Gardehusarregimentets Hesteeskadron

Hvad er Hesteeskadronen?

Hesteeskadronen ved Gardehusarregimentet er en ganske særlig enhed, hvis primære opgave er at stille beredne eskorter og kommandoer til rådighed for regenten. Hesteeskadronens historie, traditioner og uniformer kan føres tilbage i en direkte linie til Husarregimentet, som kong Frederik V oprettede 10. februar 1762, for at have et let og bevægeligt rytteri imod kosakkerne, i forbindelse med en forestående krig mod Rusland.

I dag ses eskadronen ved festlige begivenheder som f.eks. Nytårskur, udenlandske statsbesøg, ambassadørmodtagelser og festlige begivenheder i Kongehuset, herunder runde fødselsdage, jubilæer og bryllupper.

Hvor er hestene opstaldet?

Hesteeskadronen har mellem 70 og 75 heste opstaldet. Indtil for ganske nylig holdt hestene til på den gamle traditionsfyldte Gardehusar kaserne i Næstved. Den politiske aftale for Forsvaret, som blev indgået i 1999 betød bl.a., at sjællandske Livregiment, Gardehusarregimentet og Dansk Livregiment blev sammenlagt på Antvorskov kaserne i Slagelse under navnet Gardehusar-regimentet. Dette indebar også, at Gardehusarregimentets hesteeskadron skulle flyttes til nye flotte faciliteter i Slagelse i 2003.

Hesteeskadronen beskæftiger ca. 100 mand

Eskadronen består af to delinger, hver med ca. 35 værnepligtige, der indkaldes til 12 måneders tjeneste i hhv. februar og august. Derudover er der et fast antal af officerer, befalingsmænd, konstabler og civile håndværkere som dyrlæge, sadelmager, musiklærer og smed.
Således er ca. 100 mand beskæftiget omkring hesteeskadronen.

Husaren og hans hest

Tjenesten i eskadronen stiller store krav til den enkelte gardehusar. De velplejede heste skal rides alle ugens dage og passes døgnet rundt. Derfor er der altid 4 gardehusarer på staldvagt. Hestene gennemfører endvidere hver onsdag kl. 12:30 byridning, for at vænne hestene til trafikken. Der er meget stor individuel forskel på, hvor lang tid det tager at uddanne en hest til Hesteeskadronen. Nogle heste lærer det meget hurtigt, men de fleste heste kræver mange måneders træning, inden man kan trække sabel. Meget få heste lærer det aldrig og må derfor bruges et andet sted. Udover rideundervisning bruges der megen tid på at pudse den udleverede udrustning, specielt gallaudrustningen!

Gallaudrustning

Udover rideundervisning bruges der megen tid på at pudse den udleverede udrustning, specielt gallaudrustningen. Gallaudrustningen består bl.a. af:

• Sabeltaske
  Gardehusarregimentet er det eneste nuværende husarregiment, hvor sabeltasken stadig indgår i uniformen. Den er forsynet med en hård forside udsmykket med den regerende monarks kronede navnetræk. Men husarsabeltasker findes med alle kongelige navnetræk fra Frederik 5. til Hendes Majestæt Dronningen. Sabeltasken blev tidligere anvendt til opbevaring af ordrer og meldinger.
• Sabel
  Den oprindelige lette, krumme husarsabel blev i 1843 afløst af en fælles ryttersabel for alle danske rytterregimenter.
• Valdrap
  Over sadlen bæres en såkaldt valdrap. Dette er et klæde med takket kant og med den regerende monarks navnetræk. Bortset fra navnetrækket har denne valdrap ikke været ændret væsentligt siden 1762.
• Snekketøj
  Gardehusarregimentets sadeltøj er udsmykket med små muslingeskaller, kaldet kauriskaller. Skallerne stammer fra en flodmunding i Afrika og blev under betegnelsen snogepander indført ved regimentet i 1787. Ud over at se pænt ud har disse muslingeskaller haft den militære betydning, at de har beskyttet hesten mod sabelhug.
• Gallauniformen
  Gardehusarens gallauniform er inspireret af den ungarske rytteruniform. Designet i den blå uniformsjakke går igen i alle landes husarenheder. Over venstre skulder hænger en rød pels, der oprindeligt har haft til formål at beskytte husarens ridearm mod sabelhug. Den har siden 1762 indgået i den danske husaruniform. Officererne bærer en karmoisinrød pels med sølvsnore og øvrigt personel bærer en højrød pels.