Bøjeprøve

Hvad er bøjeprøven?

Bøjeprøven er en test til kontrol af leddets og dets omgivelsers øjeblikkelige sundhedstilstand, samt et fingerpeg om leddets, og dermed hestens, holdbarhed til et givent formål.

Hvornår anvendes bøjeprøven?

• Bøjeprøven bør kun foretages, når der er en begrundelse herfor, og kun af personer, der har den nødvendige kendskab til prøvens udførelse og efterfølgende tolkning.
• I forbindelse med halthedsundersøgelser anvendes prøven ofte som et hjælpemiddel til at lokalisere haltheden.
• Ved den kliniske undersøgelse i forbindelse med handels- og forsikringsundersøgelser anvendes bøjeprøven af dyrlægen som et led i den holdbarheds/risikovurdering, hun/han foretager for køber eller forsikringsselskab. Prøven bør kun udføres, når der er et formål hermed og ikke i flæng.
• Bøjeprøve må ikke foretages ved højgradige haltheder, hvor der foreligger mistanke om brud eller akutte forvridninger i f.eks. kodeledsforvridning.

Hvorledes udføres prøven?

Umiddelbart før bøjeprøven mønstres hesten for dyrlægen, således at denne kender hestens bevægelsesmønster forud for prøven. Det eller de led, der ønskes undersøgt, bøjes nu ud over ledets/ledenes normale bøjning, med en bestemt kraft i en passende tid. Den kraft, der skal anvendes, angives normalt til 15 kg. og tiden til 2 min. Det er af praktiske grunde ikke muligt at måle kraftpåvirkningen; hver dyrlæge anvender derfor udfra egne erfaringer et bestemt træk i en bestemt tidsperiode og vurderer resultatet af prøven herefter.

Hvorledes vurderes bøjeprøven?

Resultatet af prøven vurderes ved at hesten mønstres frem i trav, så snart bøjningen ophører. Halter hesten ved denne mønstring, eller er den mere halt end ved den forudgående mønstring, siges prøven at være positiv, - der er en reaktion på bøjeprøven. Halter hesten ikke ved denne mønstring, eller er den ikke mere halt end ved den indledende prøve, siges prøven at være negativ, eller der er ingen reaktion på bøjeprøven.

Hvorledes er et led opbygget?

For at forklare, hvad der sker, når et led bøjes, er det nødvendigt at forstå, hvorledes et led er opbygget.

Leddet består af:

• et kapselsystem, dels en ydre kapsel af bindevæv og en indre slimhindekapsel. Der findes blodkar og nerver i dette kapselsystem.
• Knogleenderne, der støder op til leddet, er dækket af ledbrusk. Ledbrusken skal lette de to knogleenders bevægelse mod hinanden; desuden har ledbrusken en vis stødabsorberende effekt. Der findes ingen blodkar og nerver i ledbrusken.
• Umiddelbart under ledbrusken findes knoglevæv med kar og nerveforsyning.
• I ledhulen findes ledvæsken. Ledvæsken dannes fra ledkapselslimhinden.

Smerte i leddet registreres derfor først, når nerverne under ledbrusken eller i kapselsystemet påvirkes.

Hvorfor virker bøjeprøven?

Når et led bøjes stiger trykket i leddet, fordi ledvæsken presses sammen, - jævnfør hydrauliske systemer. Forsøg på heste har vist, at en bøjning af leddet medfører en trykforøgelse i dette og en samtidig forøgelse af trykket i det nerveførende knoglevæv, som ligger umiddelbart under ledbrusken samt i ledkapslen. Det nerveførende knoglevæv, kaldes også for det lednære knoglevæv.

Hvad sker der i leddet ved den positive bøjeprøve?

I et sygt eller beskadiget led er der forskellige forhold, der gør, at trykket inde i leddet stiger og dermed trykket i det lednære knoglevæv ligeså. Overstiger trykket i det lednære knoglevæv 40-50 mm. kviksølv, vil hesten være spontan halt.

Trykstigninger i leddet kan opstå som følge af bl.a. følgende forhold:

• Fortykkelse af ledkapslens slimhinde.
• Forøget mængde ledvæske (ledgalle) i leddet.
• Blødning i leddet.
• Kronisk forøget mængde ledvæske som følge af ledmus eller nedbrydning af ledbrusk, ar i ledkapslen eller lignende.

Sammenbøjes et sygt eller beskadiget led, vil trykstigningen både i leddet, i det lednære knoglevæv og i ledkapslen være betydeligt større end ved sammenbøjningen af et rask led, fordi en større mængde ledvæske presses sammen i et mindre hulrum. Resultatet heraf er en tilsvarende stor trykforøgelse i det nerveførende lednære knoglevæv, med heraf følgende smertereaktion. Hesten begynder da at halte eller en allerede bestående halthed forøges. Bøjeprøven er positiv: Hesten reagerer på bøjeprøven. Udover leddet vil en bøjeprøve også påvirke de øvrige lednære strukturer, som f.eks. ledbånd og ledbåndstilhæftninger.

Hvad sker der i leddet ved den negative bøjeprøve?

I et normalt sundt led vil bøjeprøven, altså en provokeret sammenbøjning af leddet, kun medføre en mindre trykstigning i såvel leddet som det lednære knoglevæv, og dermed ingen smerte fra nervecellerne. Bøjeprøven er negativ: Hesten reagerer ikke på bøjeprøven.