Udvikling af en dårlig vane

Når din hund kræver opmærksomhed

Er det dig, der har trænet din hund? Eller er det din hund, der har trænet dig?... Som ejere kan vi nogle gange blive i tvivl, når vi ser, hvor smart tænkende vores hunde er – og hvor let de kan sno os om sin lillefinger. Eller få os til at reagere på og belønne en uhensigtsmæssig adfærd.

Fra hyggelig handling til irriterende uvane

De fleste hunde har en eller flere uvaner, som vi ejere lever med og trækker på skulderne af.

Og forskellige ejere har forskellige tilgange til, hvad der er en uvane. Hvad én ejer ALDRIG ville kunne leve med hos sin hund, synes en anden ejer er et hyggeligt, personligt indslag fra hundens side.

Blot vær opmærksom på, at en lille ”uskyldig” uvane eller handling fra hundens side over tid kan udvikle sig til at blive en stor irritation i hverdagen, hvis du ikke bremser den og måske endda bekræfter hunden i adfærden. Du skal i hvert tilfælde gøre dig selv den tjeneste at overveje nøje, om den opstartende adfærd, du ser hos din hund, vil være ok eller ikke at leve med i længden.

Kræver opmærksomhed fra dig

En af de uvaner, der er udbredt hos hunde, er ”opmærksomhedskrævende adfærd”. Den kan vise sig i flere afskygninger, hvor det er fælles, at hunden udviser en adfærd for at få din opmærksomhed. Enten blot for at blive kælet og snakket med eller for at opnå noget.

For eksempel:

• piver indtrængende, når du taler med andre mennesker
• vil have kontakt via snudepuf eller piven/gøen, når du taler i telefon
• piver og kradser med poten, fordi den tigger mad fra din tallerken
• piver, gør eller kradser på døren, når den igen og igen vil ud og ind ad havedøren
• kender klokken for hvornår den skal have mad – og tigger dig om at servere den
• gør af dig til træning for at få godbidder fra din godbidstaske

Starter tidligt i livet

Uvanen starter altid i det små – og ofte helt tilbage i hvalpetiden. Den lille hvalp står og kigger på, at du tager et par godbidder op af godbidstasken. Og den kender allerede systemet: du tager en godbid op og serverer den. Hvis du er lidt længere tid om at give den godbidden, end du plejer, eller hvalpen er ekstra sulten, vil den måske nå at sige et utålmodigt ”piv”, inden du får den rakt frem.

Og det er her, det kan gå galt… For hvis din reaktion er, at du helt ubevidst oplever ”piv” som en rykker for at få godbidden – og giver den til hvalpen – er du godt i gang med at indlære den en uhensigtsmæssig, opmærksomhedskrævende adfærd, du kan blive meget træt af på sigt.

Kort og godt oplever hvalpen, at den bliver belønnet for at pive. Den har nu lynhurtigt lært, hvad der skal til for at få opmærksomhed og godbid, og den vil anvende samme strategi næste gang, du står med godbidder i hånden.

Da hvalpen nu har lært sig adfærden, risikerer du, at den begynder at anvende indlæringen i andre sammenhænge, hvor den synes, at noget i livet går for langsomt. For eksempel når du er ved at tage støvler og jakke på for at gå en tur.

Mange ejere bliver lidt stressede over at høre deres hvalp eller hunds piven, når den skal ud og gå; måske er den trængende og skal ud så hurtigt som muligt?! Det er den ofte ikke. Men den har lært sig, at de attraktive hændelser sker prompte, hvis den piver.

Udviklingen kommer snigende

Efterhånden som den unge hund igen og igen bliver belønnet, når den viser opmærksomhedskrævende adfærd (vil have godbidder, ejerens mad, gåtur, blive lukket ud af havedøren, blive snakket med osv.), vil adfærden blive grundigt indlært.

Du lægger mærke til forandringerne, men har måske ikke nogen bevidsthed om egen rolle i indlæring af hundens problem. Og når du en dag ”slår bremsen i” og indser, at nu skal der gøres noget ved den irriterende og insisterende uvane, er hunden allerede så godt indlært, at den ikke blot lader sig begrænse af et ”nej, stop så!” eller at den ikke får godbidden, når den piver. Den skruer bare op for volumen og begynder at pive endnu mere højlydt. Eller skifter sin piven ud med gøen.

Mange hunde får det ønskede resultat af adfærden inden for en overskuelig periode, fordi:

1. ejeren ikke orker at høre på den og giver den godbidden eller giver den snor på og går ud ad døren for at få den til at tie stille.
2. ejeren er tålmodigt ventende på, at hunden tier stille. Og som belønning får den godbidden eller får sat snoren på for at blive lukket ud af døren.

Når uvanen eskalerer

Begge reaktioner fra ejeren bevirker en endnu grundigere indlæring af den irriterende uvane.

1. er den direkte belønning, hvor hunden helt konkret bliver belønnet for uhensigtsmæssig adfærd.
2. lærer hunden, at den kortvarigt skal indtage en anden adfærd (for eksempel ikke gø, sætte sig ned osv.) for at få det, den vil opnå. Og den naturlige indlæring vil typisk blive, at hunden piver/gør, indtil snoren kommer frem. Så bliver den stille (fordi den ved, at så bliver snoren sat på), og herefter rejser den sig igen og gør, indtil den kommer ud af døren.

Ejerens forsøg på at stoppe hunden via konflikt skaber en anden indlæring:

• et ”nej” fra min ejer behøver jeg ikke at reagere på
• jeg får stadig, hvad jeg vil have, hvis jeg ”råber højere”
• jeg skal bare blive ved og ved med at pive/gø i så lang tid, det er påkrævet – jeg skal nok opnå det, jeg vil have

For nogle hunde bliver den opmærksomhedskrævende adfærd så belastende, at det ikke længere kan betegnes som en uvane. Men et stort problem!

Ejeren er stresset over at blive herset rundt med af sin hund og at opleve, at uanset hvor meget skældud og ”NEJ” hunden hører, har det ingen effekt. Hunden er stresset over de konflikter, den oplever fra sin ejer. Og både hund og ejer oplever, at det gode forhold smuldrer imellem dem.

At ændre hundens adfærd

Det er mennesket, der har evnen og kompetencen til at ændre levevilkårene. Ikke hunden.

Og derfor er det dig som ejer, der skal ”tage skeen i den anden hånd” og starte en tålmodig og konsekvent (ensartet) indlæring, der viser hunden, at den ikke længere får succes med den uønskede adfærd. Metoden handler om en ”udslukning af adfærd”, hvor hunden i bund og grund skal drage egne erfaringer med, at dens nuværende adfærd ikke længere kan betale sig. At den ikke får den ønskede respons. Den får ikke kontakt, godbidder, gåtur kæl osv. Den får heller ikke konflikter. Det eneste, den ”får”, er ingenting!

Hunden må altså ikke:

• irettesættes (hvilket af hunden vil opleves som kontakt og respons og konflikt) eller
• belønnes (blive afledt via godbidder, få din øjenkontakt, få det den ønsker osv.)

Denne metode kan du anvende både over for den unge hund, der lige har lært sig, at opmærksomhedskrævende adfærd kan svare sig. Og den voksne hund, der i årevis har fået respons på uvanen/problemet. Tag højde for, at jo længere tid problemet har været etableret, jo længere tid og mere tålmodighed skal du investere i træningen.

I artiklen "Bryd den dårlige vane - en træningsplan" finder du en skridt for skridt vejledning til, hvordan du kan vænne din hund af med dens opmærksomhedskrævende adfærd.

Er det dig, der har trænet din hund? Eller er det din hund, der har trænet dig?... Som ejere kan vi nogle gange blive i tvivl, når vi ser, hvor smart tænkende vores hunde er – og hvor let de kan sno os om sin lillefinger. Eller få os til at reagere på og belønne en uhensigtsmæssig adfærd.

Fra hyggelig handling til irriterende uvane

De fleste hunde har en eller flere uvaner, som vi ejere lever med og trækker på skulderne af.

Og forskellige ejere har forskellige tilgange til, hvad der er en uvane. Hvad én ejer ALDRIG ville kunne leve med hos sin hund, synes en anden ejer er et hyggeligt, personligt indslag fra hundens side.

Blot vær opmærksom på, at en lille ”uskyldig” uvane eller handling fra hundens side over tid kan udvikle sig til at blive en stor irritation i hverdagen, hvis du ikke bremser den og måske endda bekræfter hunden i adfærden. Du skal i hvert tilfælde gøre dig selv den tjeneste at overveje nøje, om den opstartende adfærd, du ser hos din hund, vil være ok eller ikke at leve med i længden.

Kræver opmærksomhed fra dig

En af de uvaner, der er udbredt hos hunde, er ”opmærksomhedskrævende adfærd”. Den kan vise sig i flere afskygninger, hvor det er fælles, at hunden udviser en adfærd for at få din opmærksomhed. Enten blot for at blive kælet og snakket med eller for at opnå noget.

For eksempel:

• piver indtrængende, når du taler med andre mennesker
• vil have kontakt via snudepuf eller piven/gøen, når du taler i telefon
• piver og kradser med poten, fordi den tigger mad fra din tallerken
• piver, gør eller kradser på døren, når den igen og igen vil ud og ind ad havedøren
• kender klokken for hvornår den skal have mad – og tigger dig om at servere den
• gør af dig til træning for at få godbidder fra din godbidstaske

Starter tidligt i livet

Uvanen starter altid i det små – og ofte helt tilbage i hvalpetiden. Den lille hvalp står og kigger på, at du tager et par godbidder op af godbidstasken. Og den kender allerede systemet: du tager en godbid op og serverer den. Hvis du er lidt længere tid om at give den godbidden, end du plejer, eller hvalpen er ekstra sulten, vil den måske nå at sige et utålmodigt ”piv”, inden du får den rakt frem.

