Navlebetændelse hos føl

Hvad er navlebetændelse hos føl?

Navlebetændelse er en bakterieinfektion hos det nyfødte føl. Bakterierne kommer ind gennem det nyfødte føls navlestreng.

Hvad er symptomerne på navlebetændelse?

Navlebetændelse kan vise sig på flere måder hos føllet, afhængig af, hvor infektionen starter:

I navlen:

• Navlen, og vævet umiddelbart omkring navlen, hæver og bliver ømt
• Pus/flåd ses af og til, men føllet er sjældent alment påvirket i væsentlig grad

I navleomgivelserne:

• Feber
• Nedsat drikkelyst
• Nedstemthed

Navlebetændelsen kan sprede sig. Det system, der i føllets fosterperiode sørgede for, at fosterets urin blev ledt bort fra dets blære og til fosterhinderne, kan inficeres. Infektioner, der spreder sig via denne forbindelse, vil meget ofte medføre infektioner i urinveje, blære og nyrer, men kan også forårsage bylder i bughulen.

Ved denne form for navlebetændelse ses:

• Hævelse af navleregionen. Navlen behøver dog ikke at være hævet, selvom der forekommer spredning til andre organer
• Til tider ses pus fra navlen
• Feber
• Nedsat ædelyst
• Kolikagtig uro ses i mange tilfælde
• Tilstanden udvikler sig ofte over flere dage, hvor føllet gradvist bliver dårligere

Navlebetændelse kan også sprede sig via det blodkarsystem, der i føllets fosterperiode forsynede føllet med blod fra moderkagen. Det medfører ofte væsentlig mere alvorlige infektioner. Der er ved sådanne infektioner risiko for, at føllet kan udvikle bylder i lever og bughule. Desuden kan der ved denne form for navlebetændelse ske en spredning (blodforgiftning) til alle andre organer, som for eksempel hjerte, nyrer, øjne, bughinde, brysthinde, lunger og led.

Symptomerne kan i disse tilfælde være:

• Pludseligt dødsfald; føllet kan dø indenfor et par timer, uden forudgående symptomer
• Hos de fleste føl udvikler infektionen sig over flere dage
• Navlen kan være hævet, men er det ikke nødvendigvis.
• Feber og nedstemthed; mange føl har nedsat drikkelyst
• Næseflåd og hoste
• Føllet er halt, eller får hævede led
• Hjerneforstyrrelser

De ovenfor nævnte symptomer kan være tilstede enkeltvis eller i forskellige kombinationer.

Hvordan kan dyrlægen stille diagnosen?

Dyrlægen vil sædvanligvis stille diagnosen ud fra de ovenfor beskrevne symptomer. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med yderligere undersøgelser udført på et diagnostisk laboratorium. Scanning af navleregion og bug kan også komme på tale for at lokalisere eventuelle bylder.

Hvordan behandles navlebetændelse?

De fleste tilfælde af navlebetændelse behandles med en intensiv antibiotikakur. Det kan være nødvendigt at behandle stærkt påvirkede føl med smertestillende medicin, væske, serum og evt. blodtransfusion.

Operation kan komme på tale hos føl med bylder i bughulen.

Inficerede led skal måske gennemskylles og behandles lokalt med antibiotika, ud over antibiotika givet med indsprøjtning, pasta eller lign. Bylder i navleregionen eller andre steder skal eventuelt spaltes og have ilagt et dræn, så betændelsen kan løbe ud.

Det kan desværre blive nødvendigt at aflive de mest angrebne føl.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har haft navlebetændelse?

• De fleste føl kommer heldigvis godt over en navlebetændelse, hvis de behandles tidligt og intensivt.
• Føl, der har haft bylder i bugen, kan eventuelt få sammenvoksninger af bughulens organer og dermed risiko for tilbagevendende kolik.
• Føl med spredning af infektionen til leddene kan få kroniske ledproblemer og dermed blive nedsat anvendelige eller uanvendelige.

Hvorfor får føl navlebetændelse?

• Umiddelbart efter/eller under fødslen, hvor navlestrengen mellem hoppen og føllet sprænges, er føllets navlestreng fugtig og varm, og således et godt sted for bakterievækst.
• Hvis hoppen foler i urene omgivelser, kan bakterierne etablere sig på navlestrengen og således forårsage en lokal betændelsestilstand. I nogle tilfælde trænger bakterierne ind i føllet gennem navlestrengsstumpen.
• Føl, der ikke har fået antistoffer nok via råmælken, er specielt modtagelige for infektion.

Hvad er risikoen for, at føl får navlebetændelse?

Hvis føllet fødes i et rent miljø, der opretholdes en god navlehygiejne og føllet tidligt får råmælk med et stort indhold af antistoffer, er risikoen for at føllet får navlebetændelse ikke særlig stor.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at dit føl får navlebetændelse?

• Det er meget vigtigt at fødselsmiljøet er rent. Hoppen bør derfor altid fole i en rengjort, desinficeret boks, eller - hvis årstiden tillader det - evt. ude på en græsmark.
• Det er vigtigt at der gennemføres en god navlehygiejne; føllets navlestump bør desinficeres med en jodspiritus- eller klorhexidinopløsning, så hurtigt som muligt efter fødslen.
• Føllet skal tilføres råmælk så hurtigt som muligt efter fødslen.

Hvis føllet ikke har drukket indenfor et par timer, bør det tilbydes råmælk af sutteflaske. Vil føllet ikke sutte, bør dyrlæge tilkaldes. Hvis hoppen har haft væsentligt mælkeløb inden fødslen, bør føllet tilbydes råmælk fra en anden hoppe eller fra "råmælksbanken".