Livmoderbetændelse

Af dyrlæge Jesper Møller Nielsen.

Hvad er endometritis hos hopper?

Livmoderbetændelse, eller endometritis, er en betændelsestilstand i livmoderslimhinden. Den kan være af både akut og af kronisk karakter, ligesom den kan forløbe både synlig med udflåd fra skeden og skjult uden ydre symptomer. Fælles for alle varianter af sygdommen er, at hoppen har svært ved at blive i fol trods gentagne bedækninger/insemineringer.

Hvad er symptomerne på endometritis?

Symptomerne på akut endometritis er:

• Akut endometritis kan forløbe som en udefra set totalt symptomløs tilstand, hvor det eneste tegn er, at hoppen, trods gentagne insemineringer/bedækninger i flere brunstperioder, ikke bliver drægtig.
• Ligeledes kan akut endometritis forløbe som en klassisk infektion med udflåd af varierende styrke.
• Udflåddet kan variere fra en svag tilsmudsning af skedeåbningen til et omfangsrigt gulligt, evt. ildelugtende, udflåd.
• Symptomerne er meget varierende, alt efter hvilken mikroorganisme, der er den egentlige årsag.
• Er årsagen en forureningsbakterie fra skedeåbningens overflade, vil hoppen ofte udefra set være symptomløs.
• Omvendt vil infektion med f.eks. C.E.M.-organismen ofte give et omfangsrigt gulligt udflåd med massiv tilsmudsning af hale og skedeåbning.

Symptomerne på kronisk endometritis er:

Kronisk endometritis vil altid udefra set være symptomløs. Hopper med udbredt kronisk endometritis vil dog ofte have problemer med at komme i fol, og have svært ved at opretholde en drægtighed til normal fødsel.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen kan stille diagnosen endometritis ved at udtage en prøve fra livmoderslimhinden, enten i form af en svaber eller, bedre, i form af en biopsi. 

Udtagning af både svaberprøve og vævsprøver (biopsi) er ufarligt for hoppen.

En svaberprøve er en prøve udtaget sterilt fra livmoderslimhindens overflade. Her undersøges i et mikroskop for betændelsesceller. Desuden kan man dyrke den udtagne prøve for et eventuelt indhold af bakterier og svampe. Hvis der dyrkes bakterier, laver man ofte også en resistensundersøgelse for at finde ud af, hvilket antibiotikum, der er effektivt i behandlingen.

En biopsi er et lille stykke af slimhinden, som nappes af med en til formålet speciel tang. Det er kun forbundet med et minimum af ubehag ved indføring af udtagningsinstrumentet i livmoderen. Hoppen har ingen decideret smerte ved udtagning af en biopsi. Har man lavet en biopsi, er der også mulighed for at få laboratoriet til at lave et vævssnit.

Fordelen ved at undersøge en vævsprøve er, at man kan se eventuelle betændelsestilstande i livmoderslimhinden. Samtidig får man et indtryk af graden af henfaldet af kirtler og af arvævsdannelsen. Man får altså et udtryk for hvor meget arvæv, der findes i livmoderslimhinden.

Resultatet af biopsierne opdeles typisk i 4 grupper. Hopper i den første gruppe har normal chance for at blive i fol. Hopper i den sidste gruppe har derimod mindre end 10% chance for at blive i fol. Man får således et udtryk for hoppens fremtidige chance for at blive i fol.

De forskellige tests bruges ofte i kombination, hvorved sikkerheden for en korrekt diagnose, behandling og forudsigelse af fremtidsudsigter forøges.

Hvordan behandles endometritis?

Akut endometritis behandles ved en kombination af udskylning med saltvand og antibiotika lokalt i livmoderen flere dage i træk.

Det er vigtigt, efter behandling af akut endometritis, at finde den underliggende årsag til infektionen. Er det f.eks. at hoppens skedeåbning er blevet for slap, så hun suger luft ind, må denne tilstand først korrigeres. Dette kan evt. gøres ved udførelse af Caslick's operation. Dette er et lille indgreb, hvor den øverste del af skedeåbningen syes sammen under lokalbedøvelse, så skedeåbningens lukkemekanisme igen kan fungere optimalt.

Kronisk endometritis har ikke nogen eksakt helbredelsesmulighed. Alle hopper får med alderen en grad af kronisk endometritis, hvor dele af livmoderslimhinden erstattes af arvæv. Hoppens chancer for at komme i fol nedsættes meget, hvis tilstanden bliver for udbredt i livmoderslimhinden. For de værst angrebne hopper bliver konsekvensen ofte at de må sættes ud af avlen.

Hvad er fremtiden for din hoppe, hvis den har endometritis?

Fremtiden for en hoppe med akut endometritis er ofte god, idet infektionen med de fleste mikroorganismer ofte let kan behandles. Ligeledes kan eventuelle fysiske skavanker, som f.eks. mangelfuld skedelukning, ofte behandles med et godt resultat.

Er hoppen hårdt angrebet af kronisk endometritis er fremtiden som avlshoppe dog ikke god. Der er en flydende overgang fra en let angrebet til en hårdt angrebet hoppe. Man kan aldrig sige, at udsigten til drægtighed er håbløs, men ved hårdt angrebne hopper er chancen ofte under 10%.

En hoppe kan godt på samme tid have en tilstand af både akut og kronisk endometritis. Her vil en behandling af den akutte form altid give en forbedring af hoppens chancer for succesrig ifoling, selvom tilstanden af kronisk endometritis ikke kan forbedres.

Hvorfor får hopper endometritis?

Den akutte form for endometritis skyldes bakterie- eller svampeangreb af slimhinden i livmoderen. Dette kan skyldes:

• Mikroorganismer, der er indtrængt i livmoderen, f.eks. i forbindelse med en fødsel.
• At hoppens skedeåbning er blevet for slap, så hun suger bakterier ind fra skedeåbningen. De mest almindelige bakterier er hæmolytiske Streptokokker, E. Coli og Stafylokokker.
• Infektion med visse kønssygdomme, som f.eks. C.E.M.-bakterien, kan give akut endometritis. Problemer med en besværet fødsel eller en tilbageholdt efterbyrd. 

Den kroniske form for endometritis skyldes et henfald af kirtelvævet i livmoderen, hvor kirtlerne erstattes af arvæv. Nogle udvikler tilstanden hurtigere end andre. Hoppen mangler således kirtler til at opretholde en normal drægtighed. Dette kan f.eks. skyldes:

• At alle hopper med stigende alder får en grad af kronisk endometritis. Dette øges med antallet af fødsler. Ældre hopper har derfor generelt sværere ved at komme i fol end unge hopper
• Et angreb af akut endometritis efter f.eks. en besværet fødsel eller en tilbageholdt efterbyrd

Hvad er risikoen for, at din hoppe får endometritis?

Risikoen for at hoppen får akut endometritis, er generelt lille. God hygiejne i forbindelse med fødsler, overvågning af fødslen og den efterfølgende periode, samt udbedring af fysiske skader, som f. eks. mangelfuld skedelukning, vil nedsætte risikoen. Alle hopper vil med alderen i takt med et stigende antal fødsler udvikle en grad af kronisk endometritis. Det er dog kun de hårdest angrebne, der får problemer som følge af kronisk endometritis.

Hvad kan du gøre for at formindske risikoen for, at din hoppe får endometritis?

• God fødselshygiejne samt god overvågning omkring fødsel og afgang af efterbyrd vil forebygge mange tilfælde af akut endometritis.
• Hvis hoppen løber om efter inseminering i mere end 3 brunstperioder, bør man få lavet en svaberprøve eller en biopsi, for at få diagnosticeret en evt. tilstand af akut endometritis.