Indvoldsorm hos hest

Af dyrlæge Jesper Møller Nielsen.

Hvorfor får hesten indvoldsorm?

Kønsmodne og ægproducerende ormearter findes i hestens tarmkanal. Æg afgår med gødningen og klækkes i omgivelserne. Hestene smittes, når de under græsningen optager færdigudviklede æg eller larver (smittedygtige stadier af orm).
I hesten sker der en videreudvikling fra æg/larver til ægproducerende orm dels i mave-tarmkanalen og dels under vandring og ophold i forskellige af hestens organer (blodårer, lever, lunger, etc.).

Hestene smitter således ikke kun sig selv, men i høj grad også hinanden. Derfor skal alle heste i samme besætning behandles på samme måde.

I en enkelt dugdråbe på marken kan der være adskillige hundrede larver, hvis infektionspresset er maksimalt. En enkelt mundfuld græs kan derfor indeholde mange tusinde larver.

Hestens forskellige orm er altså snyltere, der lever på hestens bekostning. Ormene kan ikke undvære hesten, men hesten kan sagtens undvære ormene.

Hvad er indvoldsorm?

I Danmark angribes hestene typisk af følgende typer af orm:

• Cyathostomer
• Spolorm(Paraascaris)
• Store blodorm(Store strongylider/ Strongylus vulgaris)
• Bændelormen(Anoplocephala perfoliata)
• Trådorm(Følorm/ Strongyloides westeri)

Smitte med små og store blodorm samt bændelorm foregår kun på græsningsarealerne gennem optag af infektionsdygtige larver.

Smitte med spolorm og følorm sker fortrinsvis på stald eller i staldens nære omgivelser gennem optag af æg. Spolormeæg kan dog også optages på græs.
Straks efter fødslen er der risiko for smitte med følorm og spolorm. Her udvikler føllene dog hurtigt en naturlig immunitet mod følorm og en lidt langsommere immunitet mod spolorm. Det er meget vanskeligt at forebygge sig ud af problemer med følorm og spolorm, hvis stalden først er inficeret. Det er i disse tilfælde næsten altid nødvendigt at behandle sådanne tilfælde.

Så snart føllene fødes og begynder at æde græs udsættes de for smitte med de græsbårne parasitter. Hestene udvikler ikke den samme immunitet med alderen for de små og store blodorm, hvorfor behandling kan være påkrævet hvis infektionspresset er for stort. Heste udvikler ikke immunitet overhovedet for bændelorm.

Orm udvikles kun på marken ved temperaturer over 15 grader og ved en hvis fugtighed. Dette kan man i høj grad udnytte til at nedbringe smittepresset ved at skifte fold til hestene i den varmeste periode af sommeren.

Hvad er risikoen ved orm?

Risikoen for, at hesten får orm, er så stor, at en hest uden en eller anden grad af ormeinfektion er utænkeligt. Samtidig er det nok heller ikke ønskeligt, at hesten ikke udsættes for orm i lav grad. Hestens naturlige immunforsvar vil uden en lavgradig påvirkning af orm ikke udvikles normalt. Skadevirkningerne af orm afhænger således dels af parasit arten, dels af antallet af parasitter og dels af hestens egen modstandskraft (immunitet). Alt andet lige er skadevirkningerne størst hos føl og ungheste, mens de er noget mindre hos ældre heste.

Lavgradige infektioner forløber oftest umærkelige for ejeren. Hesten lider dog et større eller mindre konditionstab.Ved kraftigere infektioner bliver skadevirkningerne synlige med dårlig trivsel, dårligt pelslag og vægttab til følge.

Meget kraftige ormeinfektioner kan føre til hestens død.

Heste med god kondition er altså heste med en kontrolleret parasitinfektion.

Hvordan behandler man for orm?

Da ormene som omtalt gennemfører den ene del af deres livscyklus i hestens omgivelser og den anden del inde i hesten, kan man bekæmpe dem begge steder.

Behandlingsstrategien går ud på at holde infektionstrykket så lavt, at hestens eget immunsystem kan holde hesten fri for skadevirkninger.

God hygiejne omkring hesten skal sikre, at foderet - såvel græs som staldfoder - ikke iblandes gødning. Endvidere skal stalinventar, vægge m.v., som hesten slikker på, holdes fri for gødningsrester.

Da de største parasitkoncentrationer findes i og omkring gødningsøerne på marken, skal en græsmarksstrategi sikre, at hestene ikke tvinges til at græsse for tæt på gødningsøerne. Dette kan f.eks. sikres gennem en opdeling af en stor mark i mindre folde, således at hestene kun afgræsser hvert afsnit en periode.
En efterfølgende brakperiode af marken vil reducere ormesmitten radikalt.

Medicinsk ormebehandling (ormekur) har til formål at forhindre, at ormestadierne inde i hesten udvikler sig til ægproducerende orm.

En gødningsprøve fra hesten vil afsløre om den udskiller ormeæg i større antal i gødningen, og vil derfor fortælle noget om behovet for strategi/behandling.

Gødningsprøver siger mest, hvis de tages i den periode, hvor smittepresset er størst. Dette vil i praksis sige midt på sommeren til hen på efteråret.

Gødningsprøven skal være frisk afsat gødning, der indesluttes i en lufttom beholder til den bringes til laboratoriet. Den kan både udtages af dyrlægen og af en selv.

Du kan kontakte din dyrlæge hvis...

• Da ormeinfektion er en konstant trussel for hesten på græs, og da der er en stor årstidsvariation, er det en god ide, en gang årligt i eftersommeren, at få lavet ormeprøver af sine heste. Man kan derudfra sammen med sin dyrlæge lave en strategi for evt. behandling af hesten og græsmarksstrategi for det næste år.
• Hvis hesten afmagrer og viser dårlig kondition, bør den altid undersøges for evt. ormeinfektion.
• Er der tidligere konstateret infektion på din ejendom med spolorm eller følorm, bør alle føl og ungheste behandles årligt.
• Hvis der konstateres store blodorm, skal hestene altid behandles, da disse orm pga. deres vandring i hestens blodårer skaber små blodpropper i tarmen, der aldrig kan helbredes igen.
• Hvis hesten flyttes til nye omgivelser, eller hvis du får nye heste i flokken bør du lade din dyrlæge undersøge en gødningsprøve for orm og lægge en strategi for forebyggelse/behandling.