Og det er her, det kan gå galt… For hvis din reaktion er, at du helt ubevidst oplever ”piv” som en rykker for at få godbidden – og giver den til hvalpen – er du godt i gang med at indlære den en uhensigtsmæssig, opmærksomhedskrævende adfærd, du kan blive meget træt af på sigt.

Kort og godt oplever hvalpen, at den bliver belønnet for at pive. Den har nu lynhurtigt lært, hvad der skal til for at få opmærksomhed og godbid, og den vil anvende samme strategi næste gang, du står med godbidder i hånden.

Da hvalpen nu har lært sig adfærden, risikerer du, at den begynder at anvende indlæringen i andre sammenhænge, hvor den synes, at noget i livet går for langsomt. For eksempel når du er ved at tage støvler og jakke på for at gå en tur.

Mange ejere bliver lidt stressede over at høre deres hvalp eller hunds piven, når den skal ud og gå; måske er den trængende og skal ud så hurtigt som muligt?! Det er den ofte ikke. Men den har lært sig, at de attraktive hændelser sker prompte, hvis den piver.

Udviklingen kommer snigende

Efterhånden som den unge hund igen og igen bliver belønnet, når den viser opmærksomhedskrævende adfærd (vil have godbidder, ejerens mad, gåtur, blive lukket ud af havedøren, blive snakket med osv.), vil adfærden blive grundigt indlært.

Du lægger mærke til forandringerne, men har måske ikke nogen bevidsthed om egen rolle i indlæring af hundens problem. Og når du en dag ”slår bremsen i” og indser, at nu skal der gøres noget ved den irriterende og insisterende uvane, er hunden allerede så godt indlært, at den ikke blot lader sig begrænse af et ”nej, stop så!” eller at den ikke får godbidden, når den piver. Den skruer bare op for volumen og begynder at pive endnu mere højlydt. Eller skifter sin piven ud med gøen.

Mange hunde får det ønskede resultat af adfærden inden for en overskuelig periode, fordi:

1. ejeren ikke orker at høre på den og giver den godbidden eller giver den snor på og går ud ad døren for at få den til at tie stille.
2. ejeren er tålmodigt ventende på, at hunden tier stille. Og som belønning får den godbidden eller får sat snoren på for at blive lukket ud af døren.

Når uvanen eskalerer

Begge reaktioner fra ejeren bevirker en endnu grundigere indlæring af den irriterende uvane.

1. er den direkte belønning, hvor hunden helt konkret bliver belønnet for uhensigtsmæssig adfærd.
2. lærer hunden, at den kortvarigt skal indtage en anden adfærd (for eksempel ikke gø, sætte sig ned osv.) for at få det, den vil opnå. Og den naturlige indlæring vil typisk blive, at hunden piver/gør, indtil snoren kommer frem. Så bliver den stille (fordi den ved, at så bliver snoren sat på), og herefter rejser den sig igen og gør, indtil den kommer ud af døren.

Ejerens forsøg på at stoppe hunden via konflikt skaber en anden indlæring:

• et ”nej” fra min ejer behøver jeg ikke at reagere på
• jeg får stadig, hvad jeg vil have, hvis jeg ”råber højere”
• jeg skal bare blive ved og ved med at pive/gø i så lang tid, det er påkrævet – jeg skal nok opnå det, jeg vil have

For nogle hunde bliver den opmærksomhedskrævende adfærd så belastende, at det ikke længere kan betegnes som en uvane. Men et stort problem!

Ejeren er stresset over at blive herset rundt med af sin hund og at opleve, at uanset hvor meget skældud og ”NEJ” hunden hører, har det ingen effekt. Hunden er stresset over de konflikter, den oplever fra sin ejer. Og både hund og ejer oplever, at det gode forhold smuldrer imellem dem.

At ændre hundens adfærd

Det er mennesket, der har evnen og kompetencen til at ændre levevilkårene. Ikke hunden.

Og derfor er det dig som ejer, der skal ”tage skeen i den anden hånd” og starte en tålmodig og konsekvent (ensartet) indlæring, der viser hunden, at den ikke længere får succes med den uønskede adfærd. Metoden handler om en ”udslukning af adfærd”, hvor hunden i bund og grund skal drage egne erfaringer med, at dens nuværende adfærd ikke længere kan betale sig. At den ikke får den ønskede respons. Den får ikke kontakt, godbidder, gåtur kæl osv. Den får heller ikke konflikter. Det eneste, den ”får”, er ingenting!

Hunden må altså ikke:

• irettesættes (hvilket af hunden vil opleves som kontakt og respons og konflikt) eller
• belønnes (blive afledt via godbidder, få din øjenkontakt, få det den ønsker osv.)

Denne metode kan du anvende både over for den unge hund, der lige har lært sig, at opmærksomhedskrævende adfærd kan svare sig. Og den voksne hund, der i årevis har fået respons på uvanen/problemet. Tag højde for, at jo længere tid problemet har været etableret, jo længere tid og mere tålmodighed skal du investere i træningen.

I artiklen "Bryd den dårlige vane - en træningsplan" finder du en skridt for skridt vejledning til, hvordan du kan vænne din hund af med dens opmærksomhedskrævende adfærd.