Kværke

Af dyrlæge Tine Mangart Søland.

Hvad er kværke hos heste?

Kværke er en bakteriel infektion i de øverste luftveje –med den helt specifikke bakterie der hedder Streptokokkus equi.. Det medfører, at der dannes bylder i de lymfeknuder, som ligger mellem kæbegrenene og dem bag svælget, og til tider i andre lymfeknuder. Kværke er en meget smitsom sygdom hos heste.

Hvad er symptomerne på kværke?

Symptomerne er:

• Høj feber, op til 40° er ikke unormalt. Feberen er vedvarende gennem flere dage
• Der ses tegn på halsbetændelse; hesten er øm i svælget og kan have synkebesvær og dermed nedsat æde- og drikkelyst. Den er stille og står og hænger.
• Efter få dage ses gult, tykt flåd fra næsen
• Lymfeknuderne mellem kæbegrenene hæver, fordi der dannes bylder i dem
• Nogle gange åbnes lymfeknuderne spontant, således at betændelsen får frit afløb

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen stiller diagnosen på mistanken. For at være helt sikker på diagnosen, udtages en svaberprøve fra næsen med en vatpind. Den stikkes op i næsen for at opsamle en klat næseflåd.Først efter 3-4 dage udskiller hesten bakterien så derfor størst chance for at finde bakterien her. Svaberprøven sendes til bakteriologisk dyrkning, og efter 2-4 dage fås svaret. Bakterien er nem at dyrke.

Hvordan behandles kværke?

Kværke behandles med penicillin i 3-5 dage, samtidig med febernedsættende medicin der også er smertestillende.
I nogle tilfælde vælger man at vente med antibiotikabehandling, indtil bylderne er modnet og åbnet. Bylderne åbnes enten spontant eller ved, at dyrlægen skærer hul på dem, så piusset får frit afløb.

Hesten skal have ro, og den skal isoleres fra de andre heste i stalden for at undgå smitte.

Man kan tilbyde dem opblødt foder f.eks mash som er nemmere at synke

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har kværke?

Fremtiden for hesten ved et helt ukompliceret tilfælde af kværke er god. Hesten er som regel rask efter 10-15 dage. Kun 2 % af hestene med denne type kværke dør.

I komplicerede tilfælde kan bakterien spredes med blodet, og medføre bylder andre steder i kroppen. F.eks i lungernes eller tarmens lymfeknuder. Dette kaldes vandrende kværke. Denne tilstand stiller en dårlig fremtid for hesten.

En anden følgetilstand til kværke er brandfeber. Dette er en lidelse, hvor blodkarrene i hele kroppen ødelægges. Det viser sig ved væskeansamlinger i benene, under bugen og på brystet og i hovedet. Benene bliver tykke som stolper, hvilket bevirker at hesten er gangbesværet. Huden kan sprække på grund af hævelserne, så der udvikles store sår. Desuden ses bittesmå blødninger i munden, på tungen og i næsen. Hesten har ikke feber trods navnet. 50% af alle heste, der får denne lidelse dør.

Hvorfor får heste kværke?

Heste får kværke, fordi de smittes med kværke-bakterien, der hedder Streptococcus equi. Kværke er en meget smitsom sygdom, og smitten sker ved kontakt med en syg hest, eller en rask smittebærer. Smitten kan også overføres via foder, drikkevand, redskaber, striglere, tøj og hestetrailere.

Bakterien får adgang til næsen og derfra videre til svælget. Her opstår betændelsen med pusdannelse, og bakterien spredes med lymfesystemet til lymfekirtlerne i området.

Hvad er risikoen for, at din hest får kværke?

Kværke rammer især unge heste, oftest heste under 5 år. Men alle heste kan få kværke – og flere gange i deres liv. Hvis kværke findes i stalden, er der stor risiko for at alle ungheste smittes. Ældre og andre heste kan også få kværke, specielt hvis de af en eller anden grund er svækket

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får kværke?

For år tilbage var der en vaccine på markedet der beskyttede mod kværke. Det viste sig, den ikke levede op til forventningerne og blev taget af igen.

Det er svært at forebygge, at din hest får kværke, hvis hesten står opstaldet sammen med heste, der har kværke. I det hele taget er det svært at forebygge – fordi der nu om dage er meget trafik af heste ind og ud af staldene – man tager lige sin trailer og kører til undervisning et andet sted – man kører af sted for at ride ture andre steder end hjemme, måske sammen med ryttere fra andre stalde – man tager måske hesten med på ferie og man tager til stævner. Al denne trafik er potentielle risici for at tage kværke med hjem til stalden. Bare det at ride ud fra stalden og forbi de andre staldes folde er en potentil risiko.

I praksis burde man når man selv eller dyrlægen har bare mistanke isolere den eller de syge heste.

Når man har fået kværke i sin stald, kan man nedbringe risikoen for smitte ved at isolere den eller de syge heste i et tomt staldafsnit. Så få mennesker som muligt skal have adgang til sygestalden.

Det vil også sige, at ingen heste forlader stedet, og ingen nye kommer til, så længe man har syge heste. Den Danske Dyrlægeforenings anbefalinger er at stalden er lukket i 3 uger efter, at sidste syge hest er rask, dvs ingen nye udbrud i 3 uger. Det er lang tid, men det er den eneste måde, man kan forsøge at hindre spredning til andre heste og ikke mindst til andre stalde.

Anden viden om kværke

Man ved, at heste som har haft kværke, kan være raske smittebærere i op til 1 år. Typisk ”gemmer” bakterien sig i luftposerne.
Når sygdommen er veloverstået, opstår en immunitet, der varer adskillige år. Det er årsagen til, at ældre heste typisk ikke udvikler bylder, selvom de står ved siden af en kværkesyg hest.