Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Navlebetændelse er en bakterieinfektion hos det nyfødte føl. Bakterierne kommer ind gennem det nyfødte føls navlestreng.
Navlebetændelse kan vise sig på flere måder hos føllet, afhængig af, hvor infektionen starter:
I navlen:
I navleomgivelserne:
Navlebetændelsen kan sprede sig. Det system, der i føllets fosterperiode sørgede for, at fosterets urin blev ledt bort fra dets blære og til fosterhinderne, kan inficeres. Infektioner, der spreder sig via denne forbindelse, vil meget ofte medføre infektioner i urinveje, blære og nyrer, men kan også forårsage bylder i bughulen.
Ved denne form for navlebetændelse ses:
Navlebetændelse kan også sprede sig via det blodkarsystem, der i føllets fosterperiode forsynede føllet med blod fra moderkagen. Det medfører ofte væsentlig mere alvorlige infektioner. Der er ved sådanne infektioner risiko for, at føllet kan udvikle bylder i lever og bughule. Desuden kan der ved denne form for navlebetændelse ske en spredning (blodforgiftning) til alle andre organer, som for eksempel hjerte, nyrer, øjne, bughinde, brysthinde, lunger og led.
Symptomerne kan i disse tilfælde være:
De ovenfor nævnte symptomer kan være tilstede enkeltvis eller i forskellige kombinationer.
Dyrlægen vil sædvanligvis stille diagnosen ud fra de ovenfor beskrevne symptomer. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med yderligere undersøgelser udført på et diagnostisk laboratorium. Scanning af navleregion og bug kan også komme på tale for at lokalisere eventuelle bylder.
De fleste tilfælde af navlebetændelse behandles med en intensiv antibiotikakur. Det kan være nødvendigt at behandle stærkt påvirkede føl med smertestillende medicin, væske, serum og evt. blodtransfusion.
Operation kan komme på tale hos føl med bylder i bughulen.
Inficerede led skal måske gennemskylles og behandles lokalt med antibiotika, ud over antibiotika givet med indsprøjtning, pasta eller lign. Bylder i navleregionen eller andre steder skal eventuelt spaltes og have ilagt et dræn, så betændelsen kan løbe ud.
Det kan desværre blive nødvendigt at aflive de mest angrebne føl.
Hvis føllet fødes i et rent miljø, der opretholdes en god navlehygiejne og føllet tidligt får råmælk med et stort indhold af antistoffer, er risikoen for at føllet får navlebetændelse ikke særlig stor.
Hvis føllet ikke har drukket indenfor et par timer, bør det tilbydes råmælk af sutteflaske. Vil føllet ikke sutte, bør dyrlæge tilkaldes. Hvis hoppen har haft væsentligt mælkeløb inden fødslen, bør føllet tilbydes råmælk fra en anden hoppe eller fra "råmælksbanken".
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik