Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Diarre er en lidelse hos hesten, hvor der udvikles en vandig eller tynd gødning. Årsagerne hertil er mange, men fælles for alle er at tarmslimhinden påvirkes eller ødelægges, og den naturlige tarmflora slås i stykker eller ændres. Dette bevirker at forgæringen af foderet i tarmen bliver dårlig, og optagelsen af næringsstoffer fra tarm til blodbane nedsættes. Vand afgives fra kroppen ind i tarmen og vandoptagelsen fra tarm til kroppen forstyrres således at den afgivne gødning bliver tynd og vandig.
På grund af væsketabet fra tarmen ved en diarretilstand, skal den altid tages meget alvorligt og kræver behandling. Enhver diarretilstand hos en hest må anses for at kunne udvikle sig potentielt livstruende.
Symptomerne på diarre er:
Hestens almentilstand varierer meget
Det er ikke svært at se, at hesten har diarre. For at finde årsagen til diarreen og dermed også opstille en dækkende behandlingsplan, er det ofte nødvendigt at lave en del diagnostiske prøver:
Hvis hesten kun har let diarre i kort tid i forbindelse med f.eks. et foderskift og ellers er upåvirket, kræver den måske ikke anden behandling end en diæt af godt hø i nogle dage.
Er hesten dog bare den mindste smule påvirket og sløv, skal tilstanden tages alvorligt og kræver behandling.
Er hesten meget påvirket kræver den måske hospitalisering og behandling med væske ind i blodåren.
I første omgang vil man dog forsøge behandling på stedet med anti-inflammatorisk midler og evt. antibiotika. Ligeledes vil man tage foderet fra hesten i en periode på mindst et døgn, for at irritere tarmslimhinden mindst muligt. Derefter vil man sætte hesten på en diæt af rent hø i nogle dage, da dette erfaringsmæssigt hurtigt reetablerer en normal tarmflora igen.
Tarmfloraen kan også forsøges genetableret ved hjælp af probiotika, som er pulvere indeholdende nogle af de bakterier, der normalt findes i tarmen. Tarmfloraen kan også forsøges genoprettet ved podning med gødning fra en rask hest gennem en næsesvælgsonde til hestens mave.
Fremtidsudsigterne for heste med diarre er gode, hvis tilstanden tages alvorligt, og der sættes ind med behandling og diæt i tide. Hvis tarmslimhinden først er ødelagt, er tilstanden meget alvorlig og absolut livstruende. Hesten vil dø af væskemangel, på trods af hospitalisering og intensiv behandling med drop.
I nogle tilfælde er forløbet meget akut, og det er således svært at sætte ind med behandling tidligt nok.
Årsagerne til at heste får diarre kan være mange
Andre årsager kan være
Risikoen for diarre hos heste er stor. Alle heste kommer ud for større eller mindre forandringer i foderet alene som følge af årstidsvariation. Ethvert foderskift kan være farligt og kræver planlægning. Ligeledes udsættes de fleste heste for ormeangreb livet igennem, hvilket altid indebærer en risiko for diarre. De infektiøse årsager er mere sjældne, men ikke mindre farlige og behandlingskrævende. Hestens almenbefindende er altid vigtigt ved en diarretilstand.
Det er vigtigt at foretage en gradvis tilvænning til nyt foder, hvad enten det er nyt græs, hø eller kraftfoder. Dette gøres nemmest ved at starte med at give lidt af foderet, og så øge mængden over længere tid, samtidig med at man aftrapper det gamle foder. Heste med tendens til kronisk diarre kan gives probiotikatilskud i foderet dagligt, for at sikre en optimal forgæring i tarmen.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik