Strubepibning

Af dyrlæge Tine Mangart Søland.

Hvad er strubepibning hos heste?

Strubepibning er et symptomkompleks, der viser sig ved en mislyd i forbindelse med vejrtrækningen. Når hesten arbejder, øges den luftstrøm, som skal transportere ilt ned til lungerne. Ved strubepibning, er der mindre plads i svælget end normalt. Mislyden opstår som regel fordi, der er en lammelse af den ene tudbrusk. Tudbruskenes funktion er at udvide sig i forbindelse med, at hesten trækker vejret ind. Ved en lammelse af den ene eller begge tudbruske, kan denne udvidelse ikke finde sted. Den venstre tudbrusk er oftest lammet.

Hvad er symptomerne på strubepibning?

• Symptomerne er en mislyd i forbindelse med, at hesten trækker vejret ind
• Udover denne mislyd kan der være åndenød
• Hesten får som regel nedsat præstationsevne
• Hesten har ikke feber
• Mislyden er vedvarende

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen stiller diagnosen ved at sammenholde sygdomshistorien og den kliniske undersøgelse. Hesten undersøges først i hvile og dernæst efter arbejde. Under arbejde høres der en typisk bilyd ved indånding. I nogle tilfælde longeres hesten, i andre tilfælde rides den. Ved at lave en kikkertundersøgelse af hestens svælg, kan man se tudbruskene bevæge sig ved vejrtrækningen. En lammelse af den ene eller begge tudbruske er basis for, at diagnosen kan stilles.

Hvordan behandles strubepibning?

Strubepibning behandles ved en operation. Hesten er i fuld narkose, når indgrebet foretages.

Operationen skal genskabe bedre plads i svælget, således at luften kan passere problemfrit igennem.

Tudbrusken fæstnes i den maksimalt udvidede stilling. Det er vigtigt, at hesten efter operationen er fuldstændig arbejdsfri i 6 uger. Dette skal sikre, at tudbruskene ikke belastes under helingen.

På et hospital, der jævnligt udfører disse operationer, er der en succesrate på nær ved 90%. Med dette menes, at hesten fungerer fint og præsterer det, den bliver pålagt, samt at lyden er helt forsvundet eller kun høres af og til.

Behandlingsforløbet efter operationen er:

• 4 ugers strikte boksro
• 4 ugers skridt for hånd
• 4 uger, hvor den begynder at trave lidt
• 4 uger, hvor den langsomt øges i træningsintensitet

Dette lange forløb skal sikre, at suturen forankrer sig godt og grundigt. Dette er sandsynligvis en af grundene til den høje succesrate.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har strubepibning?

Fremtiden er god, hvis din hest bliver opereret. Man siger, at 60-70 % af de opererede heste kommer sig helt. De resterende bliver som regel væsentligt bedre.
I enkelte tilfælde er det nødvendigt at operere hesten igen, hvis den tråd, som holder tudbruskene, sprænges eller skærer sig igennem brusken.

Hvorfor får heste strubepibning?

Strubepibning opstår, fordi hesten får en lammelse af nerveforsyningen til tudbrusken. Nerven hedder Nervus Reccurens. I nogle tilfælde opstår lammelsen uden forudgående sygdom. I andre tilfælde har der været anden sygdom involveret f.eks. kværke, influenza, lungebetændelse og andre lidelser i hestens luftveje. Nogle mener, at forgiftninger kan være årsag. Direkte bylder og betændelsestilstande omkring nerven kan også give strubepibning.

Hvad er risikoen for, at din hest får strubepibning?

Risikoen er lille. Store langhalsede heste er mest udsat for sygdommen.
Lidelsen er arvelig.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får strubepibning?

Undgå avl på heste, der har lidelsen.

Anden viden om strubepibning

En normal hest i hvile trækker vejret ca. 20 gange i minuttet. Hver indånding bidrager med 4 liter ilt, altså et minutvolumen på 80 liter ilt. En hest som arbejder, kan have brug for et minutvolumen på 1500 liter ilt. De øvre luftveje skal derfor gennemgå en stor ændring for at imødekomme en sådan øgning i luftstrømmen. Da en lammet tudbrusk nedsætter luftstrømspassagen, er det ikke svært at forstå, at der fremkommer en mislyd ved vejrtrækningen.