Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

Hvad er KOL hos heste?

KOL hos hest blev tidligere kaldt engbrystighed, da hesten har så svært ved at trække vejret, at den under udåndingen især bruger bugmuskulaturen til at presse luften ud af lungerne. Derved fremkommer den karakteristiske ’engbrystighedsfure’, der kan ses lige ved bagkanten at brystkassen.

KOL er en kronisk fremadskridende lungesygdom, der ytrer sig ved, at patienten ikke formår at tømme lungerne ordentligt på grund af slimdannelser, der fungerer som en slags ’klapventiler’, som tillader luften at komme ind i lungerne, men besværliggør udåndingen.

Herved sker der en sprængning af de små luftsække – alveolerne – og resultatet er, at lungerne bliver ballonagtigt udvidede. Patienten får ’for store lunger’, der ikke fungerer ordentligt, og dette resulterer i forringet iltning af blodet med nedsat præstationsevne til følge. Hesten bliver abnormt hurtigt forpustet og er længe om at få normaliseret sit åndedrag efter anstrengelse.

Hvad er årsagen til KOL?

Årsagerne til udviklingen af KOL er mangesidige:

• Tilbagevendende luftvejsinfektioner, efterfulgt af en for kort rekonvalescensperiode.
• Dårligt staldmiljø med lav loftshøjde, meget støv og høj koncentration af ammoniak.
• Støvet hø eller strøelse med mange svampesporer.
• Allergi over for svampesporer og pollen.
• Arvelig disposition.

Hvad er symptomerne på KOL?

Symptomerne er varierende, men viser sig oftest som:

• Hoste, fremkaldt ved belastning og ved kontakt med støv fra hø eller strøelse.
• Næseflåd, enten klart eller uklart.
• Pumpende, anstrengt vejrtrækning, hvor hesten står med sænket hoved og udspilede næsebor. I særligt grelle tilfælde kan hesten rokke frem og tilbage i takt med åndedrættet.
• Blålig misfarvning af slimhinderne, grundet den dårlige iltning af blodet
• Nedsat præstationsevne: hesten bliver abnormt hurtigt forpustet, går i stå og er længe om at genvinde normalt åndedræt efter anstrengelse.

Hvordan stilles diagnosen KOL?

Diagnosen stilles ved:

• Almindelig klinisk undersøgelse med temperaturtagning, besigtigelse af næsebor og slimhinder og stetoskopisk undersøgelse (auskultation) af hestens lunger og luftrør.
• Blodprøve til undersøgelse for infektionstal og eventuelle allergiske reaktioner.
• Kikkertundersøgelse af hestens luftveje – et uvurderligt supplement til vurdering af tilstandens sværhedsgrad.
• Arbejdsprøve, hvor hesten udsættes for belastning, enten under rytter eller ved longering. Herved bestemmes graden af præstationsnedsættelse, eventuelt kombineret med blodprøver, der undersøges for tegn på forringet iltning.

Hvordan behandles KOL?

Behandling:

• Antibiotikabehandling, hvis der foreligger en aktiv infektion.
• Slimløsnende midler, der letter hestens mulighed for at hoste slimen op.
• Allergidæmpende medicin, hvis en allergisk tilstand er konstateret.
• AFHJÆLPNING AF DÅRLIGT STALDMILJØ! Dette er den allervigtigste støttebehandling af den engbrystige hest!

1. Flytning til ”ude-boks” hvis det er muligt. Eller boks, hvor hesten kan stå med hovedet ude i frisk luft.
2. Ændring af strøelse til træ-eller halmpiller, der ikke støver og som absorberer ammoniakken.
3. Wraphø eller skyllet hø i stedet for almindeligt, tørt hø. Høet opfodres fra gulvet, da denne stilling nedsætter risiko for inhalation af støvrester og letter ophostningen af sekret fra lungerne.
4. Så meget på fold som muligt!

Kan KOL hos heste forebygges?

Det kan ikke understreges stærkt nok, at staldmiljøet spiller en afgørende rolle for, om vores heste udvikler KOL eller ej, og det er i den forbindelse værd at nævne, at lidelsen forekommer langt sjældnere under mildere himmelstrøg, hvor dyrene ikke er henvist til at tilbringe en stor del af deres liv inden døre!

Vi må altså prøve at reducere de skadelige effekter af staldtilværelsen så meget som muligt, når vi af klimamæssige årsager er nødt til at opstalde vores heste:

Så husk:

UD I DET FRI!

FRISK LUFT I STALDEN!

STØVFRI STRØELSE!

HØ AF HØJ KVALITET! (WRAPPET ELLER VÆDET)

Hvordan er prognosen, hvis din hest har KOL?

Udsigterne for disse patienter afhænger naturligvis af graden af skadernes omfang. Nogle heste kan blive fuldt restitueret ved de ovenfor omtalte behandlinger, andre kan benyttes mere skånsomt, for eksempel som skovtursheste, og enkelte vil eventuelt kunne bruges i avlen. Men nogle vil være så hårdt medtagne af lidelsen, at aflivning vil være den eneste rimelige udvej!