Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Panzym Forte pulver, 200g Køb her
Tilbud
109,00 kr

Canikur tabletter (4,4 gr.), 12 stk Køb her
Tilbud
159,00 kr

Canikur Pro, 30 ml Køb her

Diapro Hund & Kat, 100 kapsler Køb her

Diapaste Hund & Kat, 60 ml Køb her

Diapro PLUS til hund og kat, 20 breve Køb her

Sponsoreret



Cannabis - hund

Hånd med giftig cannabis
Hvordan ser cannabis ud?

Cannabis er en fællesbetegnelse for det aktive stof, der findes i de tørrede topskud og blomster fra hampplanten med det latinske navn Cannabis sativa. Planten bliver op til to meter høj, og består af en kraftig stængel med middelstore blade. Bladene har en stilk, hvorfra der udspringer mellem to og syv lange, takkede blade.

Hampplanten er opdelt i han- og hun-planter. Det er specielt hun-planten med sine blomsterranker i toppen, der bruges til at producere marihuana. Marihuana er de tørrede topskud, blade og blomster fra planten. Hash er derimod en koncentreret, granuleret og sammenpresset form for cannabis.

Hvordan kan hunden komme i kontakt med cannabis?

Mennesker, der bruger cannabis, kan have det liggende i hjemmet som enten marihuana eller som hash i klumper. Normalt ryges det føromtalte cannabis, men det kan også bages ind i kager og spises. Blandt de tilfælde af dyr, der har været udsat for påvirkning af cannabis, er de fleste kommet for skade at spise de såkaldte hashkager.

Rapporter fra London beskriver endvidere, at narkohunde i forbindelse med deres arbejde kan finde på at æde hash, og at dette har været den hyppigste årsag til cannabispåvirkning af hunde i begyndelsen af halvfemserne i det sydlige England.

Hvilken gift indeholder cannabis?

Hampplanten (Cannabis sativa) indeholder 1 til 6 % af stoffet delta-9-tetrahydrocannabinol, kaldet THC.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?

Hunden er det dyr, om hvilket der findes de mest udførlige beskrivelser af forgiftning med cannabis. Da THC påvirker centralnervesystemet, vil der indledningsvis ved forgiftning ses nedstemthed. Hunden vil få hallucinationer, og der vil være forstyrrelser i hundens sanser, som kan vise sig ved umotiveret gøen, aggression og anden abnorm adfærd. Senere i forløbet kan der ses opkast, diarré, savlen, muskelsvaghed samt forstyrrelser i temperaturreguleringen, og hunden vil nærmest befinde sig i en søvntilstand.

Den toksiske (giftige) dosis af THC ligger hos hunde på omkring 50-100 milligram per kilo kropsvægt, og den dødelige dosis på over 3 gram per kilo kropsvægt. At hunde kan tolerere så stor en mængde af giften, hænger sammen med, at kun omkring 6 % af den via munden indtagne mængde vil blive optaget i hundens krop. Det er derfor ret usandsynligt, at en hund indtager en dødelig mængde cannabis.

Hvad kan man gøre for at modvirke giften?

Som ovenfor beskrevet indeholder cannabis THC (delta-9-tetrahydrocannabinol), hvortil der ikke findes noget specifikt modstof. Har dyret spist cannabis i en eller anden form, er det eneste, man kan gøre at fjerne dette fra maven, enten ved at give et opkastningsmiddel eller foretage en maveskylning.

Cannabis-olie til hunde

Cannabis-planten indeholder en del andre stoffer bl.a. CBC – cannabidiol. Dette stof er ikke rus-fremkaldende og finder anvendelse hos mennesker mod smerter, angst, depression og talrige andre symptomer. Det forhandles som cannabisolie eller hampeolie og skulle være renset for det euforiserende TBH.

Cannabisolie er ikke registreret som et lægemiddel, og der foreligger derfor ingen dokumentation for effekt og heller ikke for eventuelle skadevirkninger. Der forhandles et bredt udvalg på internettet både til mennesker og dyr, og man har kun forhandlernes egne ord for produkterne.

Myndighederne har dog givet tilladelse til, at neurologer kan udskrive medicinsk cannabis til sclerosepatienter, da det har vist sig, at cannabisolie har kunnet afhjælpe nogen af symptomerne.

Med hensyn til dyr er det noget af en gråzone, og man må som hundeejer gøre op med sig selv, om man vil give cannabisolie til sin hund.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop