Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Hesten har adskillige luftfyldte rum i kraniet. Disse benævnes pandehule, bihuler og kæbehuler. Infektion i disse hulrum benævnes under ét bihulebetændelse.
En anden betegnelse for infektion i luftfyldte hulrum er sinuitis.
Symptomerne på bihulebetændelse er:
Dyrlægen stiller diagnosen udfra symptomerne. Ved hjælp af et røntgenbillede vil man kunne afsløre, i hvilken bihule betændelsen sidder. Som ekstra hjælp kan man udtage en prøve fra bihulen. Dette gøres ved at stikke en kanyle direkte ind i bihulen, og herigennem opsuge materiale til videre undersøgelse.
Hesten skal som regel opereres for at have en chance for at blive helt rask.
Man kan udføre operationen på stående hest, men dyrlægen kan også vælge at lægge den ned i fuld bedøvelse. Hestens tænder og mundhule undersøges. Derefter bores et hul i knoglen over bihulen. Herigennem skrabes betændelsen ud. Hvis det er en dårlig tand, der er årsag til betændelsen, stemples denne ud samtidig. Der laves afløb ned til næsehulen. Efter operationen er der som regel et længere forløb, hvor der dagligt skal skylles med desinficerende væsker, og hvor hesten modtager smertebehandling og evt. antibiotikabehandling.
Ikke alle heste kommer sig helt, trods operation.
Risikoen er relativt lille.
Du kan ikke nedbringe risikoen. Heste med snot ud af næsen skal undersøges af en dyrlæge. Jo før diagnosen stilles og behandling sættes i gang, jo større chance er der for, at din hest kommer sig.
Det er langt overvejende i de bihuler, der har kontakt med tænder, at problemerne opstår. Disse bihuler kaldes også kæbehuler, og her er altså tale om kæbehulebetændelse.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik