på hård bund fremprovokerer en halthed på det indvendige forben, vil dyrlægen foretage en blokade af den bagerste del af hoven.
Hvis blokaden gør hesten haltfri eller i nogle tilfælde halt på det modsatte forben, vil hesten sandsynligvis lide af hovsenebenssyndrom.
Herefter vil dyrlægen, ved hjælp af røntgenundersøgelse og blokader som er meget specifikke, kunne finde ud af om det er hovleddet, den dybe bøjesene, hovsenebenet, eller slimsækken som er årsagen til haltheden.
Hovsenebenssyndrom behandles dels medicinsk, dels ved pålægning af sygebeslag:
Hovsenebenssyndrom er en alvorlig lidelse. Det er derfor vigtigt at præcisere hvilke af de nævnte strukturer, som indgår i syndromet. Når den endelige struktur findes, kendes årsagen til haltheden og hesten kan derefter få den mest optimale behandling. Hvis lidelsen opdages i tide og eventuelle sygdomsfremkaldende tilstande i hoven rettes med beskæring, beslag og medicin, kan din hest i mange tilfælde blive haltfri.
I de tilfælde hvor man ved røntgenundersøgelsen finder knogleforandringer i hovledet eller i hovsenebenet, er chancerne små for at få hesten helt i orden.
Hovproblemer, som lang tå og lave dragter (bagtil brudt tåakse), underløbne dragter, forsnævrede dragter, og små smalle hove, menes at disponere for hovsenebenssyndrom.
Hos visse racer fx. varmblodsheste ses hovsenebenssyndrom oftere.
Lidelsen kan også opstå akut som en overbelastningsskade.
Risikoen for at udvikle hovsenebenssyndrom er størst for heste mellem 7 og 14 år.
Almindelig hovpleje med regelmæssig beskæring, nedsætter risikoen for udvikling af hovsenebenssyndrom.
Ved køb af hest er det vigtigt at få dyrlægen til at vurdere benstilling og hovform for at undgå disponerende hovproblemer.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik