Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Mængderabat
799,00 kr
Ned til
549,00 kr

Equitop Myoplast, 1,5 kg Køb her
659,00 kr

Equitop Pronutrin, 3,5 kg Køb her
309,00 kr

DermAllay Oatmeal Balsamspray til hest, 473 ml Køb her
278,00 kr

MalAcetic Shampoo til hest, 473 ml Køb her
389,00 kr

Equimyl Lotion, 500 ml Køb her
629,00 kr

Zylkène Equine til hest, 1000 mg, 20 breve Køb her
689,00 kr

Equitop Gonex, 750 g Køb her

Sponsoreret

Diarre

Latinsk navn: Diarrhoea

Af dyrlæge Jesper Møller Nielsen.

Hvad er diarre hos heste?

Diarre er en lidelse hos hesten, hvor der udvikles en vandig eller tynd gødning. Årsagerne hertil er mange, men fælles for alle er at tarmslimhinden påvirkes eller ødelægges, og den naturlige tarmflora slås i stykker eller ændres. Dette bevirker at forgæringen af foderet i tarmen bliver dårlig, og optagelsen af næringsstoffer fra tarm til blodbane nedsættes. Vand afgives fra kroppen ind i tarmen og vandoptagelsen fra tarm til kroppen forstyrres således at den afgivne gødning bliver tynd og vandig.

På grund af væsketabet fra tarmen ved en diarretilstand, skal den altid tages meget alvorligt og kræver behandling. Enhver diarretilstand hos en hest må anses for at kunne udvikle sig potentielt livstruende.

Hvad er symptomerne på diarre?

Symptomerne på diarre er:

  • Afgang af vandig gødning
  • Evt. afsættes gødning hyppigere end normalt
  • Feber kan forekomme
  • Gødningens lugt ændres ofte til en mere kvalm og stram lugt

Hestens almentilstand varierer meget

  • Hesten kan være let påvirket med kun få symptomer ud over vandig afføring
  • Hesten kan dog også være kraftigt påvirket med koliksmerter, nedstemthed, feber og indfaldne øjne som følge af dehydrering. En tilstand, der ender i chok

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Det er ikke svært at se, at hesten har diarre. For at finde årsagen til diarreen og dermed også opstille en dækkende behandlingsplan, er det ofte nødvendigt at lave en del diagnostiske prøver:

  • Gødningsprøver kan være nødvendige for at afsløre om diarreen skyldes bakterier f.eks. Salmonella eller virus. Ligeledes vil en evt. ormeinfektion kunne afsløres fra en gødningsprøve.
  • Blodprøver kan ligeledes hjælpe til diagnosen og behandlingen af diarreen.
    Et forhøjet og/eller forrykket billede af de hvide blodlegemer vil afsløre en evt. infektiøs årsag. Ligeledes vil visse blodværdier som f.eks. hestens blodprocent, hjælpe til at afsløre graden af dehydrering og dermed være en hjælpe i behandlingen.
  • Blodets indhold af protein og visse tarmenzymer kan også sige noget om tarmslimhindens tilstand.

Hvordan behandles diarre?

Hvis hesten kun har let diarre i kort tid i forbindelse med f.eks. et foderskift og ellers er upåvirket, kræver den måske ikke anden behandling end en diæt af godt hø i nogle dage.

Er hesten dog bare den mindste smule påvirket og sløv, skal tilstanden tages alvorligt og kræver behandling.

Er hesten meget påvirket kræver den måske hospitalisering og behandling med væske ind i blodåren.

I første omgang vil man dog forsøge behandling på stedet med anti-inflammatorisk midler og evt. antibiotika. Ligeledes vil man tage foderet fra hesten i en periode på mindst et døgn, for at irritere tarmslimhinden mindst muligt. Derefter vil man sætte hesten på en diæt af rent hø i nogle dage, da dette erfaringsmæssigt hurtigt reetablerer en normal tarmflora igen.

Tarmfloraen kan også forsøges genetableret ved hjælp af probiotika, som er pulvere indeholdende nogle af de bakterier, der normalt findes i tarmen. Tarmfloraen kan også forsøges genoprettet ved podning med gødning fra en rask hest gennem en næsesvælgsonde til hestens mave.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har diarre?

Fremtidsudsigterne for heste med diarre er gode, hvis tilstanden tages alvorligt, og der sættes ind med behandling og diæt i tide. Hvis tarmslimhinden først er ødelagt, er tilstanden meget alvorlig og absolut livstruende. Hesten vil dø af væskemangel, på trods af hospitalisering og intensiv behandling med drop.
I nogle tilfælde er forløbet meget akut, og det er således svært at sætte ind med behandling tidligt nok.

Hvorfor får heste diarre?

Årsagerne til at heste får diarre kan være mange

  • Det kan være foderbetinget.
    Ethvert foderskift kræver 3 uger til omstilling af tarmens flora til det nye foder.
    I den periode er den normale forgæring ikke optimal og diarre opstår let. Irritative elementer i foderet som sand og visse planter kan også være årsagen, ligesom fordærvet foder kan ødelægge forgæringen i tarmen. En egentlig overfodring eller forædning i kraftfoder kan også give diarre, som følge af overvækst af sygdomsfremkaldende bakterier i tarmkanalen og en egentlig fejlgæring.

Andre årsager kan være

  • Ormeinfektion (specielt cyathostomer)
  • Infektioner med f.eks. virus eller bakterier (eks. Salmonella eller E. Coli)
  • Colitis X (Taroksyge) en diarretilstand, hvor tarmslimhinden ødelægges
  • Forgiftning f.eks. med planter

Hvad er risikoen for, at din hest får diarre?

Risikoen for diarre hos heste er stor. Alle heste kommer ud for større eller mindre forandringer i foderet alene som følge af årstidsvariation. Ethvert foderskift kan være farligt og kræver planlægning. Ligeledes udsættes de fleste heste for ormeangreb livet igennem, hvilket altid indebærer en risiko for diarre. De infektiøse årsager er mere sjældne, men ikke mindre farlige og behandlingskrævende. Hestens almenbefindende er altid vigtigt ved en diarretilstand.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får diarre?

Det er vigtigt at foretage en gradvis tilvænning til nyt foder, hvad enten det er nyt græs, hø eller kraftfoder. Dette gøres nemmest ved at starte med at give lidt af foderet, og så øge mængden over længere tid, samtidig med at man aftrapper det gamle foder. Heste med tendens til kronisk diarre kan gives probiotikatilskud i foderet dagligt, for at sikre en optimal forgæring i tarmen.

Produkter fra vores butik

689,00 kr

Equitop Gonex, 750 g Køb her
309,00 kr

DermAllay Oatmeal Balsamspray til hest, 473 ml Køb her
629,00 kr

Zylkène Equine til hest, 1000 mg, 20 breve Køb her
659,00 kr

Equitop Pronutrin, 3,5 kg Køb her
278,00 kr

MalAcetic Shampoo til hest, 473 ml Køb her
389,00 kr

Equimyl Lotion, 500 ml Køb her
Mængderabat
799,00 kr
Ned til
549,00 kr

Equitop Myoplast, 1,5 kg Køb her